KÆRT

S E L V S T Æ N D I G H E D S P E R I O D E N – DEL 1

Jeg er stor fan af udviklingsspring. Jeg synes det er fascinerende, at opleve barnet tilegne sig nye færdigheder, opleve verden på en ny måde og få større forståelse for egen person. Jeg er meget ydmyg over opgaven, at guide vores børn, igennem disse smukke udviklende perioder. 

“En babys sind er som en værdifuld gave, man får betroet. Kun i trygheden ved et varmt og kærligt forhold og i rigt stimulerende omgivelser, vil et barn nå sit potentiale” – Babyhjerner af Linda Acredolo og Susan Goodwyn

Vores pige på 3 år, er godt inde i selvstændighedsperioden og hvor er det dog skønt? En periode som mange kalder trodsalderen og som for de fleste, giver anledning til stor frustration. Sådan behøver det slet ikke at være. Når forældreskab tager udgangspunkt i KÆRT modellen, så er du allerede nået langt i at sætte rammerne, for en skøn udviklingsperiode. Hertil kommer viden om hvad der sker, inde i dit lille barns hjerne. Flere områder i hjernen udvikles og giver nye muligheder. Barnet udforsker og prøver af på fineste vis, for at finde ud af sig selv, omverdenen og sammenhænge. Barnet opfatter verden ud fra sit eget perspektiv, da hjernen ikke er udviklet til, at kunne andet på nuværende tidspunkt. Venstre og højre hjernehalvdel er splittet og med en ikke integreret hjerne, handler barnet før det tænker. 

Dit barns hjerne har større potientiale end nogensinde før, til at træne den mere avancerede del af hjernen, som er forbundet med adfærd som, at være eftertænksom, tilbageholdende, rolig, lyttende og forsigtig. Det er jo et fantastisk sammentræf, eftersom det er kærkommen i denne udviklende periode?? 

Man kan også træne koncentrationsevnen, opmærksomheden, opfattesesevnen og hukommelsen. Det er særligt væsentligt, at være opmærksom på, når man har drengebørn. Testosteron har en hæmmende effekt på dele af hjernen. 

Flere studier har vist, at øget testosteron hænger sammen med mindre aktivitet i de pandelapsregioner, der har med vores refleksionsevne at gøre. Testosteron er også forbundet med dårligere sprogfærdigheder, da det påvirker de regioner, der har med sprog og evnen til, at finde ord at gøre. Heldigvis kan hjernen trænes og det er en vigtig viden i forældreskabet. Et redskab som Tegn, er enestående til at styrke kommunikationsevnen hos din baby og hvilken fantastisk gave, at kunne give særligt drengebørn, som jo i forvejen skal slås med det lille sproghæmmende hormon. Et hormon som på mange andre måder er en gave, men det er en anden sag? 

Når dit barn gennemgår selvstændighedsperioden, har barnet brug for dig i lige så høj grad, som i de tidligere udviklingsspring. Her handler det i høj grad om, at håndtere de store følelser. Der vil være mange store følelser og det er helt normalt og nødvendigt for udviklingen, at barnet bliver frustreret. Du skal hjælpe barnet til at håndtere de store følelser og sørge for, at de ikke ender i uhensigtsmæssige konflikter.

  • Hjælp dit barn med, at sætte ord på følelser og rumme dem.
  • Giv dit barn tid til, at udtrykke sig og gentag, så du viser forståelse.
  • Giv dit barn tid til at omstille sig. Det er lige fra, at skulle tage støvler på i stedet for de sandaler hun allerede havde taget på, til at hun skal afslutte en leg fordi I skal spise. 
  • Formuler dig positivt. Positiv tilgang kan i det hele taget flytte de fleste mennesker, til et mentalt bedre sted og hverdagen bliver meget nemmere og sjovere. 
  • Ingen skæld ud eller straf men vær Kærlig, Ærlig, Rolig og Tydelig – KÆRT modellen.
  • Dit barn skal ikke have for mange valg, så spar på alle de spørgsmål. Du sætter rammerne. Samtidig skal barnet have mere indflydelse og dyrke selvstændigheden, på en god måde. Det kan gøres ved, at give medbestemmelse. “Vil du have kjole, eller bukser på?”. Det kan også være ved, at give dit barn små selvstændige opgaver i hjemmet. Se dem vokse med opgaverne. Det er fuldstændig fantastisk. 
  • Vis interesse for barnets tanker og meninger, ved at stille nysgerrige spørgsmål.
  • Mit sidste råd er at slukke for de isolerende skærmformer. Hvis skærmen skal tændes, så er fjernsynet et rigtig fint middel til, at sidde sammen med dit barn og se en film eller serie. Når I sidder sammen, kan I tale om det I ser og du kan forklare og svare på spørgsmål. Samtidig kan der være rigtig meget af det I ser, som dit barn gengiver i andre sammenhænge. Her ved du præcis, hvad dit barn taler om og barnet, vil føle sig forstået og mødt. 
  • Anbefalelsesværdige serier er Dora the Explorer, Go Diego Go, Gæt med Emil og så er jeg kæmpe fan af Rasmus Klump?? Den positive og problemløsende tilgang Rasmus og vennerne har til alt, er jo fuldstændig fantastisk? Hos os er dokumentar om kirkeklokker, en absolut favorit hos vores to små. Dokumentar i det hele taget, er bare fedt at se sammen. Det kan være om dyr, slotte i Danmark, dansestilarter i verden, skraldebilens arbejde, verdenshavene og hvordan bliver det lavet, for at nævne nogle få. Der er også mange gode børnesange med fagter, talsange, bogstavsange og historiefortællinger som den Norske Natti Natt Cirkus, som også findes på 16 forskellige sprog. Det er vigtigt at se noget sammen, som giver mening samtidig med, at det er noget dit barn kan rumme og forstå.

Du vil sikkert opleve, at dit lille barn kan regrediere på forskellige områder, i udviklende perioder og det samme gør sig gældende for selvstændighedsperioden. Dit barn kan pludselig have brug for ble igen i en periode, få brug for sutten, vil have hjælp til, at tage tøj på eller har brug for, at være tættere på jer, også om natten. 

Overøs dit lille barn med kærlighed, nærhed og tid sammen? 

Kærlig – Ærlig – Rolig – Tydelig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *