Læs om Børns Sikkerhed & Sundhed på www.sst.dk og www.taenk.dk
helebarnet.dk‘s metoder til at opnå en sund søvn, er skrevet ud fra tilegnet viden og erfaringer. Det er umuligt at tage højde for enhver situation og læseren bør rådføre sig med læge eller anden sundhedsfaglig uddannet person, hvis situationen kræver det.
Læseren bør følge de regelmæssige børneundersøgelser hos lægen og tale med lægen eller sundhedsplejersken om sundhedsstyrelsens anbefalinger i, hvordan man forebygger vuggedød.
Læseren bør generelt sætte sig ind i informationer, som omhandler forebyggelse af ulykker.
Læseren har ansvaret for, at opdatere sig om gældende regler og anbefalinger, omhandlende sikkerhed og sundhed for sit barn.
Sundhedhedsstyrelsen
I 1980’erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvnen, men siden starten af 1990’erne er tallet gået drastisk ned, sådan at vuggedød i dag rammer under 10 børn om året i Danmark. Det skyldes i høj grad, at Sundhedsstyrelsen i 1991 kom med tre enkle råd til at forebygge vuggedød – råd, der stadig gælder i dag.
De tre råd er:
- Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
- Undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen
- Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover
Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at et spædbarn sover i sin egen seng i samme rum som forældrene. Hvis forældrene alligevel vælger at sove med barnet i deres egen seng, anbefales det, at barnet ligger mellem den ene af forældrene og sin egen seng – og ikke mellem forældrene. Barnet skal i så fald have lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng.
Når barnet er vågent, er det vigtigt, at det ligger så meget på maven som muligt. Det kan forebygge skæve og flade hoveder som følge af anbefalingerne om, at sove på ryggen. Dette under opsyn.
Sov aldrig sammen med dit barn, hvis du har indtaget alkohol, eller har taget stoffer eller lovende medicin og heller ikke hvis du har et særligt godt sovehjerte eller lider af søvnmangel og har svært ved at vågne.