GENSTART SUND SØVN: Hvis du er fortvivlet og har svært ved, at finde hoved og hale i, hvad der skaber den uro hos dit barn om natten eller ved sengetid, så GENSTART. At genstarte i den her forbindelse, handler om, at starte forfra og skabe et overblik. Hvad forårsager søvnproblemerne? Du kommer til at gennemgå de elementer der kan påvirke søvnen, så du har de bedst forudsætninger for, at gøre noget ved det. Søvn er et stort område og det vil være umuligt, at afdække alle faktorer og situationer, men ofte vil påvirkning af nogle enkelte faktorer, stadig give en positiv effekt.
Ved at dykke ned i hverdagen og er nysgerrig på, hvad der egentlig sker, så starter du på en frisk – Du stopper op og du GENSTARTER.
At genstarte, vil også give dig motivationen tilbage, hvis jeres søvnproblemer er uoverskuelige. Sæt dig ned og skab et overblik. Nu skal der måske vendes op og ned på den døgnrytme du kender. Der vil være stor forskel på, hvor meget hjælp I har brug for. For nogen vil det være væsentligt, kun at sætte fokus på putteritualer og for andre, vil det være relevant, at sætte fokus på hele døgnet. Jeg vil opfordre dig til, at læse alt igennem og så sætte fokus ud fra hvor I er.
Nu handler det om, at skabe overblik. Gør det lidt hyggeligt og åben måske en flaske vin eller æske chokolade, sammen med din partner eller dig selv. Gør det til et fælles projekt. List hele dagens aktiviteter, arbejde, rutiner, dårlige vaner og tanker om jeres dag samt indsigt i dit barns oplevelser i løbet af dagen. Få en god snak om, hvad der er vigtigt for dig/jer. Hvad vil du/I gerne ændre på? Hvornår på dagen synes du, at der er mange udfordringer, eller konflikter med dit barn og hvornår fungerer hverdagen rigtig godt for jer? Når du oplever svære perioder i løbet af en dag, så oplever dit barn det sikkert også. Når du finder overskud og glæde i hverdagen, så gør dit barn ofte det samme. Alt sammen kan være med til, at skabe jeres udfordringer med søvnen. Inddrag gerne barnet og lad den vide, at I er igang med at skabe en endnu bedre og dejlig søvn. Omtal det også højt, selvom det er en baby. De forstå mere end du tror. Lad også børn fra 3 års alderen, fortælle hvad de tænker der skal til, for at det vil blive sjovt at komme i seng og sove.
Da Asta ikke brugte sut til natten mere, var hun med hele vejen og med vores grundige forarbejde, blev det hendes egen beslutning. Hun kunne også selv fortælle, at i stedet for sutten, havde hun brug for, at få mælk i en sutteflaske de første dage, efter afskeden med sutten. Hun var med i processen og hun kunne fortælle, hvad der skulle til, for at gøre det til en god oplevelse, at sove uden sut.
Hvordan skal en god dag, aften og søvn, se ud i jeres familie? Inden du kan skabe en plan for jeres søvn, så læs grundigt alle mine indlæg og gennemgå følgende. Ud over det følgende, vil jeg på et senere tidspunkt give dig Søvnkort. De vil hjælpe dig til, at fastholde overblik og gøre processen så overskuelig som mulig.
Jeg vil anbefale dig, at du gennemgår og taler med din partner om nedenstående. Vælg de områder, som er relevante for jer og dit barns alder. TAL sammen og skriv ned:
- Hvad føler I er bedst for dit barn i forhold til:
- Sovetidspunkt
- Sovested
- Skæmtid
- Madvaner
- Aktiviteter inden sovetid
- Sut
- Sutteflaske
- Putteritualer
- Rammer omkring spisetid
- Hvad sker der egentlig om natten, for både dit barn og dig/jer?
- Hvordan er opgaverne til natten og om natten fordelt imellem jer og ønsker I at ændre på det? Nogle gange gør man det som man plejer, også selvom den ene eller begge, ikke er tilfredse med det.
Nu vil jeg anbefale dig, at gå videre med lidt forarbejde (Planlæg hvem der gør hvad):
- Sæt mørklægningsgardiner op på det værelse, hvor barnet sover. Sover barnet på eget værelse, men kommer ind til jer om natten, så skal der mærklægningsgardiner, på begge værelser. Det er med til, at indstille det biologiske ur. Mørkt om natten, lyst om dagen.
- Skab magi på det værelse, hvor dit barn skal sove. Pynt det evt. op sammen med barnet, eller overrask barnet med, at du har skabt sovemagi på værelset. Sørg for, at det er pynt som vil begejstre dit barn. Du kender dit barn bedst.
- Ændre barnets søvnassociation ved, at tale dejligt om søvnen og ved dagligt at have en rolig, hyggelig og sjov stund, i barnets seng. Læs en bog, leg med yndlings legetøjet, hold en picnic i sengen, eller hvad der nu kunne være sjovt for lige dit barn. Jeg er klar over, at nogle anbefaler, at adskille søvn og leg, ved kun at brug sengen til at sove i. Jeg vil absolut anbefale også, at skabe leg og sjov i sengen i dagtimerne. Det skal være et virkeligt rart og hyggeligt sted, som dit barn forbinder med dejlige oplevelser. Dit barn skal nok kende forskel på sovetid og legetid, igennem de faste rutiner, mørklægning og putteritualer.
- Udvælg eller skriv selv en godnathistorie. Gerne brug 1-3 bøger/historier, som de faste godnathistorier. Så bliver det tydeligt, at når vi læser den her historie, så er det sovetid. Så kan du evt. skifte dem ud hver 3. – 6. måned.
- Gør huset grundigt rent, vask sengetøj og dyner. Luft godt ud hver dag.
- Planlæg hvor dit barn skal sove fast middagslur om dagen. Hvor der er adgang til dagslys og frisk luft.
- Træn dig i, at tyde dit barns træthedstegn og noter dem gerne. Når du skriver dem ned, bliver du endnu mere bevidst om dem.
- Sørg for, at dit barn ikke får flere dårlige oplevelser ifm. søvn. Hvis dit barn bliver ked af det, frem til din plan ligger klar, så tag barnet op og trøst. Lad dit barn ligge tæt på dig, eller hvad der skal til, for at give glæde og ro. Måske vil du faktisk allerede med dette tiltag, opleve en forskel i dit barns søvn.
- Tænk over hvordan, et putteritual kunne se ud for jer
- Er der viden du ønsker at tilegne dig omkring søvn eller om et lille barns hjerne/udvikling? Så skaf dig det materiale du ønsker og gør det til en vane, at læse min. 30 min hver dag. Måske inden du selv skal sove.
- Du skal ikke undervurdere, at den kommende tid kan kræve, en stor indsat og jeg vil anbefale dig, at inddrage et par familiemedlemmer eller venner, som kan aflaste med børnene, når du forbereder dig, tilegner dig viden og lægger en Søvnplan.
- Er der sundhedsmæssige udfordringer med dit barn, som skal udredes og tages hånd om? Så skal det være dit første tiltag. Måske er det med til, at påvirke dit barns søvn. Selv den mindste mavefornemmelse af, at der er noget sundhedsmæssigt, så tal med din læge eller sundhedsplejerske.
Udfyld følgende skemaer:
Dagsmønster/Ugeplan som den ser ud nu. Grundig beskrivelse af dagen/ugen. Lav eller print dette skema, gerne i A2 størrelse. (Del evt. op i hverdag og weekend, eller på en anden måde, som giver mening ift. jeres hverdag)
Hvad sker der om natten? Skriv din nat ned. Hav en notesbog ved sengen, eller print denne oversigt og brug evt. din telefon for lys til, at skrive et par stikord og tidspunkter for natteroderiet. Skriv uddybende dagen efter (helst morgen, hvor alt er frisk i hukommelsen). Skriv “natbog” i de næste 14 dage.
AftenPlan (Fra spisetid til Putteritual)
Putteritual – 1 time før sengetid I stille omgivelser med dæmpet lys. Gentag det samme putteritual hver dag. Nyd tiden med dit barn.
Når I kommer ind på værelset til sovetid, så kan den ene forældre allerede have mørklagt værelset, eller I kan gøre det sammen med barnet. Sig evt “godnat alle naboer” og rul så mørklægningsgardinet ned.
Nu er du simpelthen igang med, at skabe dig et overblik over jeres dag, nat og situation. Nu begynder du måske også, at forstå, hvor jeres udfordringer ligger. Hvis du har det som om, der stadig mangler noget, kan det være du finder det efter næste indlæg. Her vil jeg gennemgå flere faktorer, som kan påvirke søvnen.
? GOD ARBEJDSLYST – STARTEN PÅ DIN MAGISK REJSE TIL SUND SØVN ?