DAG 1

“Der er så meget, jeg ønsker for mine børn: lykke, følelsesmæssig styrke, akademisk succes, sociale færdigheder, et stærkt selvværd, selvforståelse og meget mere”. Kunne det også være citeret af dig?

Hvor skal vi forældre starte og hvilke egenskaber er de vigtigste at fokusere på, for at hjælpe dem med, at leve et lykkeligt og meningsfyldt liv? 

Vi ønsker at hjælpe vores børn til, at vokse op som mennesker, der kan klare sig godt og tage gode beslutninger, selv når livet er udfordrende. Vi ønsker at de passer på andre, men også er bevidste om, at stå op for sig selv. Vi ønsker at de bliver uafhængige, men også nyder gensidig givende forhold. Vi ønsker at de undgå en total nedsmeltning, når tingene ikke går deres vej.

WOW en liste, som kan lægge et stort pres, på os som forældre. Så hvor skal vi fokusere vores opmærksomhed? Det behøver ikke at være, så kompliceret og jeg vil give dig samme opfattelse, i løbet af de næste 29 dage. Det handler om at tilskynde dem til, at åbne deres sind for nye udfordringer, for nye muligheder, for hvem de allerede er og alt hvad de kan blive. 

DAG 2

Hjernen er som en kompliceret computer, der styrer kroppen og sindets funktion. Den holder os vågne, sansende og bevægende. 

The Downstairs Brain og The Upstairs Brain. Hesten og rytteren. Storhjernen, Lillehjernen, Hjernestammen og den venstre og højre hjernehalvdel. Mange udtrykt, for forskellige dele af hjernen. 
🧠HJERNEREJSEN🧠 slæber dig ikke igennem hele hjernen og alle dens dele og funktioner. Jeg vil give dig en kort introduktion, til det som er væsentligt at vide og kan give dig en større forståelse, for dit barns små og store reaktioner. Med den viden vil du opleve nye forunderlige muligheder med forældreskabet.

Jeg vil igennem rejsen, omtale hjernen som hesten og rytteren. Jeg synes personligt, at det giver den bedste forståelse, for det vi skal igennem.

🐎Hesten repræsenterer den nedre del af hjernen, hvor vi bl.a. finder det limbiske system. I det system finder vi bl.a. nogle områder kaldet amygdala og hypothalamus. I den nedre del af hjernen, altså hesten, udspiller størstedelen af vores emotionelle liv, vores vaner, instinkter og hele reguleringen af vores autonome nervesystem. 

🏇I den øvre del af hjernen, altså rytteren, udspiller vores bevidste tænkning og rationelle forsøg på, at kontrollere vores følelser. Hold fast🤯 Vores følelser lever altså i hesten, mens vores tanker og selvforståelse ligger i rytteren. 

Når det er kogt sådan ned, så er det da til at være med ikke?

Så er vi for alvor klar, til den videre rejse🧠 Følg med i morgen☀️

DAG 3

Tænk over det her et øjeblik. Hvordan ville livet i dit hus ændre sig, hvis dine børn i højere grad, var i stand til at reagere mere rationelt på hverdagssituationer som konflikt med søskende, slukke for elektronik, følge anvisninger, aftensmadssituationen, sengetid. Hvad ville være anderledes, hvis de var mindre stive og stædige, og de bedre kunne regulere sig selv, når tingene ikke går deres vej? Hvad hvis de hilste nye oplevelser velkommen, i stedet for at frygte dem? Hvad hvis de kunne være klarere om deres egne følelser og mere omsorgsfuld og empatisk over for andre? Hvor meget lykkeligere ville de være? Hvor meget lykkeligere og mere fredelig, ville hele familien være? 

Når børn reagerer ud fra en Yes Brain-mentalitet, er de mere fleksible, mere åbne for kompromis, mere villige til at tage chancer og udforske. De er mere nysgerrige og fantasifulde, mindre bekymrede for at lave fejl. De er også mindre stive og stædige, hvilket gør dem bedre i forhold og mere tilpasningsdygtige og modstandsdygtige, når det gælder håndtering af modgang. De forstår sig selv og arbejder ud fra et klart internt kompas, der styrer deres beslutninger, såvel som den måde, de behandler andre på. De gør mere, lærer mere og bliver mere. De siger ja til verden, fra et sted med følelsesmæssig ligevægt og byder velkommen til alt, hvad livet tilbyder – selv når omstændighederne ikke går deres vej.

Din tilgang og de erfaringer du giver dit barn, skaber i høj grad disse kompetencer. Og nu bliver du måske lidt overvældet af det store ansvar og alt det du skal huske, for at skabe de optimale rammer for dit barn. Tag det helt roligt. Med en større viden, forståelse og konkrete værktøjer, vil du føle dig SÅ klar. Dit barns hjerne er under udvikling og der er mange kompetencer, der skal udvikles. Dit barn har ikke nedsmeltninger fordi de vil irritere dig, men fordi de ikke ved hvordan de skal håndtere deres store følelser og har brug for dig. Her kommer Hesten og Rytteren på banen. Rejsen fortsætter i morgen🧠

HJERNEREJSEN EKSTRA

Er puttetid en langstrakt affære hos jer? Det kan der være mange årsager til, men jeg vil fortælle dig om forsøg, der har vist hvad der sker, når man fjerner det blå lys op mod sengetid. Det er faktisk ret vildt. melatoninproduktionen blev øget med hele 50%. Melatonin er et søvnhormon, som er yderst vigtig, for vores mulighed for, at falde i søvn og holde på søvnen under den lette søvn. Et imponerende studie fra Harvard, viste at LED-Lys før sengetid, ikke bare reducerer melatoninproduktionen men også mængden af REM-Søvn. 

SÅ der er god grund til, at slukke alle skærme, et par timer før sengetid og dæmpe lyset. Måske skal der hygges med levende lys. Jeg vil dog anbefale lys lavet af bivoks, raps eller kokosolie. 

Hvad sker der så egentlig under REM-Søvnen og NREM-Søvnen. Mere om det, når vi under rejsen, når til Søvn👏🏻

Bliv klogere på konsekvenserne af digitale medier, ved at følge @docrashid ‘s smukke arbejde.

DAG 4

Fortæl mig nu bare hvad jeg skal gøre, for at mit barn ikke har 10 nesmæltninger om dagen. Det skal vi nok nå til😄 Først er det vigtig, med mere grundlæggende viden om hjernen og være klar på målet.

I dag handler det om, endnu mere grundlæggende viden om hjernen og i morgen fokuserer jeg på målet.

Hjernen er det eneste organ, der ikke er fuldt udviklet ved fødslen. Cirka 90% af den kritiske hjerneudvikling, sker i de første fem leveår. Særligt det første år, hvor hjernen fordobler sin størrelse og ved 3 års alderen, hvor hjernen har nået 80%, af en voksens hjernes størrelse. Derfor er babys primære år, meget vigtige i udviklingen af ​​dens fremtid. Det er derfor også væsentligt, at tilegne sig viden om hjernen. Hjernen udvikler ikke sig selv. Babyer lærer bedst gennem interaktion og der er ingen erstatning for DIG. Hjernen er et organ, der faktisk også mister sit potentiale, hvis det ikke bruges i nogen tid. 

Hjernen består af mange dele, hver med forskellige funktioner: venstre og højre halvdel, de øvre og nedre dele af hjernen, sensoriske neuroner, hukommelsescentre og forskellige andre kredsløb, der er ansvarlige for funktioner såsom sprog, følelser, motorisk kontrol osv. Disse forskellige dele af hjernen har deres eget ansvar, deres egne opgaver. Og når de arbejder sammen som et team, som en koordineret helhed, bliver hjernen integreret. Så kan den udrette mere og være meget mere effektiv, end den kunne, hvis dens dele fungerede alene. 

Oversat til et barns nedsmeltning, over ikke at må få en is, over et ødelagt legetøj, konflikt med søskende eller barnet ikke lytter til dig. Så skal vi derhen, hvor barnet bliver mødt, forstået og med egen mental styrke, kan glæde sig over næste is, et andet stykke legetøj, selv håndtere konflikten på en lærerig og respektfuld måde, samt lytte, reflektere og argumentere. 

Vi forældre kan tale direkte til den integreret hjerne🧠 så den samarbejder bedre dag for dag. Hvordan? Det når vi til, senere på rejsen.

DAG 5

Målet er en integreret hjerne. Vi skal hjælpe barnet, helt op på øverste trin i hjernen.

Målet er ikke at dit barn ikke skal opleve store følelser, have en nedsmeltning en gang imellem. Det handler ikke om, at vi skal give efter og fortælle dem Ja hele tiden. Det handler heller ikke om, at vi som forældre skal være perfekte. Vi kan dog ikke komme udenom, at forældre er de ultimative forbilleder for børn. Hvert ord, bevægelse og handling påvirker og udvikler dit barns hjernestruktur. Ingen anden person eller ekstern styrke, har større indflydelse på barnet, end forældrene. De kan forme barnet til, at få det optimale ud af livet. 

Målet er at hjælpe barnet med, at udvikle en ja-hjerne, eller vi kan kalde det en integreret hjerne. Hvor barnet åbent engagerer sig i dets verden og bliver fuldt og autentisk dem selv, med mental styrke.
&
Når dit barn har en nedsmeltning, konflikt med søskende eller er dybt ulykkelig, så ser du det som en læringsmulighed, for dit barn og er top klar til, at være der for dit barn på en kærlig, nærværende og lærerig måde💪🏻

Vi som forældre skal hjælpe barnet derhen, hvor den kan aktivere den mere avancerede del af hjernen, den øverste del af hjernen, også kaldet rytteren. Rytteren skal have styr på hesten, altså den nederste del af hjernen. De skal lytte til hinanden og arbejde sammen. 

I morgen kommer det til at handle om Den Moderne Verden.

DAG 6

Der er sket en ubegribelig forvandling, af verden i løbet af de sidste par hundrede år og særligt de seneste 50 år. I 2007 skete der noget, der ændrede verden og vores hverdag betydeligt. Steve Jobs præsenterede den første iPhone. Han lovede, at den ville forandre verden og blive en forlængelse af vores arm. Han fik mere end ret.

Så har vi vores børn, der åbent og uvidende, begiver sig ud i verden og absorberer alt omkring dem. 

Hvorfor tilegne sig viden om vores børns hjerne? 

Vi som forældre, har et naturligt instinkt, som er stærkt og som vi skal lytte til. I den moderne verden, vil der dog være mange parametrer, der kan give udfordringer for vores børn og forældreskabet. Vores børns generation, kan blive ufrivillige ofre for dysevolution. 

På mange måder vokser børn op i en verden, der ikke ligefrem giver mental og fysisk styrke. Tænk på en traditionel dag for mange, fuld af regler og forskrifter, standardiserede tests, pakkede tidsplaner, inaktivitet, lektier, minimal tid til at være sammen, forarbejdede mad, for sent i seng og meget mere. For så at tilføje hvordan overbevisende digitale medier, med auditive og visuelle stimuli, der fanger mange børns opmærksomhed døgnet rundt, med en midlertidig fornøjelse, der ofte efterlader følelser som utilstrækkelighed, ensomhed og forvirring. Så DERFOR er det vigtigt, i disse moderne tider, at styrke vores børn fysisk og mentalt. 

Viden om hjernen og en forståelse for, hvordan den moderne verden påvirker os på godt og ondt, er derfor meget relevant, når vi ønsker dem et langt og sundt liv, med mental styrke. 

I morgen vil jeg tage jer på en kort rejse igennem tiden. Fra urmennesket, til et menneske i den moderne verden. En rejse som jeg synes, sætter det hele ret godt i perspektiv. 

DAG 7

Det er omkring 250.000 år siden, at vi Homo Sapiens, lærte kunsten, at gå oprejst, samle frugt, bær og jagede dyr for overlevelse. I de næste 9500 generationer, lever vi som jægere og samlere. Altså i ca 95 procent af vores genetiske evolution, tager form efter en livsstil, hvor vi er jæger-samlere. Vi bevæger os i de fleste af vores vågne timer, spiser fra naturen, hviler tilstrækkeligt, og er afhængige af hinanden. 
Vi er nu ved at være færdige med, at udvikle vores frontallapper, som vi kender dem i dag. Det gør at vi kan tænke, planlægge, bekymre os, overveje og regulere vores adfærd. Vi kan arbejde sammen om at løse problemer. For omkring 70.000 år siden, sker der en enorm udvandring og vi udforsker kloden i løbet af de næste 60.000 år. Vi tilpasser os stort set ethvert klima og område på planeten. Vi lever fortsat med masser af bevægelse, dybe relationer og et tempo der følger naturens rytme. Først for omkring 10.000 år siden, begyndte vi at slå os ned fra nomadelivet og landbrugsrevolutionen var sat ind. 
Omkring midten af 1700-tallet, bliver der så småt sat gang i den industrielle revolution. En del begynder at rykke ind mod byerne, vores kroppe udsættes for mere slid, med fabrikker, byggeri osv. Frem mod 1900-tallet er der efterhånden færre grøntsager på tallerkenen, men mere fløde, hvedemel og raffineret sukker. Nu begynder der at opstå flere tegn på, at vores genetiske kodning, ikke kan følge med udviklingen. Læger observerer også en tilstand, de kalder for “nervesvækkelse”. Formentlig talte de om stress, angst og depression. I 1900-tallet går det for alvor stærkt og den teknologiske udvikling, er i fuld gang. I det 21. århundrede lever vi i en verden, hvor det unaturlige skygger for det naturlige i mange henseender. Fødevarer, elektronik og sex skal komme i super size-størrelser, der forvirrer hjerne og krop. Adskillelseskulturen og stressniveauet er for alvor på sit højeste, for ikke at tale om kalorieindtag, inaktivitet og digitale stimuli.

………fortsætter følger i morgen🧠

DAG 8

Fortsættelse fra i går….
Her taler vi om 250.000 år, hvor de seneste 400 år særligt adskiller sig, i forhold til hvordan vi lever vores liv. Altså i 99,9 procent af eksistensen i oprejst tilstand, har Homo Sapiens levet et liv, som adskiller sig enormt, fra det liv vi lever i dag. 

Der er ingen tvivl om, at Den Moderne Verden, giver os fantastiske muligheder, som vores forfædre aldrig havde. Det er en verden på både godt og ondt. Vores biologiske kodning, kan have svært ved, at følge med og det giver både fysiske og mentale udfordringer. 

Vores børn er som ufrivillige, uvidende forsøgspersoner, for Den Moderne Verden og vil formentlig, i mere udbredt grad end vores generation, opleve livsstilssygdomme. Altså sygdomme opstået ud fra en livsstil, der ikke matcher vores genetiske kodning. Et MisMatch. Vores kulturelle evolution, med det vi betragter som normal adfærd, overhaler vores biologiske evolution, som er vores genetiske kodning og vores fysiske og mentale helbred, vil derfor komme under ekstreme stort pres. Vi mennesker kæmper indimellem så urimelig hårdt for, at bevare vores energi, sundhed, overskud og kapacitet. Chris MacDonald beskriver det meget fint med “instinkt på udebane”. 

Vi har dog som forældre et valg. Et valg der i højere grad, kan forene Den Moderne Verden, med Urmennesket i os. Vi kan dyrke tætte kærlige og nærværende relationer. Indbyde til en mere aktiv hverdag, hvor iPad og inaktivitet er en sjældenhed. Og så er der kosten. Michael Pollan’s råd rammer virkelig godt og enkelt “Spis mad. Ikke for meget. Mest planter”. Så er der det mest undervurderede behov, nemlig søvnen. Med meningsfulde relationer, mere bevægelse, kvalitets mad og søvn, er vi lang ift at give vores børn fysisk og mental styrke. Nå vi samtidig hjælper vores børn til, at styrke deres rytter (upstairs brain) og de komplekse forbindelse den har til hesten (downstairs brain), så giver vi vores børn de mest optimale betingelser, for at nyde Den Moderne Verden.

Godnat og Sov godt🌙

DAG 9

Det er ikke populært i disse dage, at præcisere hvor stort et ansvar forældreskab er, da det ofte placerer sig som skyld, skam og utilstrækkelighed i forældre.

Skyld, skam og utilstrækkelighed, fremmer ikke ligefrem forældreskabet og der er bestemt ikke meget at vinde, ved at kritisere forældre. Kritik forbedrer ikke deres evne til, at reagere positivt på deres børn. Det tænder kun op under, de svære følelser. Forældre der ikke kan regulere egne følelser, vil placere sig i barnet.
Imidlertid kan positiv støtte til forældre være med til, at reducere den meget uhensigtsmæssige adfærd, der ofte ufrivilligt og uvidende, sker overfor børn.

Mange forældrevanskeligheder opstår ofte også, når der sker en isolering i hjemmet, uden stærke netværk af voksenstøtte og uden variation i deres daglige rutiner. 

Mange forældre føler sig utilstrækkelige, både overfor barnet, partneren og arbejdslivet. Undersøgelser har vist, at de fleste mødre, der arbejder fuldtids, faktisk gerne vil arbejde færre timer. Det viser også at de mødre til babyer og små børn, der er beskæftiget på deltid, har bedre helbred, er mindre tilbøjelige til, at være deprimeret og føler i mindre grad konflikt mellem arbejde og privatliv. De er også bedre til, at rumme egne og barnets følelser, end mødre der træffer andre valg.

Ikke desto mindre, uanset hvilke praktiske omstændigheder eller præferencer, der præger forældrenes valg, er det helt sikkert vigtigt, at deres beslutninger også baseres på, en nøjagtig forståelse af, hvad de kan betyde for deres barn. 

Mange forældre kæmper med svære følelser, der fratager dem roen, fornøjelsen og nærværet med sit barn. Der eksisterer flere fællesskaber, det deler de svære følelser forældre kan gå med. Et sådan fællesskab er også vigtigt, i forhold til ikke at føle sig alene og anderledes. 
Et sådan fællesskab, kan dog også give et forvrænget syn på, hvad der er normalt og ikke normalt. Det vil jeg komme nærmere ind på i morgen.

DAG 10

At vi mennesker, bliver forstået med de følelser vi har og vide, at andre også har det på samme måde, giver os følelsen af, ikke at stå alene. Fællesskabet er vigtigt og det skal vi dele og stræbe efter.

I de fællesskaber der giver vished om, at du ikke er alene med din fortvivlelse i forældreskabet, manglende søvn, utilstrækkelighed, ensomhed osv, bekræfter også hinanden i, at det er helt normalt. Det er også helt okay og helt normalt, at have store og svære følelser i forældreskabet. Det er helt okay at du føler som du gør, men mange vil gå et skridt videre og bekræft hinanden i, at det bare er sådan, at være forældre og det er normalt at små børn ikke sover, ikke vil med hjem fra institution, at ulvetimen er en fast omstændighed, at børn ikke vil spise, at børn ikke kan regulere følelser og jeg kunne blive ved. Det er med disse udtalelser, at det nærmere begynder, at ligne ansvarsfralæggelse og ofte, uvidende ansvarsfralæggelse, som et resultat af manglende viden. 

Ved at være nysgerrig på, om det faktisk også er normalt, mere end det er sådan mange oplever det, kan forældre komme videre fra den svære tilstand og hverdag, de er havnet i. Altså i stedet for, at acceptere, at sådan er det bare at have børn, for det får jeg fortalt de fleste steder på sociale medier, fra venner og familier, så vær nysgerrig på om det faktisk også forholder sig sådan. Måske er det egentlig blevet til en uhensigtsmæssig uvidende kultur. Med den viden jeg har, kan jeg garantere dig for, at der er meget mere at vinde, ved at være nysgerrig på viden i kombination med, at mærke efter dybt inde i dig selv, hos din partner og vigtigst hos dit barn.

Med viden, indsigt, forståelse og et velplejet instinkt, kan forældreskabet blive rigtig sjovt og nemt. Samtidig vil du opleve en løsrivelse fra skyld, skam, angst, utilstrækkelighed og alle de svære følelser, der kan være bygget op i dig, som en fast del af hverdagen.

Vi rejser videre i morgen.

DAG 11

I mit arbejde som sygeplejerske, med børn og unge i psykiatrien, var jeg meget optaget af kommunikationen og etableringen af en sund og tryg relation. 
Det som jeg særligt har taget med mig, fra mit arbejde med de her børn og unge, er hvor meget vi kan gøre for vores børn, i den første del af deres liv gennem indsigt, forståelse, nærvær, kommunikation og størst af alt kærlighed. Det er så afgørende for deres selvværd, selvforståelse og i det hele taget forudsætningen, for et godt liv.

Det var også af samme grund, at jeg var nød til, at flytte mit arbejde til de mindste. Jeg ønsker at forældre forstår, at de er de bedste og mest afgørende omsorgspersoner i deres børns liv og at forældreskabet, kan blive en mere fantastisk og ukompliceret rejse.
Det sjove er, at selvom hjernen er yderst kompleks, så vil en basal hjernerejse for de fleste, give en følelse af, at selve barnet pludselig er meget mere lige til, end mange går og oplever. Ofte er det faktisk os selv, der komplicerer det. 

Måske mærker du nu, den dårlige samvittighed dukke op i dig. Følg med i morgen, så er jeg sikker på, at den følelse vil forsvinde igen.

DAG 12

Der er flere positive nyheder i dagens opslag. 

For det første behøver du ikke, at være neurobiolog for at forstå, hvordan du kan hjælpe dit barn, til et mere balanceret indre. 

For det andet, så er hjernen plastisk, eller formbar og ændrer sig på baggrund af vores erfaringer. Dette koncept er kendt som neuroplasticitet og refererer til den måde hjernen omdanner sig selv på, når den lærer nye færdigheder gennem erfaringer. Det er her, jeg vil have dig til at ånde lettet op, hvis du sidder med dårlig samvittighed. Indse at du måske har givet dit barn uhensigtsmæssige oplevelser, men glæd dig over, dine muligheder og tag kontrol over din fremtidige tilgang. Du kan starte lige nu og skabe balance i dit barn. Det er ikke for sent. Hjernen er jo plastisk og klar til at skabe nye forbindelser.

Jeg vil fortsætte rejsen i dag, med et uddrag fra bogen “The Yes Brain Child”. Læs med her, hvor vi dumper direkte ned i den plastiske hjerne:

“Det refererer også til det faktum, at det ikke kun er en persons sind eller tankegang, der ændrer sig gennem hele livet. Selvfølgelig sker det også, men neuroplasticitet handler om meget mere end det. Den egentlige fysiske hjernens arkitektur, tilpasser sig ny information, omorganiserer sig selv og skaber nye neurale veje, baseret på hvad en person ser, hører, rører ved, tænker over, praktiserer osv. Alt, hvad vi lægger mærke til, alle vores oplevelser og interaktioner, skaber nye forbindelser i hjernen. Hvor opmærksomheden går hen, affyres  neuroner. Og hvor neuroner affyres, koblers de sammen og skaber forbindelser i hjernen. Neuroplasticitet fører til nogle meget interessante spørgsmål til forældre om, hvilke slags oplevelser de skaber for deres børn. Da forældre har evnen til, at beslutte hvor og hvordan de henleder deres børns opmærksomhed, at opbygge og styrke vigtige forbindelser i deres børns hjerner, er det afgørende, at forældre tænker på disse oplevelser, og hvilke slags forbindelser de skaber i deres børns hjerne. Så når du læser med dit barn og spørger: ‘Hvorfor tror du, det gjorde den lille pige trist?’, Giver du ham en chance for at opbygge og styrke kredsløbet om empati og socialt engagement i hans hjerne. Simpelthen fordi du har opmærksom på den særlige følelse, bygger du kredsløbet for selvforståelse. Eller når du fortæller vittigheder og gåder, fokuserer du på humor og logik og hjælper med at udvikle disse aspekter af dit barns selv. På samme måde vil det at udsættelse dit barn for skam og kritik, enten fra dig eller fra en pædagog, lære, træner eller en anden, lægge neurale veje, der vil påvirke hendes følelse af sig selv.  Denne interaktion, kan også vokse hjernen – men nu vokser den på en ikke-integreret måde. Ligesom en gartner bruger en rive eller en læge et stetoskop, kan en forælder bruge værktøjet opmærksomhed til, at hjælpe med at udvikle og forbinde vigtige dele af et barns hjerne. Sådan kan du styre dit barns vækst mod integration.”

“Det handler ikke om at lægge mere pres på forældre for at være perfekte, eller aldrig at fejle i forældreskabet. Faktisk er idéen her, at slappe lidt mere af. Ligesom dine børn ikke behøver at være perfekte, gør du heller ikke. Vær så følelsesmæssigt til stede for dine børn, som du overhovedet kan, og lad derefter udviklingen ske og støtte dem undervejs.”

“Da forældre har evnen til påvirke børns opmærksomhed, at opbygge og styrke vigtige forbindelser i deres hjerner, er det afgørende, at forældre tænker på disse oplevelser, og om hvilke slags forbindelser de hjælper med at tilslutte de unge hjerner. Når vi forsømmer visse dele af vores barns udvikling, kan disse dele af deres hjerner ‘beskæres’ – de kan være underudviklet og endda visne og dø, også kaldet hjernecelledød. Det betyder, at hvis børn ikke modtager bestemte oplevelser, eller hvis deres opmærksomhed aldrig bliver bragt til visse oplysninger, kan de miste adgangen til disse færdigheder, især gennem ungdomsprocessen. Hvis et barn f.eks. aldrig hører om generøsitet, kan den del af hendes hjerne, der er ansvarlig for disse funktioner, ikke udvikle sig fuldt ud. Det samme gælder, hvis hun ikke får fritid til at lege og være nysgerrig og udforske. Disse neuroner stimuleres ikke, og den nødvendige integration, der fører til at trives, vil ikke forekomme på samme måde. Nogle af disse færdigheder kan muligvis opnås senere i livet men det vil kræve mere arbejde. Det bedst er, at tilbyde sådanne hjerneudviklende oplevelser, så de kan vokse i barndommen og ungdommen. Andre faktorer, såsom temperament og forskellige medfødte variabler, er naturligvis også vigtige, når det kommer til, at forme udviklingen af ​​hjernens funktion og struktur. Gener kan spille en vigtig rolle i udformningen af ​​hjernen og derfor de enkelte børns opførsel. Men vi påvirker også vores børn betydeligt, gennem de oplevelser vi giver dem, selv i lyset af medfødte forskelligheder, der er uden for vores kontrol. Hvad dette betyder er, at det er vigtigt at fokusere på barnets individualitet, for at finde de slags oplevelser, hun har brug for, og at hjælpe med at fokusere hendes opmærksomhed på måder, der passer til hendes individuelle temperament. Det er en vigtig tilgang, i dit arbejde med, at forme yderligere hjernevækst. Erfaring former væksten af ​​forbindelser i hjernen, både i barndommen, i ungdomsårene og gennem vores voksne liv!”

Altså #erfaringerskaberkompetencer

DAG 13

#erfaringerskaberkompetencer. Forsøg at tænk lige præcis dét ind, i alle aspekter af hverdagen. Når du går i bad, så tag din baby med på badeværelset, så den kan kigge på dig i badet. Når du vasker dit hår, så fortæl hvad du laver. Her kan du allerede påvirke dit barn i en retning, hvor hårvask bliver nemt. Fortæl hvor dejligt det er, at få vasket håret. Lad din baby se dig vaske ansigtet, børste tænder, rede hår, gå på toilet, lave mad og fortæl, fortæl, fortæl. Fortæl hvad du laver og hvordan det føles (positivt). Stil også dit barn spørgsmål og vigtigt, at give baby svartid, også selvom baby ikke kan tale endnu. Lad også din baby mærke tandbørsten, hårbørsten osv. Når baby skal have vasket ansigt efter mad, så vil baby de første par gange, måske trække hovedet væk. Det er ikke fordi baby ikke kan lide det, men det er bare noget nyt. Fortæl at det er en dejlig våd klud, som vasker det fine ansigt. “Ahhh det føles dejligt hva?”, og “blev du lidt overrasket? Det er også noget nyt du prøver”. Hvis du modsat siger “årh ja det er ikke rart at få en klud i ansigtet, men det er snart overstået”, så påvirker du områder i babys hjerne, der sammesætter de erfaringer til forbindelser og baby vil forbinde dét at blive tørret i ansigtet, som noget ubehageligt. Det er jo det du har lært baby. Overfør den tankegang til alle hverdagssituationer med din baby. Skifte ble, tøjskift, solcreme, spise, sove, gåtur, opleve noget nyt og jeg kunne blive ved….. det vil jeg også gøre, i morgen.

Jeg vil ved hjælp af KÆRT-MODELLEN, beskrive flere eksempler fra hverdagen med børn. Jeg vil beskrive hvordan, du kan fremme den integreret hjerne og fremme selvværdet og selvforståelsen i dit barn.

Vi rejser videre i morgen.

DAG 14

Det er i løbet af de første fem år, af et barns liv, hvor hjernen har den afgørende udvikling. Særligt den øvre del af hjernen skal udvikles. Den nedre del af hjernen er her, hvor størstedelen af vores emotionelle liv udspiller sig og det er bl.a. også den del, der regulerer de basale funktioner i kroppen. Den del af hjernen er derfor allerede vel udviklet, da det gælder overlevelse. Når vi ser på den øvre del af hjernen, som den mere avancerede del, vil jeg som tidligere på rejsen, have dig til at forestille dig en rytter. Rytteren skal trænes til, at holde styr på hesten (nedre del af hjernen), rytteren skal lære at lytte til hesten og de skal lære at samarbejde. Vi kan også sammenligne hjernen med et hus, hvor stueetagen repræsenterer den nedre del af hjernen og førstesalen, repræsenterer den øvre del af hjernen. Det er et hus under opbygning, hvor førstesalen stadig mangler. Du kan skabe førstesalen med de rum, gange, indretning og funktioner der skal til, for at huset fungerer optimalt. Huset er unikt og skal opbygges og indrettes på en måde, der gør lige præcis dét hus fuld funktionelt. 

Hvis du vil have en enkelt grund til, at være tålmodig med dit barn, når han har en nedsmeltning, eller er urimelig på en eller anden måde, er det at hans hjerne ikke er fuldt udviklet endnu. Han vil derfor til tider, være bogstaveligt talt ude af stand til at kontrollere sine følelser og krop. Han er afhængig af dig, for at lære det. Du skal være hans førstesal, hans forlængende øvre hjerne. 

Alt du siger og gør fra første dag, skaber forbindelser i dit barns hjerne. Baby er født og klar til at lære. Baby er også født til at sove. Ja nu tænker du sikkert, jeg er helt gal på den, hvis du halvsover til dette opslag, fordi din baby har holdt fest hele natten. Læs mere om hvorfor baby er født til at sove, i mit opslag på næste lørdag.

I løbet af rejsen, vil jeg komme med konkrete eksempler på en tilgang til dit barn, der vil være ren balsam for deres hjernes udvikling og dermed for jeres liv sammen og dit barns fremtid. De vil ofte også komme, i form af opslag der hedder HJERNEREJSEN EKSTRA.

Oplever du uro omkring skiftesituationen, kan du forsøge med denne tilgang: “Nu skal du have en dejlig tør ble og hvor er det skønt at ligge her, hvor vi kan kigge på hinanden og tale sammen”. “Sikke en fin puba (lort) og dér er den dejlige numse, hvor er den fin” (du skaber et naturligt forhold til afføring, numsen og kønsorganerne). 
Hvis din baby er urolig, så er det med alt sandsynlighed, fordi baby føler den ligger stille og gerne vil videre, så den kan udvikle sig og lære nyt. “Vil du så gerne ned og lege videre? Det kan jeg godt forstå. Hvor er det også sjovt at lege og lære nyt. Du får en tør ble, så bukser på og så skal vi lege videre” 
Det er jo fantastisk at baby i sig selv, higer efter at lære nyt. I stedet for at bruge kræfter på, at fortælle at baby skal ligge stille, som den alligevel ikke forstå, kan du synge sange, tale med baby om det i kan se, høre eller mærke. Til lidt større børn, er det et dejligt sted, at tale og øve sproget. “Kan du sige far”. Tænk også på, at forberede din baby på hvad der skal ske. “Nu skal du skiftes, Nu er du ved at blive skiftet og Du blev lige skiftet”. Før, nu og efter, træner fornemmelse for tid og hukommelsen, samtidig med, at det kan fratage frustration fra baby. Du kan med stor fordel lære din baby Tegn. Med Tegn til Baby, vil du i højere grad, forstå din baby. I vil kunne kommunikere på et helt andet niveau, allerede fra ca 7 måneders alderen og dét kan jeg garantere, vil befrie dit lille barn, fra enorm frustration.

DAG 15

En integreret hjerne handler om, at skabe følelsesmæssig stabilitet og regulering af krop og hjerne. Så handler det om en tilstand af opfindsomhed, nysgerrighed og mod, der lader os bevæge gennem udfordringer med styrke og klarhed. Det handler også om en evne til, at se ind i og forstå os selv og derefter bruge det vi lærer, til at træffe gode beslutninger og være mere i kontrol med vores liv. Og så handler det om, at udvikle empati. Altså kort fortalt handler det om, at vi forældre kan hjælpe vores børn med, at skabe Balance, Modstandsdygtighed, Selvindsigt og Empati. 

Alle børn mister deres følelsesmæssige balance. Der er slet intet galt i, at blive ked af det, eller opleve frustration, vrede og skuffelse. Faktisk er det godt og sundt, at føle disse følelser. Et meningsfuldt liv, er et følelsesmæssigt liv. Hvis det ser ud til, at dit barn aldrig bliver ked af det eller mister kontrollen, er der sandsynligvis grund til bekymring. Nogle børn styrer deres følelser i en enorm grad, så de aldrig bliver overvældede, og hvis de går for langt i denne retning, risikerer de følelsesmæssigt, at blokere en følelse af vitalitet, der kommer fra et afbalanceret følelsesliv. Barndommen handler om, at lære at opleve en bred vifte af følelser og intensiteter, og det betyder nødvendigvis undertiden ‘at miste kontrol’, da følelsesintensiteten overvælder evnen til at tænke klart. 

Børn har dog brug for færdigheder, der kan hjælpe dem til, at reagere på en produktiv og sund måde, mens det også føler sine følelser. Og en integreret hjerne er i stand til, at føle følelserne, passende udtrykke dem og derefter komme sig fleksibelt og ikke lade dem overtage og styre barnet.

Når vores børn er ude af kontrol, er det svært for dem, for os og for hele familien. Men hvis vi vil hjælpe barnet med, at udvikle en integreret hjerne, er vi nødt til, at fokusere mindre på, at slukke for den problematiske adfærd og mere på at hjælpe barnet med, at opbygge færdigheder, for at opnå balance, og med tiden kan gøre det på egen hånd. For at opnå dette for vores børn, kræver det fra os, at vi aldrig går på kompromis med søvnen, værken for barnet eller os selv. Så skal vi skabe, ro, tid og mindre pakkede tidsplaner. Hjælpe dem til at føle sig trygge, set, beroliget og sikre. Lære dem sunde strategier for egen adfærd. Sætte ord på følelser og hjælpe dem til, at finde en anden håndtering af situationen. Så skal vi forældre lære kunsten i at “pausere”. Tage en dyb indånding, skabe indsigt så vi kan se på, hvad der foregår i vores eget indre og derefter tage bevidste, kærlige og velovervejede beslutninger, snarere end at følge destruktive, ubevidste, impulsive handlinger overfor vores børn. Jeg har skabt KÆRT MODELLEN, som et redskab, til forældre. Et redskab der skal give mulighed for, at skabe en tilgang til barnet der fremmer Balance, Modstandsdygtighed, Selvindsigt og Empati. KÆRT står for KÆRLIG, ÆRLIG, ROLIG og TYDELIG. Vi starter med K for KÆRLIG i morgen. 

DAG 16

K for KÆRLIG: Kærlighed og hengivenhed er den mest bestemmende faktor, for dit barns følelsesmæssige udvikling, tryghedsfornemmelse og opbygning af selvværd. Men det går endnu dybere end det. Dine kærlige berøringer, tilstedeværelse, hengivenhed, tid, kys, kram, kærtegn, nærhed, øjenkontakt og omsorg af dit spædbarn, øger ikke alene den følelsesmæssige rigdom, men fremmer også de kognitive evner.
Altså er intellektuelle færdigheder som idéskabelse, problemløsning, logisk ræsonnementer, forståelse af abstrakte symboler til for eksempel læsning og matematik, først og fremmest afhængig af, om en baby erfarer kærlighed og dermed den emotionelle udvikling i sine første leveår. Grunden er, at de centre i hjernen, der kontrollerer følelserne, også har indflydelse på udviklingen af barnets kognitive evner. 

Sæt scenen som forældre og skab dejlige og emotionel nærende oplevelser sammen. Hjælp også dit barn til, at sætte ord på følelserne: Når du giver dit barn mulighed for, at skabe kendskab og forståelse for sine egne følelser, allerede i babystadiet, fremmer det udviklingen af empati og barnet opnår en stor selvforståelse. 

At skabe ro, tid, nærhed, kærlighed i form af berøring, tilstedeværelse og tale i den første tid, skaber et sundt hjernefundament og vil have flere positive effekter, både på den korte og lange bane. 

Slap af og stimuler jeres fælles bånd. Tænk på at din kærlighed, er den mest bestemmende faktor. Hvis du overvældes af følelsen utilstrækkelighed, så kys, kram og læg dig tæt med din baby. Fortæl hvor enorm din kærlighed er. Læg din telefon langt væk og ryd kalenderen. Med din kærlighed, nærhed, tilstedeværelse og kærtegn, gør du allerede så meget afgørende godt, for dit barns udvikling og fremtidige liv. 

TIP: Tænk de første par måneder af babys liv, som en overgang fra livmoderen til verden. Skab livmoderlignende tilstande og lad baby folde sig ud, lidt efter lidt. Lad baby ligge tæt imellem jer, som en “livmoder” og lad ham mærke både far og mor hele aftenen, inden I går i seng. Lad baby tage lur, på fars og mors nøgne overkrop. Hvis I skal spise, så lad baby ligge lige ved siden af jer i vuggen, på bordet eller på anden måde tæt på jer. Baby havde også dig/jer tæt på hele tiden, inde i maven. I behøver ikke foretage jer så meget, andet end at være tilstede. Lad dit spædbarn høre alle jeres lyde. Vent med for mange besøg og med at udforske verden, bare lige i den første tid. Verden er for baby rigelig stor i huset, i den første tid. De første erfaringer, skaber allerede tusindevis af forbindelser i din babys hjerne og de er afgørende, for dit barns udvikling. 

TIP: Skriger dit barn i barnevognen, i sengen eller et andet sted, så tag det op, giv nærhed, kys og kram imens du roligt forsikrer, at du er lige her og alt er okay. At du kan se at baby er ked af det. Tal om de følelser og hvad der gør ham ked af det. Giv plads til svartid, selvom han endnu ikke kan svare. Du lærer din baby at føre en samtale, du giver ham plads og viser at hans svar er vigtigt. Du styrker selvforståelsen, selvværdet og empati. 

DAG 17

Æ for ÆRLIG. Når du er ÆRLIG overfor dit barn, skaber du en tæt og respektfuld relation. Ærlighed er en moralsk eftertragtet egenskab, som de fleste ønsker, for deres barn. Forældre er den vigtigste relation, til at vise vejen til ærlighed. Ærlighed skal ikke forveksles med, at dele alle tænkelige tanker med sit barn. Tværtimod kan dét at dele alle voksenting med sit barn, give anledning til mange bekymringer, for stor ansvarsfølelse og misforståelser. Ærlighed handler om, at dit barn kan stole på dig. Mange forældre kan i bedste mening, digte små historier eller fortælle en decideret løgn, for at undgå en konflikt. Det er ansvarsfralæggelse og en meget misforstået tilgang, til at undgå konflikter. Du vil i stedet skabe stor afstand i relationen til dit barn og barnet kan miste respekt og tillid til dig. Når et barn ikke har den fulde tillid og respekt til dig, vil det ikke give mening, at høre efter hvad du siger. Det er en selvforstærkende negativ spiral. At have fokus på ærlighed, er på mange måder, en gave til dit barn.

Uærlighed kan, som vi selv kender det, frembringe mange ubehagelige følelser som, vrede, tristhed, usikkerhed, frustration og tomhed. Det er faktisk rigtig ubehageligt, at blive udsat for en løgn. Vil du stole på, eller høre efter en anden voksen der lyver? Nej vel. Det gør sig også gældende for dit barn. Dit barn skal kunne stole på dig og det du fortæller. Det er vigtigt og her vil jeg give et lille eksempel fra vores hverdag. En lille episode, som kan overføres, til de fleste episoder, hvor du overvejer, om du skal tale sandt eller ændre på sandheden. Jeg vil altid anbefale dig, at holde dig til sandheden. 

En aften hvor Asta lige var gået i seng, spiser jeg et stykke lakrids og går efterfølgende op til hende, for at kysse hende godnat. Hun spørg straks, hvad jeg har spist. Jeg fortæller uden tøven, at det er lakrids. Hun spørg om hun også må smage et stykke. Jeg fortæller hende, at det må hun gerne i morgen. Videre siger jeg til hende, at jeg vil ligge et stykke lakrids klar på køkkenbordet. Mange ville måske have valgt, at sige, at de ikke havde spist noget, eller fortalt, at det var noget andet som vin, kaffe, eller noget andet, de ved deres barn ikke kan lide. Dit barn er klar over, at du ikke fortæller sandheden og det gør de helt fra babyalderen. De mærker det både på kropssprog, ansigtsudtryk, det du siger og ud fra oplevelser, der ikke hænger sammen. Tilbage til mit eksempel med Asta, så vælger jeg, at være ærlig på flere niveauer. Jeg svarer ærligt på hendes spørgsmål og så holder jeg vores aftale om, at lægge et stykke lakrids frem til hende. Den sidste del, kan også overføres til andre sammenhænge, når man lover sit barn noget. “Det kan vi gøre når vi kommer hjem”, “Det må du i morgen”, “Det skal vi næste gang”. Der skal ikke mange brud på en aftale til, før du står med et skrigende vedholdende barn, der ikke stoler på det du siger. Barnet vil simpelthen ikke tage dine ord for gode varer, da barnet har fået den erfaring med dig. Asta godtager straks mit svar. Hun ved for det første, at jeg er ærlig og så ved hun, at kun kan stole på vores aftale om, at smage et stykke lakrids i morgen. Hun ved også, at når jeg fortæller hende, at hun ikke må få et stykke lakrids lige nu, så kommer det ikke til at ske og det hjælper ikke noget at plage. Det giver en skøn ro og tryghed hos barnet, også selvom det er noget, de rigtig gerne vil. Når du har besluttet dig for noget, så hold fast, ALTID. Med mindre du har truffet beslutningen, ud fra et forkert grundlag. Det er jo okay at tage fejl. Når jeg efterfølgende fortæller Asta, hvornår hun må få et stykke lakrids, så ved hun også, at det kommer til at ske og hun kan roligt godtage mit svar. Hun kan stole på mig. Mange konflikter opstår, på baggrund af barnets erfaring. Det kan være, at det har erfaret, at hvis barnet plager længe nok, så ændre far/mor mening, eller at barnet ikke tror på, at det du siger, kommer til at ske. Det skaber enorm utryghed og usikkerhed hos dit barn, så se det som en gave, at gøre det du siger og siger det du gør. Hvis du glemmer en aftale, så vær ærlig og fortæl, at du glemte det og at du er rigtig ked af det, for det er vigtigt, at holde aftaler. Skriv måske en påmindelse til dig selv. 

Et fantastiks redskab til, at bevare dit barns balance, når der er noget barnet ikke må, er at aktivere dit barns “Rytter” (øvre del af hjernen), ved hjælp af ærlighed, tilstedeværelse, tålmodighed og nysgerrighed. Giv tid og vær nysgerrig på barnets lyst og følelser, anerkend de følelser og vær kort, præcis og ærlig i dit svar. Det er okay at blive sur, frustreret eller ked af det over beslutningen og så er din opgave egentlig bare, at være konsekvent omkring din beslutning, altså vedholdende og rumme dit barns følelser. Husk på at dit barns hjerne, langt fra er veludviklet og det kan for dit barn føles som det mest urimelige i hele verden. “Det er okay skat, jeg kan godt forstå du bliver vred. Føler du det er urimeligt og er sur på mig?”, måske fortæller dit barn så noget der virkelig udtrykker vreden, hvor du så kan respondere “Hold da op! du er godt nok vred”, ” er det fordi du ikke måtte få……?” “jeg er lige her hos dig og det er helt okay, hvis du fortsat vil være vred, men hvis du er med på det, kunne vi være problemløsende og udtænke en anden mulighed”. Sådan en respons, vil virkelig sætte gang i den øvre avancerede del af hjernen og dit barn vil formentlig, blive nysgerrig på denne mulighed. Dit barn ønsker nemlig ikke, at være i den ubehagelige tilstand af vrede, men kender ikke vejen ud. Det skal trænes, uden, skam, skyld og skæld ud. Tænk på at sætte dig i øjenhøjde og vær kærlig, ærlig, rolig og tydelig. Irettesættelsen, eller en snak om hvad der er okay og ikke okay, eller rigtigt og forkert, kan tages, når barnet er tilbage i følelsesmæssig balance. Denne tilgang vil være med til, at lære dit barn at føle følelserne, pasende udtrykke dem og derefter komme sig fleksibelt, uden at lade følelserne overtage og styre. Jeg vil nu fortælle dig en historie fra bogen Hele Hjernen – Hele Barnet. Det er en historie, hvor følelserne er i spil, efter en traumatisk hændelse. Det er samtidig en historie, der kan overføres til mange andre sammenhænge med dit barn. Jeg ønsker at præsentere dig for en helhedstilgang. Hvor, dét at forstå fundamentale koncepter om hjernen, kan hjælpe dig med, at anvende din viden på en måde, der gør forældreskabet nemmere og mere meningsfuldt. Jeg påstår ikke, at HJERNEREJSEN, vil befrie dig fra alle svære følelser omkring forældreskabet, men med en basal viden om, hvordan hjernen fungerer, vil du få lettere ved at forstå dit barn, respondere mere hensigtsmæssigt i svære situationer og opbygge et fundament for social, emotionel og mental velvære. 

Her kommer et uddrag, fra bogen Hele Hjernen – Hele Barnet:

“En dag modtog Marianna en opringning på sit arbejde om, at hendes to år gamle søn, Marco, havde været ude for en bilulykke sammen med sin babysitter. Marco var uskadt, men babysitteren, som havde kørt bilen, var kommet på hospitalet. Marianna, der var skoleleder, drønede hen til ulykkesstedet, hvor hun fik at vide, at babysitteren havde fået et epileptisk anfald, mens hun kørte bilen. Marianna fandt en redder, der uden held forsøgte at berolige hendes lille søn. Hun tog Marco i sine arme, trøstede ham og han begyndte straks at falde til ro. Så snart han stoppede med at græde, begyndte Marco at fortælle Marianna, hvad der var sket. Med sit børnesprog, som kun hans forældre og babysitteren forstod, blev Marco ved med at gentage “Eea woo woo. “Eea” er hans ord for “Sophia,” navnet på hans elskede babysitter, og “woo woo” er hans version af lyden af en sirene på en brandbil (i dette tilfælde en ambulance). Ved gentagne gange at sige “Eea woo woo” til sin mor, fokuserede Marco på den del af oplevelsen, der var vigtigst for ham; Sophia var blevet taget væk fra ham. I en situation som denne, ville mange af os være fristede til, at forsikre Marco om, at Sophia nok skulle få det godt igen og straks at fokusere på noget andet for at få barnets tanker væk fra oplevelsen: “Lad os tage hen og få en is!” I de efterfølgende dage ville mange forældre undlade at tale om ulykken, for ikke at gøre barnet oprørt. Problemet med denne strategi er, at det efterlader barnet forvirret over, hvad der skete og hvorfor. Han er Stadig overvældet af store og skræmmende følelser, men får ikke mulighed for (eller hjælp til) at forholde sig til dem på en effektiv måde. Marianna lavede ikke den fejl. Hun havde deltaget i et af Tinas hold om forældreskab og hjernen og hun praktiserede omgående det, hun havde lært. Både den aften og gennem de næste uger hjalp Marianna Marco med at genfortælle historien – igen og igen, hver gang hans tanker bragte ham tilbage til bilulykken. Så sagde hun: “Ja, det er rigtigt, du og Sophia var i en ulykke. Så ville Marco strække armene ud og ryste dem, for at imitere Sophias anfald. Marianna ville så fortsætte: “Sophia fik et anfald og begyndte at ryste, og så kørte I galt.” Marcos næste kommentar var selvfølgelig den førnævnte “Eea woo woo,” som Marianna responderede på ved at sige: “Det er rigtigt. Ambulancen kom og tog Sophia med til lægen, og nu har hun det meget bedre. Kan du huske, at vi besøgte hende i går? Hun har det helt fint nu, ik’ os?” Ved at lade Marco genfortælle historien mange gange, hjalp Marianna ham med at forstå, hvad der var sket, så han kunne begynde at bearbejde oplevelsen følelsesmæssigt. Hun kendte vigtigheden af, at hjælpe sin søns hjerne med at bearbejde den skræmmende oplevelse og hjalp ham med, at genfortælle begivenheden, så han kunne bearbejde sin frygt og fortsætte med sine daglige rutiner på en sund og afbalanceret måde. I løbet af de næste dage nævnte Marco ulykken sjældnere og sjældnere, og efterhånden blev det blot endnu en af hans livsoplevelser – om end en vigtig en.”

Essensen i Mariannas håndtering og af hele Hjernerejsen, er integration. En klar forståelse af integration, vil give dig muligheden for fuldstændigt at transformere dit syn, på det at være forælder for dit barn. Denne forståelse kan hjælpe dig til at nyde dagligdagen med dine børn og til bedre at kunne forberede dem på, at leve et følelsesmæssigt rigt liv. Ærlighed er en meget vigtig brik, i forældreskabet. 

DAG 18

R for ROLIG: Bevar roen i en tilspidset situation og giv dit barn en følelse af, at du har styr på situationen og er sikker i det du gør og siger. Hjerneforskning viser, at vores reaktioner som forældre, påvirker hvordan barnet reagerer. Din reaktion er afgørende for, hvilken del af hjernen du appelerer til, hos dit barn. De kan være modtagelige eller reagerende. Når børn er modtagelige kan de høre efter, lytte, reflektere, styre deres reaktioner og følelser og tænke over deres egne følelser og handlinger. Her bruger børnene et af de mere avancerede områder af hjernen, som jeg under denne hjernerejse kalder for rytteren (øvre hjernehalvdel). Er børn derimod reagerende, vil de i stedet aktivere de mere primitive dele af hjernen og gå i forsvarsposition, føle sig truet og være som nogle ville kalde det, “umulige”. De vil i det hele taget arbejde imod dig, ved enten at være udadreagerende eller ved at gå ind i sig selv. Den viden er nøglen til et forældreskab, uden skæld ud og færre konflikter. Det tager tid at opbygge den del af hjernen, som gør børn modtagelige, da det er et område, som først udvikler sig gradvist i gennem barndommen. Anderledes står det til for det område, som gør børnene reagerende, for det er langt mere udviklet allerede i en tidlig alder. Det forklarer, hvorfor det er meget nemmere for børn at blive vrede, end det er at træde et skridt tilbage og tænke sig om. Som forældre kan du dog gennem forældreskabet, hjælpe dit barn med at træne rytteren og opbygge flere forbindelser i den øvre avancerede hjernehalvdel, samt få hele hjernen til at arbejde sammen. Når du vælger denne tilgang, får du gradvist mere balancerede børn, som samarbejder, mærker og forstå sig selv og lærer selv at træffe gode beslutninger.

Din autoritet bliver stærk, når du ikke lader dit barns reaktion påvirke din reaktion. Med det mener jeg, at når dit barn har store følelser eller en total nedsmeltning, så er det ikke det rette tidspunkt, at du også har det, men i stedet være der følelsesmæssigt for dit barn og med din viden, tale til dit barn, på en måde, der fremmer rytterens arbejde. 

Skab kontakt til dit barn. Kontakt er det værktøj, som nemmest flytter børnene fra at være reagerende, til at være modtagelige. Anerkend de følelser barnet har, så barnet ved, at du kan håndtere de store følelser.  

Bevar roen i en tilspidset situation, ved evt. at gå i pause mode. Træk vejret og lad være med at sige noget. Sæt dig på gulvet i øjenhøjde med dit barn og afvent kort. Når du føler du har kontrol over dig selv, kan du fortsætte med at hjælpe dit barn videre fra situationen. Placer dig i deres højde, så du ikke virker nedstigende og truende. Det kan I sig selv også skabe ro for dit barn. Den lille pause, vil også give dig mulighed for, at holde fokus og vælge din tydelige kommunikation.

Her kommer et uddrag, fra bogen The Yes Brain Child. 

“SPILLEREN & TILSKUEREN:

Når vi taler om at se på, hvad der foregår i vores indre landskab, mener vi, at vi anerkender og endda omfavner de følelser vi oplever i øjeblikket, samtidig med, at vi observerer vores egne reaktioner på disse følelser. Forskere, filosoffer, teologer og alle andre tænkere har diskuteret denne idé i århundreder.  Nogle gange har de beskrevet det som at være opmærksom, på forskellige bevidsthedsplaner. Eller de har talt om to måder, at behandle information på.  Uanset formuleringen er det væsentlige koncept, at vi både føler vores følelser i øjeblikket og ser os selv føle disse følelser. Vi er både observatører og observerede, eller opleveren og øjenvidnet til oplevelsen.  For at udtrykke det som børn kan forstå, er vi både spilleren på banen og tilskuer på sidelinjen.

Forestil dig f.eks. dig selv i din bil. Du har lige haft dine børn med i biografen, hvor du besluttede dig for, faktisk at købe de uhyrligt prissatte popcorn snarere end at mikrobølgeovne nogle hjemmefra og smugle dem ind. (Du har også gjort det, ikke?). Nu på vej hjem, snarere end at være glade og taknemmelige, klager og skændes dine børn om, hvem der skal gøre hvad først, og støjen bliver højere og højere. Måske er det en særlig varm dag, og af en eller anden grund, fungerer klimaanlægget i din bil ikke godt. Når kaoset på bagsædet eskalerer, gør dine følelser det også, og du begynder at komme ind i den røde zone.  Du er klar til at eksplodere. Uden indsigt kan din nedre del af hjernen muligvis overtage helt, hvilket får dig til at sprænge på dine børn, skrige og forelæse dem om taknemmelighed og nævne de definerende træk ved et forkælet barn.

Denne øjeblikkelige version af dig selv, den der kører hjem fra filmen, er det, vi kalder ‘spilleren’ dig. Du er i spillet, på banen. Og det er svært for spilleren at gøre meget mere, end bare at fortsætte med at spille spillet og overleve den begivenhed, der dukker op. Men hvad hvis du kunne observere denne aktuelle version af dig selv fra et sted uden for kaoset? Mens din spiller selv er midt i spillet og ikke har noget perspektiv, vil denne observatør være den ’tilskuer’, der bare ser begivenhederne fra tribunen.

Kan du se, hvordan en tilskuer på tilskuerpladsen er i stand til at opretholde roen på en måde, som en spiller på banen ikke kan? Tilskueren kan bevare indsigt, perspektiv og overblik, selv mens spilleren oplever fuldt fuldt ud og hektisk.

Denne form for indsigt og perspektiv kan være meget praktisk, når du er i en varm bil og føler en rød zone, voksen-tantrum-freak-out, når du kører dine børn hjem fra biografen. I den varme minivan er du spilleren midt i spillet. Men du kan også forestille dig en anden tilskuerversion af dig selv, der flyder over bilen og ser ned på din spiller selv med dine børn på bagsædet. Tilskueren behøver ikke at blive fanget af de store følelser og tumulten i bilen. Hendes job er simpelthen at være vidne til, hvad der sker med spillerne på bagsædet. Hun bemærker bare. Tilskuer. Hun dømmer ikke eller fordømmer eller finder fejl, da hun ved, at følelser er vigtige, endda negative. Hun ser simpelthen situationen og bemærker, hvad der foregår, herunder hvordan spillernes vrede eskalerer. Mens hendes position som spiller har lyst til at tænde af og følelserne muligvis løbe af med hende, kan positionen som tilskuer opmærksomt se igennem hele situationen og opnå et meget fyldigere og sundere perspektiv på situationen. Måske endda finde det underholdende.

Hvad tror du tilskueren ville sige i denne særlige situation? Med andre ord, hvis du kunne tage et sekund, mens du sidder der, med knogler hvide fra at gribe om rattet og se dig selv fra en rolig og fredelig position, uden for de nuværende omstændigheder, hvad ville du fortælle dig selv? Tilskueren siger måske noget som: ‘Det er fint at blive ked af dette. Hvem ville ikke være? Jeg er kun menneske. Husk, at børnene er trætte, og det er jeg også. De handler typisk ikke forkælede og det føles bare sådan nu. De er bare børn. Jeg vil trække vejret dybt og føle, at min krop slapper af. Så tager jeg den sang op, som børnene kan lide, og prøver ikke at sige noget, jeg vil fortryde, og vi er hjemme om et øjeblik og kan alle slappe af. Hvis jeg har brug for at adressere noget om deres adfærd, gør jeg det, når vi alle er tilbage i den grønne zone. Vi siger ikke, at denne form for indsigt og bevidsthed er let. Det kræver øvelse. Men hvis du er villig til at arbejde på det, kan den enkle observation i høj grad øge den nødvendige indsigt, for at tage kontrol over, hvordan du opfører dig i foruroligende situationer. Det er så nyttigt! Dette eksempel handler naturligvis om forældres indsigt. Men du kan se, hvordan den samme idé også gælder for dine børn. At forstå en idé som denne, kræver et bestemt niveau af udvikling og vil blive mere opnåelig, når børn bliver ældre og dygtigere til sofistikeret tænkning. Selv når dine børn er små, kan du dog begynde at lægge fundamentet, ved at hjælpe dem med, at være opmærksomme på deres følelser og den måde, deres kroppe reagerer på, når de bliver ked af det. Nøglen til indsigt for både voksne og børn er, at lære at holde pause et øjeblik midt i en opvarmet situation, når du tager tilskuerens position. Det er her, hvor magten ligger: i pausen.”

DAG 19

T for TYDELIG: Sæt scenen. Når vi som forældre sætter scenen, er det betydelig nemmere, at skabe det liv vi ønsker med vores partner og børn. Tydelighed er meget værdifuldt for et barn. For at skabe tydelighed, er det også vigtigt, at være bevidst om værdier, krav, konsekvenser, mål og i det hele taget, hvad jeres familie står for. Vi vil sjældent være i tvivl om beslutninger, hvis vi træffer valg på baggrund af vores afklarede værdier. Værdier er nøglen til, at forstå og forudsige vores eget liv og vores adfærd, såvel som andres. 

Hvor mange familier taler om “vores værdier” og er bevidste om, hvordan de formidler dem til deres børn? Det handler om, at formidle det både i ord og handling og de to skal gerne stemme overens. Altså tydelighed. 

Tydelighed bygger også på den viden, du tilegner dig om dit barns udvikling og hvordan hjernen fungerer. Når du har en vis forståelse for hjernen, vil forståelsen for dit barn og tilgangen til dit barn, komme mere naturligt. 

Tydelighed kommer også ind, i den sproglige udvikling. Vær tydelig i din tale og undgå babysprog. Sæt det præcise ord på det du taler om, i stedet for at sige “den der”, når det måske er mælken du mener. 

Ved at være tydelig i sin kommunikation, undgår du også mange misforståelser og konflikter. Samtidig lærer du også dit barn, at udtrykke sig tydeligt. 

Tydelighed er også vigtigt, når du laver en aftale med dit barn, eller forbereder dit barn, på noget der skal ske. “Nu skal vi ud og handle og jeg vil gerne have dig til, at hjælpe mig med, at finde bananer, blåbær, mælk og brød. Kan du hjælpe med det?”. Ved at være tydelig omkring hvad I skal, vil det være nemmere for dit barn, at holde fokus, når andre fristelser i supermarkedet, kommer tæt på. Det er faktisk også en god øvelse til dig selv, for at styre egen lyst, når du overmandes af fristelser. Det vil jeg skrive mere om, senere på rejsen, når det skal handle om vores egen voksen hjerne. 

Det gælder også når du er tydelig omkring, hvornår i skal spise eller, “når afsnittet af tegnefilmen er færdig, så har jeg brug for din hjælp, til at slukke fjernsynet”. Forbered barnet, vær tydelig og konsekvent. Altså når du har sagt ét afsnit, så er det ét afsnit. Ellers starter balladen næste gang, du forsøger at lave en aftale omkring fjernsynet. Når du er tydelig i, hvad der kommer til at ske, kan du også med fordel anvende rollespil. Hvis barnet skal til læge, så leg en leg der handler om det, der kommer til at ske. Hvis det er din babys første vaccination, så fortæl hvad der kommer til at ske. Det samme med tandlæge, frisør eller noget helt andet. Det er dig der er afgørende i forhold til, om dit barn får gode første oplevelser og dermed kan glæde sig til næste gang. 

Tænk også tydelighed ind i udfasning af sut, amning, sutteflaske, eller hvis barnet skal sove på egen værelse, overnatte hos en ven, varetage en opgave osv. 

Inspiration til hverdagen

Køre bil: Flere forældre oplever, at baby græder når den skal køre bil. Hvis vi tænker tydelighed ind her, er det vigtigt at være bevidst om, hvad du forventer af din baby. Forventer du at baby skal sove, så skal du også sætte den scene tydeligt for din baby. Ud over at være sikker på, at alle de basale behov er opfyldt, så er der meget andet der er vigtigt, at tage højde for. Sæt scenen! Fortæl baby hvad der skal ske og hvor I skal hen og, at du sidder lige foran og kører bilen. Giv baby et dejligt kram og tal positivt og opmuntrende, imens baby bliver sat i stolen. Nu viser du at det I skal, er sikkert og sjovt. Baby aflæser dit kropssprog og ansigtsudtryk hele tiden. Nogle babyer skal “trænes” langsomt op i nye ting. Så tag det lidt efter lidt. Giv tid. Hvis baby skal sove, skal den ikke sidde omringet af legetøj. Det er meget forvirrende for baby og langt fra et tydeligt signal. “Skal jeg sove eller lege?”. Der vil dog være enkelte babyer, som kan abstrahere fra legetøjet. Det kan også være det spejl, som mange har bagved hos baby, som kan give anledning til megen forvirring og dermed frustrationer.

Tur i barnevognen: Flere babyer kan ligge og skrige i barnevognen og der kan være mange grunde. Én ting er sikkert. Baby græder ikke bare for at græde, eller for at irritere dig, men baby forsøger at fortælle dig noget. Igen skal de basale behov selvfølgelig være dækket. Du kan få stor succes med barnevognsturen, hvis du for det første fortæller baby, hvad der skal ske. Baby forstår 5-6 ord, når baby er bare 10 dage gammel og de forstå stort set alle de sætninger, du normalt anvender omring dem, ved 6 måneders alderen. Mange tænker barnevognsturen som en tur, hvor baby skal sove. Det kan også være fint, men kan også blive den eneste måde baby kan sove på. Tænk turen, som en tur hvor I skal opleve verden sammen og skabe nye erfaringer og kompetencer. En tur hvor du kan give din baby en kæmpe udviklende gave. Gå og tal med din baby lige fra spæd og fortæl baby, hvad der sker omkring jer. Tag også baby op og lad den være nysgerrig. Se, duft, lyt, smag og rør noget sammen. Husk hvor vigtigt dit ansigtudtryk og kropssprog er og hvordan det påvirker din baby. Vis med hele dig, at der ingen fare er. Der er mange sanseoplevelser og det er så godt for baby, så længe baby føler sig tryg. Det skal du hjælpe din baby med at føle. Syng sange på jeres tur og vær opmærksom på, hvad din baby egentlig fortæller dig. Skærm ikke verden af med en tablet eller en helt forlystelsespark af legetøj. Isoler ikke din baby eller lille barn på den måde. Det vil også skærme synet, for de lange afstande der er udenfor og god træning for øjet. Hvis dit barn er urolig, utilfreds, ked af det eller andet der gør, at du hiver en tablet frem, så lærer du dit barn, at det ikke er okay at have de følelser samtidig med, at du isolerer ham fra omverdenen og dig. Den vil formentlig også give ham input, som hans hjerne slet ikke er designet til at modtage. Jeg kunne blive ved med grunde til, at en isolerende skærm, skader dit barn og jeres relation. Hvis du har mod på mere i den retning, så læs indlægget Isolerende iPad eller følg Imran Rashid’s smukke arbejde. Vær i stedet nysgerrig på dit barn og de følelser han sidder med. Han vil formentlig bare gerne udforske verden med dig eller op og være tæt på dig. 

Et eksempel fra i dag. Min mand og jeg gik tur i byen med vores to mindste. På vej hjem, vil Aston på 2 år, gerne en anden vej hjem, hvor vi kan se på togene. Vi anerkender straks ved sige. “Du fortæller at du gerne vil den anden vej, er det rigtigt?”, “det er også sjovt at se på togene. Det skal vi også snart igen, men i dag går vi den her vej hjem” Aston godtager det svar og føler sig formentlig set, mødt, forstået, anerkendt og respekteret. Samtidig er vi tydelige og konsekvente, ved at fastholde vores valg, på en kærlig måde. 

En kæmpe gave du kan give din baby, er muligheden for, at kommunikere med dig i en tidligere alder, end talesprogets udvikling. Det kan du gøre ved at lære din baby tegn. Du vil formentlig blive overrasket over, hvor simple og små ting, der kan ligge til grund for stor frustration. Måske vil din baby bare gerne tale om den fugl den ser, se hvor den lyd kommer fra, sidde op i barnevognen så den bedre kan se, have et kram som kan fortælle den at alt er okay, røre ved det spændende træ, få fortalt om den store bus eller noget helt andet.

DAG 20

Jeg læste et opslag for noget tid siden. Der stod følgende: “Børn vil jo ALDRIG med hjem fra institution, når man henter. Det er heldigvis fredag i dag, så du kan lokke med fredagsslik” 

Jeg er klar over, at det var et forsøg på, at tilføre virkeligheden lidt humor, men jeg må sige, at jeg selv havde svært ved, at se det sjove. Der er den del, hvor barnet ikke vil med hjem, og så er der bestikkelses delen. Fredagsslik konceptet vil jeg ikke kommentere på denne rejse, så nyd din skål slik og jeg vil nyde min Ritter Sport😉 

Bestikkelses delen, vil jeg vende tilbage til, sidst i indlægget. Der må være mange følelser på spil for de børn, hvis forældre oplever, at de ikke vil med hjem, gemmer sig for dem eller skælder forældrene ud, når de skal hentes. Selvfølgelig kan børn være optaget af en leg som gør, at de ikke lige er klar til, at komme med hjem. Der kan dog også være andet på spil. Vi bor op mod en vuggestue og en dag jeg gik i haven omkring kl 16:30, kunne jeg ikke undlade, at høre en far der fik voldsom skæld ud, af sin lille søn. “Du skal gå. Jeg kan ikke lide dig. Du er dum”. Hvad sker der i det her barn? Det er formentlig et udtryk for, at barnet igennem dagen har været fyldt op af savn, vrede, frustrationer, andre følelser eller oplevet svære og sjove situationer, hvor han manglede hans far eller mor. Det kommer nu til udtryk i at straffe denne far. Hvor har du været henne hele dagen? Hvorfor har du efterladt mig her? Hvorfor vil du ikke være sammen med mig, når jeg så gerne vil være sammen med dig? Det ville drengen måske spørge sin far, hvis han var i stand til det. Selvom børn leger og hygger sig med andre børn og voksne, så vil savn, uvidenhed, frygt og andre svære følelser, påvirke barnet væsentligt og faktisk ændre strukturen i hjernen. Det fik mig til at tænke på flere store studier, som jeg fordybede mig i, for lidt tid siden. For at nævne ét af dem, så blev det foretaget på 3- og 4-årige børn, der var adskilt fra deres tilknytningspersoner, det meste af en dag. Fundene var, at selvom børnene ikke nødvendigvis så stressede ud, eller opførte sig som om de var stressede, var deres stressrespons aktiveret, og deres kortisolniveau steget væsentligt, efterhånden som dagen gik. Om eftermiddagen var deres kortisol ekstra høj – på et tidspunkt på dagen, hvor det normalt var lavere, hos børn derhjemme med en forælder. 

Stress-hormonet kortisol er skidt, hvis vi har for meget af det i kroppen ofte og i længere tid. For meget kortisol i for lang tid, kan gøre dig syg af stress og faktisk ændre din hjerne. 

Et langvarigt forhøjet kortisolniveau, gør børn generelt mere ængstelige, det påvirker indlæring, korttidshukommelsen og stresskontrol. Det går også ud over reaktionerne i sociale situationer og barnet vil få sværere ved, at koncentrere sig. Du vil opleve at barnet får svært ved at overskue selv små opgaver, skift og ofte oplever humørsvingninger. 

Selvstændighed udvikles ikke ved adskillelse, men ved tryg tilknytning. Selvom det for mange er et svært område og det sætter mange holdninger og følelser i spil, så er det et vigtigt område, at italesætte. Det handler om vores elskede børn og den generation, der skal bære vores samfund videre. 

Hvis vi tager fredagsslik delen som bestikkelse, så er det væsentligt at vide, at bestikkelse eller belønning, for at have gjort noget forventeligt, er direkte fodring, til hesten (nedre hjernehalvdel). Det kan være vældig effektivt, at få barnet til at gøre som du ønsker nu og her, men på sigt vil du skabe endnu større udfordringer. For det første vil barnet ikke komme til at forstå, hvorfor det er nødvendigt, at høre efter og gøre som forældrene siger. For det andet, så skaber du et lønarbejder-arbejdsgiverforhold til dit barn, hvor barnet ikke gør noget af sig selv. Belønning lærer simpelthen barnet noget-for-noget-princippet. Når vi taler om belønning kan det være fint i en situation, hvor barnet har gjort eller overvundet noget ekstraordinært. Det kan også være fint, når du belønner processen, i stedet for handlingen. Giv måske en is, fordi i har hygget jer imens i knoklede med, at gøre huset rent og nu fortjener I en is. 

Belønning skal heller ikke blandes ind i, at hjælpe til eller i hvordan man opfører sig overfor andre mennesker, som at få en is eller gave for at have været sød ved sin søster, hjulpet en gammel dame eller været høflig på et besøg hos venner. Selvfølgelig skal det anerkendes i form af, at det er dejligt med den opførsel og “Hvordan føles det, at have det så dejligt med din søster?”

Jeg vil komme ind på søskende og konflikter, senere på rejsen. I morgen står den på SØVN. Lyder det ikke bare dejligt.

DAG 21

Baby er født til at sove. 
Lyder det for godt, til at være sandt? Det forholder sig faktisk sådan, at baby er født med det største sovehjerte. Inde i maven er baby nemlig i en REM SØVN tilstand, under det meste af udviklingen. Det er først i tredje trimester, at barnet oplever vågne tilstande og det er kun ca 2 timer i døgnet. 

Den viden er yderst vigtig i håndteringen af baby, i den første tid og god grund til, at værne om søvnen fra første dag. Baby ved godt hvordan den sover, men den kender ikke til livet udenfor livmoderen. Baby kan både sove uden sut, uden brystet i munden og uden lange gåture i barnevognen. Det gjorde den i hvert fald inde i maven, i ni måneder og den sov både da mor var i bevægelse, siddende og sovende. Hvorfor er det så, at nogen babyer vågner hver time, eller har svært ved at falde i søvn? Det vil jeg skrive meget mere om. 

Vi rejser videre i morgen. Sov dejligt💫

DAG 22

Der sker så mange fine, afgørende og gigantiske antal elektriske processer i hjernen, når vi sover. Alligevel er søvn det mest nedprioriteret basale behov, i den moderne verden og det hænger ofte sammen med, uvidenhed og Mismatch. Altså når noget ikke matcher hinanden. Den moderne verden, fodrer ikke ligefrem det naturlige behov, kaldet Søvn, med elektrisk lys, digitale medier, tæt pakkede tidsplaner, sene sengetider, støjende storbyer, forarbejdet mad, inaktivitet og ja listen er lang. Altså mange faktorer, der modarbejder søvnen og en vigtig grund til, at vi aktivt skal prioritere søvnen og ikke bare lade den komme ind i det tidsrum, der er tilbage af vores tætpakket døgn. 

Min mand og jeg, har enormt meget fokus på, at skabe sund søvn for vores børn. Vi har dog ikke altid været gode til, at prioritere vores egen søvn. Vi går sent i seng og ender altid med ca 6 timers søvn. Jeg har faktisk altid gået sent i seng. Jeg fungerede fint i løbet af dagen, eller det troede jeg. Lige indtil jeg foretog et forsøg, inspireret af bogen “Ikke til Forhandling” af Chris MacDonald. Søvnen er helt sikkert, Ikke til Forhandling og det gælder også for vores børn. 

Mit lille forsøg, gik ud på, at jeg hver dag i tre uger, skulle gå i seng kl 21. Det tror jeg faktisk aldrig jeg har gjort før, i mit voksne liv. Der gik ikke mange dage, før jeg mærkede forskellen. Mit normalt gode humør, føltes som en humørbombe. Min hukommelse som altid har spillet mig et pus, kom tilbage. Jeg husker nu ting, som jeg normalt aldrig ville huske og så er der ikke et tidspunkt på dagen, hvor jeg føler mig træt. Det skal lige siges, at jeg ikke drikker kaffe og har aldrig været kaffedrikker, så det er simpelhen 100% naturlig friskhed, igennem en hel dag. Jeg gik og følte mig virkelig godt tilpas, men det jeg oplever nu, beviser at det var jeg faktisk ikke helt. Spændende store studier, som kan læses i “Ikke til Forhandling”, har vist samme resultat. Det får mig faktisk til at tænke på noget ret hjerteskærende, som jeg vil skrive om i morgendagens 🧠HJERNEREJSEN EKSTRA🧠

For hver dag bliver jeg klogere på søvnen, på dens enorme magt, dens undervurdering og dens afgørende betydning for udvikling og trivsel. Jeg kan ikke lade være med, at tænke på alle de børn og familier, der lider under den afgørende og uundgåelig kodning, der ligger i vores DNA. Noget som ikke er til forhandling, nemlig SØVNEN. Hvilke konsekvenser har søvnunderskuds kulturen for vores liv? Er den egentlig medskyldig i frustrerede børn og voksne, der kæmper sig igennem dagen? Er den medskyldig i det høje konfliktniveau mange familier oplever, skænderier mellem elskede, som til sidst i zombie tilstand, måske vælger at gå fra hinanden? Jeg gyser ved tanken, over alle de tab og lidelser børn må ligge under for. Hvad nu hvis vi alle prioriterede søvnen og forstod dens betydning.

Hvert 10. barn er kommet til verden, ved hjælp af kunstig befrugtning. Det er afgørende at vi bliver ældre, når vi er klar til få børn. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvor meget søvnen også spiller en afgørende rolle, for den reproducerende sundheden. 

Jeg vil give bogen “Why we Sleep”, en stor og varm anbefaling til alle. 14 timer på Mofibo og så er den “læst”. Hør den når du kører bil, lægger tøj sammen, er i bad, laver mad eller ligger i sengen. 

Godnat og sov godt💫

DAG 23

Hvad sker der med babys søvn, i den første tid? Børn er forskellige, men det som er ens for alle er, at hjernen er plastisk. Det betyder at baby skaber kompetencer, ud fra de erfaringer den får. Den første tid og overgangen fra livmoderen til en verden udenfor, har betydning for hvordan baby kommer til at reagere og for de kompetencer den udvikler. Babys hjerne udvikler sig, i en fuldstændig uforståelig fart. Meget af udviklingen sker lige præcis på baggrund, af de erfaringer du giver din baby. Baby behøver ikke sutte for at falde i søvn, eller køres i barnevogn for at falde i søvn. Dette skriver jeg, ud fra en større sammenhæng, som du kan læse i indlægget SØVNREJSEN💫. Baby har behov for dig og helst begge forældre tæt på og svøbt dejligt, så det føles som inde i maven. Lad baby folde sig ud i ro, fred og hudkontakt, uden at skabe behov den ikke har brug for. Det bliver behov som baby begynder at tro den har brug for, da den ikke kender til andet, end det du lærer den. Så sker der for alvor en udfordring, da baby lærer, at der skal en bestemt handling til, for at kunne falde i søvn. Det vil være den samme handling, som baby vil efterspørge, når den er i den lette søvn, efter ca hver 45. min. Ja lige præcis…. det kender du måske til. 

Lys & Mørke påvirker hjernen og er med til, at indstille det biologiske ur. Mørklæg derfor ikke om dagen. Baby er ikke født med et biologisk ur. Det biologiske ur er hjernens ur, som består af 20.000 nerveceller i en bestemt del af vores hjerne, som kaldes hypothalamus. Det begynder at modnes fra 6 – 9 ugers alderen og kan fungere optimalt, fra 4-5 måneders alderen. Du hjælper det bl.a. naturligt ved hjælp af lys og mørke, faste rytmer og lytte til træthedstegn.
Lys og frisk luft til dagslure er med til, at give baby en god døgnrytme.
Hvis et barn tidligt i livet, støttes til en Sund Søvnrytme, har det væsentlig større sandsynlighed for, at udvikle sunde søvnvaner resten af livet✨

I morgen vil Hjernerejsen føre os omkring bogen “Why we Sleep”.

DAG 24

Når jeg har stor fokus på, at “Erfaringer skaber kompetencer” eller “Den første tid er den vigtigste”, så er det fordi, at det er væsentligt at vide, at vores handlinger som forældre, har enorm betydning for vores børns udvikling. Det kan også give anledning til stort pres, dårlig samvittighed eller følelsen af utilstrækkelighed. Vi skal også tænke på, at hjernen er plastisk og vi kan hjælpe vores børn med nye kompetencer i form af ny tilgang, eller nye erfaringer og dermed også styrke barnet mentalt, i en senere alder. Vi forældre er ikke og skal ikke være perfekte og det vil være enormt gavnligt, at slappe af, skrue ned for forventningen til sig selv og bare være tilstede. Med tid, nærvær, tilegnelse af ny viden, samt en Kærlig, Ærlig, Rolig og Tydelig tilgang til sit barn, så er du langt i at skabe små pragteksemplar af liv, glæde, kærlighed og sprudlende selvværd og selvforståelse. I dag vil jeg give jer et lille uddrag fra kapitel 5, i bogen Why we Sleep: 

“Fosterets umodne hjerne mangler i livmoderen endnu at opbygge REM-søvnens muskelhæmmende system som er faldet på plads hos den voksne. Andre dybtliggende centre i fosterhjernen er dog allerede blevet lagt fast, herunder også de der fremkalder søvn. Faktisk vil langt størstedelen af de neurale tandhjul og kontakter der skal til for at frembringe NREM- og REM-søvn, allerede ved slutningen af andet trimester af barnets udvikling (omkring 23. graviditetsuge) være udformet og koblet sammen. Som følge af dette misforhold vil fosterets hjerne, selvom der ikke er nogen lammelse til at bremse dem, alligevel udsende en imponerende mængde motoriske kommandoer under REM-søvnen. Når de ikke møder nogen forhindringer, vil disse kommandoer frit blive omsat til hektiske kropsbevægelser som moren kan mærke som akrobatiske spark og letvægtsslag.

På dette stadie i fosterets udvikling bruges det meste af tiden på at sove. Døgnets fireogtyve timer indeholder en rodet blanding af cirka seks timers NREM -søvn, seks timers REM-søvn og tolv timers søvntilstand der ligger et sted midtimellem, og som vi ikke klart kan betegne som enten REM- eller NREM-søvn, men som bestemt ikke er fuld vågentilstand. Det er først når fosteret går ind i sidste trimester, at der opstår glimt af egentlig vågenhed. Dog nok langt mindre end du forestiller dig – kun to til tre timer om dagen er vågentid i livmoderen.

Selvom om den samlede søvnmængde falder i sidste trimester, stiger mængden af REM-søvn mærkeligt nok ret heftigt. I de sidste to uger af graviditeten vil fosteret optrappe sit forbrug af REM-søvn til det når næsten ni timer om dagen. I den sidste uge før fødslen når mængden af REM-søvn med tolv timer om dagen sit absolutte maksimum for resten af livet. Menneskebarnet fordobler således med en næsten umættelig appetit sit forbrug af REM-søvn lige før det kommer til verden. Der vil ikke være noget andet tidspunkt i dette individs liv – det være sig før fødslen, umiddelbart efter fødslen, som ung eller som gammel – hvor det vil opleve en så dramatisk ændring i behovet for REM-søvn, eller i den grad vil give sig hen til den.

Drømmer fosteret så egentlig i løbet af REM-søvnen? Sandsynligvis ikke på den måde som de fleste af os forstår det at drømme. Men vi ved at REM-søvn er afgørende for at fremme modningen af hjernen. Udviklingen af et menneske i livmoderen sker i afgrænsede, indbyrdes afhængige faser, lidt som når man bygger et hus. Du kan ikke lægge tag på et hus før de bærende mure det kan hvile på, er på plads; og du kan ikke bygge murene uden at have et fundament de kan støbes i. Hjernen er, ligesom taget på et hus, et af de sidste elementer der bliver bygget. Og som med et tag er der delfaser i processen – du har for eksempel brug for et tagværk før du kan begynde at lægge tagsten.

Den detaljerede udformning af hjernen og dens enkeltdele sker i hurtigt tempo i løbet af andet og tredje trimester i menneskets udvikling – præcis det tidsrum hvor mængden af REM-søvn skyder voldsomt i vejret. Det er ikke nogen tilfældighed. REM-søvn fungerer som et elektrisk vækstmedie i denne kritiske tidlige livsfase. Flimrende udbrud af elektrisk aktivitet under REM-søvnen stimulerer den frodige vækst i de neurale forbindelser overalt under hjernens udvikling, og forsyner derefter hver af dem med en solid bunke forbindelsespunkter, også kaldet synapseknopper. Tænk på REM-søvn som en internetudbyder der indtager nye kvarterer i hjernen med store optiske fibernetværk. Ved hjælp af disse første elektriske input kan REM-søvnen efterfølgende aktivere deres højhastighedsfunktionalitet.

Denne udviklingsfase der beriger hjernen med en masse neurale forbindelser, kaldes synaptogenese da den involverer dannelse af millioner af koblinger, eller synapser, mellem nervecellerne. Dette er et første forsøg der med fuldt overlæg går overentusiastisk til værks i udlægningen af hjernens grundstruktur. Der er en hel del redundans der åbner for rigtig mange forskellige kredsløbskonfigurationer i spædbarnets hjerne når det først er født. Hvis vi fortsætter internetudbyderanalogien, vil det svare til at alle hjem i alle kvarterer i alle områder af hjernen har fået en masse netværksforbindelser og stor båndbredde foræret i denne tidlige del af livet.

Med så kæmpestor en neural bygningsopgave på sine skuldre – etablering af alle de neurale hovedveje og sidegader der vil føre til tanker, erindringer, følelser, beslutninger og handlinger – er det ikke underligt at REM-søvn må dominere det meste af, hvis ikke hele, den tidlige udvikling. Dette gør sig faktisk også gældende for alle andre pattedyr : Det tidspunkt i tilværelsen hvor mængden af REM-søvn er størst, falder sammen med den fase hvor hjernen er underlagt det mest vidtrækkende opbygningsarbejde.

Det er foruroligende at tænke på at forstyrrer eller hindrer man REM-søvnen i spædbarnets hjerne under dens udvikling, før eller lige efter termin, vil det have konsekvenser. I 1990’erne begyndte forskere at undersøge nyfødte rotteunger. Ved blot at blokere for deres REM-søvn kunne deres udvikling under svangerskabet forsinkes selvom den kronologiske tid fortsatte. De to burde naturligvis følges ad. Ved at forhindre de spæde rotter i at sove REM-søvn bremsede man opbygningen af deres neurale tagkonstruktion – hjernebarken. Uden REM-søvn indstilles byggearbejdet på hjernen, det sættes i stå af den eksperimentelt påførte mangel på REM-søvn. Dag efter dag vil den søvnhungrende hjernebarks halvfærdige tagryg ikke vise nogen tegn på vækstbetingede ændringer.

Det samme er nu vist i mange andre pattedyrsarter, hvilket tyder på at det nok vil gøre sig gældende for alle pattedyr. Da de små rotte unger endelig fik lov til at få noget REM-søvn, kom opbygningen af hjernens tagkonstruktion i gang igen, men den forsøgte ikke at indhente det forsømte og kom aldrig helt tilbage på sporet. Et spædbarns hjerne vil uden søvn være en hjerne der aldrig bliver bygget helt færdig.

Af nyere dato er koblingen mellem mangel på REM-søvn og autismespektrumforstyrrelser (ASF) (ikke at forveksle med ADHD – attention deficit hyperactivity disorder – en lidelse vi vil diskutere senere i bogen). Autisme, der antager forskellige former, er en neurologisk lidelse der opstår tidligt i et barns udvikling, som regel omkring to-treårsalderen. Det vigtigste symptom på autisme er manglen på social interaktion. Individer med autisme har svært ved at kommunikere eller omgås andre mennesker på almindelig vis.

Vores nuværende viden om hvad der forårsager autisme, er ufuldstændig, men det ser ud til at en afgørende faktor er dårligt etablerede forbindelser i hjernen i den tidlige udvikling, særligt i dannelsen og antallet af synapser – det vil sige en abnorm synaptogenese. En uligevægt i de synaptiske forbindelser er almindelige hos mennesker med autisme: for mange netværksforbindelser i nogle dele af hjernen, for få i andre.

Efter man har fundet ud af dette, er forskere begyndt at undersøge om søvnen hos mennesker med autisme er atypisk. Det er den. Spædbørn og småbørn der viser tegn på autisme eller har fået en autismediagnose, afviger fra normale søvnmønstre og søvnmængde. Udsving i den cirkadiske rytme er hos autistiske børn også mindre end hos deres ikke-autistiske jævnaldrende; de har en fladere melatonin kurve hen over døgnets fireogtyve timer uden den kraftige stigning i melatoninniveau om aftenen og et hurtigt fald i løbet af dagen. * Biologisk svarer det til at dag og nat opleves som langt mindre lys henholdsvis mørk af mennesker med autisme. Heraf følger at signalet for hvornår stabil vågenhed vs. dyb søvn burde finde sted, er svækket. Derudover – og måske forbundet hermed – er den samlede mængde søvn som autistiske børn kan opbyde, mindre end hvad man ser hos ikke-autistiske børn.

Mest iøjnefaldende er imidlertid den betydeligt mindre mængde REM-søvn. Autistiske børn ser ud til at få 30 til 50 procent mindre REM-søvn i forhold til børn uden autisme. * Den rolle REM-søvn synes at spille i etableringen af en passende mængde synaptiske forbindelser under hjernens udvikling, har ført til en stor interesse for hvorvidt mangel på REM-søvn måske kan være en medvirkende faktor til autisme.

Eksisterende data fra undersøgelser i mennesker viser imidlertid kun en korrelation. At autisme og REM-søvn-anomalier følges ad, er ikke det samme som at den ene er skyld i den anden. Og forbindelsen mellem dem siger heller ikke noget om en kausal retning, hvis sammenhængen findes: Er manglende REM-søvn skyld i autisme, eller er det omvendt? Det er dog interessant at notere sig at forhindrer man en spæd rotte i at få netop REM-søvn, fører det til et afvigende mønster for etablering af neurale forbindelser, eller synaptogenese, i hjernen. * Rotter der forhindres i at få deres REM-søvn som nyfødte, vil desuden blive socialt tilbageholdende og isolerede som ung – og voksenrotter. *Uafhængigt af spørgsmålet om kausalitet giver muligheden for at følge søvnanomalier over tid nyt håb om en tidlig diagnosticering af autisme.

Selvfølgelig er der ingen vordende mødre der skal være nervøse for at forskere vil forstyrre deres fosters REM-søvn under dets udvikling. Men alkohol kan medføre den samme selektive undertrykkelse af REM-søvn. Alkohol er en af de stærkeste REM-søvnundertrykkende kræfter vi kender til. Vi vil diskutere grunden til at alkohol blokerer for REM-søvn, og følgerne af en sådan søvnforstyrrelse i voksne i senere kapitler. Her og nu vil vi fokusere på alkohols indflydelse på det voksende fosters og den nyfødtes søvn.

En mors indtag af alkohol passerer uden vanskeligheder moderkagen og når derfor uden vanskeligheder hendes ikke-færdigudviklede foster. Ud fra denne viden undersøgte forskere først de ekstreme tilfælde: mødre der var alkoholikere eller havde et stort alkoholforbrug under graviditeten. Kort efter fødslen blev de nyfødtes søvn vurderet ved forsigtigt at sætte elektroder på deres hoveder. Nyfødte med mødre der havde drukket meget under graviditeten, tilbragte langt mindre tid i den aktive REM-søvntilstand end jævnaldrende spædbørn der var født af mødre der ikke havde drukket under graviditeten.”

DAG 25

Når vi drømmer befinder vi os i REM-søvn og der er øget følelsesaktivitet i hjernen. Vores drømme er ofte præget af følelser, både positive og negative, men overvejende negative. Faktisk indeholder to tredjedel af vores drømme stemninger af tristhed, bekymringer, ærgrelser, skyld, skam, angst, vrede eller andre svære følelser. En forklaring på dette er, at vi bruger drømmene til at bearbejde svære følelser, så sindet ikke overbelastes. De erfaringer/oplevelser fra dagen som har vækket glæde, sjov, nysgerrighed (positivt) osv er lettest at fordøje. Du kan gøre det nemmere for dit barn, at bearbejde oplevelser og følelser, ved at tale sammen, forklare, være tilstede og have en positiv indstilling. Næsten alle børn i alderen 6 måneder til 2 1/2 år, vil opleve én eller flere perioder med seperationsangst. Det vil i høj grad påvirke REM-søvnen, pga det øgede følelsesaktivitet. Det kan være barnet skal have mere nærhed i denne tid og måske særligt om natten.

Den moderne verden tilbyder mange indtryk, på godt og ondt. Det som børn ser på skærme, vil i høj grad sætte gang i følelser og påvirke søvnen. Der er ofte indtryk, som barnet har svært ved at forstå, bliver skræmt over eller frembringer andre svære følelser, som REM-søvnen skal bearbejde. Naturen, bevægelse, tid sammen, tale sammen, tilstedeværelse og at slukke skærmen, vil være med til, at give mere ro til natten. Hvis barnet er fyldt op af mange og svære følelser, som ikke vil kunne nå at blive bearbejdet i løbet af natten, vil det påvirke sindet. Hvis barnets søvn ikke er optimal, vil det ikke nå at bearbejde følelserne og oplevelserne under REM-søvnen og sindet kan blive belastet. Det kan komme til udtryk ved, at barnet kæmper med mange udbrud, går ind i sig selv eller, på anden måde have det svært.

Hvordan kan du hjælpe dit barn? Du kan for det første fokusere på, at optimere søvnen. Du kan samtidig også hjælpe dit barn enorm, i løbet af dagen. Det vil jeg skrive om, de næste par dage, hvor det handler om en tilgang, der skaber større følelsesmæssig balance. 

DAG 26

Vi har rejst gennem grundlæggende viden om hjernen, udviklingen af hjernestrukturen og om hvordan en integreret hjerne, er i stand til så meget mere, end når enkelte dele i hjernen arbejder alene. Vi har rejst gennem tiden og frem til den moderne tid og så har vi rejst ned i søvnens magt. Nu er det på tide, at rejse ind i hverdagen med børn og finde ud af, hvordan vi gennem vores tilgang, kan styrke barnets individualitet, selvforståelse, selvværd. Altså mental styrke og balance. 

Det vi søger er et forhold mellem forældre og barn, hvor to personer, er tæt forbundet, men også respekterer forskelle og derved fremmer en sund integration. 

Et eksempel: Et barn bliver ked af det. Måske bliver din treårige rasende, fordi der er noget hun gerne vil, som hun ikke skal lige nu. Når hun er på vej til en mindre eller større nedsmeltning, forbinder du straks empatisk med hende, så hun føler sig forstået og lyttet til. Ved hjælp af en empatisk tone og et blødt ansigtsudtryk lyder dine ord måske sådan: “Du ville virkelig gerne…… Føler du dig sur og trist? Ja, det er svært. Jeg forstår det. Jeg er lige her.”
Du skifter ikke mening, men hun ved, at du lytter, og at du er der for hende. Det er den sammenkædede del af integrationen. Når du forbinder hjerne til hjerne, er du dybt tilpasset dit barns følelsesmæssige tilstand. I stedet for bare at reagere på de eksterne handlinger, fokuserer du din opmærksomhed på, hendes indre tilstand. 

Først når barnet er i en følelsesmæssig balance tilstand, vil det give mening at disciplinere. Disciplinere handler om at undervise og opbygge færdigheder, så du over tid skal disciplinere mindre, fordi dine børn opbygger færdigheder. Da essensen af ​​disciplin er at undervise, skal børn være i en sindstilstand, der giver dem mulighed for at lære. Det er de først, når de er tilbage i en tilstand af balance. 

Den måde du støtter dit barn i, at genskabe følelsesmæssig balance, er ved at skabe forbindelse til dit barn, mit i nedsmeltningen. 

Der ligger mere i denne tilgang, end at skabe forbindelse, så rejsen fortsætter selvfølgelig i morgen.

DAG 27

Ved at gå den kærlige, ærlige, rolige og tydelig vej, der fremmer en integreret hjerne. Vil det være en tilgang, der er den samme, som hvis vores barn blev fysisk såret. Vi vil på samme måde trøste vores barn, når hun får ondt følelsesmæssigt. Når vi starter med at skabe forbindelse, betyder det at tilbyde empati og en beroligende tilstedeværelse, gennem fysisk hengivenhed, empatisk ansigtsudtryk og kærlige, forstående ord. Det fungerer endnu mere effektivt, hvis vi kan sidde i en afslappet kropsholdning, der er under vores barns øjenhøjde, og hvis vi siger empatisk: “Jeg er lige her sammen med dig.” Denne type forbindelse hjælper barnet med, at bevæge sig tilbage i en tilstand af mental balance, hvor hun bliver roligere og mere modtagelig for hvad vi har at sige. Derefter kan vi omdirigere mod bedre adfærd og beslutningstagning og tale om andre strategier, til næste gang en lignende situation kommer op. Det er her, vi sætter grænser, der hjælper vores børn med at føle sig sikre og holde dem ansvarlige, for deres opførsel. Det kaldes forbindelses-og-omdirigeringsmetoden og den er stærkt afhængig, af vores tilknytning til vores barn og tilpasset hans eller hendes følelser.

Det er vigtigt at se på, forskellen mellem at skabe forbindelse via empati og at føle barnets følelser, ved at blive fuldstændig sammenkædet. 

Et eksempel her kan være, at når dit barn har en form for nedsmeltning, er dit job ikke selv at påtage dig hendes følelser. eller at redde hende helt fra dem, eller at forhindre hende i nogensinde at håndtere noget vanskeligt. I stedet for at løbe efter nyt legetøj, der kan erstatte det der gik i stykker, eller lade hende se videre på skærmen, så forbliver du forbundet og afstemt, men også differentieret: “Min skat, jeg ved du er virkelig sur, er du ikke? Over at legetøjet gik i stykker?  Det er skuffende lige nu.”

Som et resultat, selvom du ikke løser hendes problem i øjeblikket, oplever hun din empati og forbindelse på et dybt niveau, hvilket giver hende mulighed for, at bevæge sig tilbage til en tilstand af balance og regulering. Hun vil faktisk føle sig mere sikker i livet, ved at opleve denne differentiering og vide, at du kan rumme hendes store følelser, uden selv at komme ud af kontrol.

Du og din velfungerende øvre hjerne hjælper med, at stimulere hendes øvre hjerne. I denne type samregulering, lader du hende føle sine følelser, mens du giver et sikkerhedsnet, et “blødt og sikkert sted at falde”, så hun ikke er alene i sin tilstand. I stedet går du med hende gennem hendes frustration og følelsesmæssige kaos, uden straks at redde hende fra det og så hjælper du med, at guide hende tilbage i balance, gennem din tilstedeværelse, berøring og empati. Du redder hende ikke og det betyder, at du giver hende mulighed for, at opleve livets uundgåelige vanskelige følelser, i din trygge tilstedeværelse. Det er kraften i en integreret hjerne og skaber trivsel.

Mange forældre responderer ofte fra to yderkanter: 
Den ene ekstreme af integrationsspektret er forældre, der afviser deres børns følelser og reagerer ved at minimere eller kritisere dem for deres følelser. “Det er ikke så slemt”, eller “det er ikke noget at blive ked af det over”, eller “jeg vil ikke se på dig, før du kan tage dig sammen”. Som et resultat overlades barnet til, at håndtere problemerne alene, endda problemer som de ikke er udviklingsmæssige klar til at håndtere.
Vi er ofte ikke klar over den skade vi gør, når vi fordømmer og nedværderer vores børn og deres følelser. Når vi distraherer, benægter, bebrejder, afviser eller generer dem for deres følelser, så straffer vi dem faktisk for, at føle sig sunde med menneskelige følelser og for at udtrykke dem. Dette kan føre til bedøvelse af alle følelser og lære dem, at følelser og oplevelser ikke skal deles.
I stedet for at blive hjulpet til, at vende tilbage til følelsesmæssig balance og til at opbygge færdigheder som de kan bruge i fremtiden, når de oplever store følelser, forbliver de i en dysreguleret tilstand uden støtte. Så de har to muligheder: enten blive mere kede af det med større og voldsommere udbrud, eller lære at skjule deres sande følelser for os. De vil ikke opnå følelsesmæssig og adfærdsmæssig balance.
🧠
Den anden ekstreme, er problematisk på en anden måde og sker, når en forælder ikke respekterer et barns individualitet, eller når mors eller fars identitet udelukkende bliver “forælder”. Eksempler på dette er når en mor, er ødelagt og personligt såret, fordi hendes fire-årige gennemgår en fase, hvor han kun vil have sin far til at lægge ham i seng om natten. Eller når en far laver sit barns lektier, eller når en forælder er med i sit barns klasse en dag og ikke er i stand til at følge lærerens formaning om at lade sin datter kæmpe for at gøre noget på egen hånd. Disse forældre udviser ubehag, når deres børn oplever en række følelser, ønsker og individualitet. De har et så smalt vindue af tolerance over for deres børns ulykke eller kamp, ​​at de gentagne gange handler på deres børns vegne og redder dem, snarere end at lade dem føle, prøve, begå fejl og lære.

DAG 28

“Jeg har din ryg. Også i en akut tissesituation”

Søskende er en gave, at give sine børn og vi ønsker alle, at vores børn får et sundt, tæt og kærligt forhold til hinanden. Det er dog langt fra sådan, alle søskendeforhold ender. De har brug for os, til at forstå hinanden, til at fremhæve deres individualitet og til at opbygge et kærligt, respektfuldt og tæt bånd. 

Når søskende hver især støttes til et styrket selvværd og selvforståelse, så vil de i større grad, give plads til den anden søskende. 

Dyrk deres individualitet og se dem som de er. Se deres forskellighed og accepter dem, for alt det de er.

Fremhæv aldrig det ene barn på bekostning af det andet. “Se din søster, hun kan godt…. så kan du også”, eller “hvorfor kan du ikke bare gøre som din bror”. At vokse op i skyggen af en søskende er ekstremet skadeligt for deres relation. Lyt og anerkend dem hver især, deres versioner og oplevelser. Lad dem gå til forskellige fritidsaktiviteter. Lad dem have deres egne legeaftaler og gå i forskelligt tøj.

Søskende har konflikter og de er SÅ lærerige, vel og mærke hvis vi giver dem de optimale betingelser. Tænk konflikterne som en gave, fordi det er et trivselsøjeblik, hvor det vigtige, meningsfulde forældreskabsarbejde finder sted.

I stedet for bare at skille dine børn ad og sende dem ind på hver sit værelse, kan du bruge skænderiet som en mulighed for, at lære dem om reflekterende lytning og at høre andres synspunkter, om klart og respektfuldt at kommunikere om sine egne ønsker, om kompromis, om at ofre sig, om forhandling og tilgivelse. Når du får viden om dine børns emotionelle behov og mentale tilstande, kan du skabe denne form for positiv udkom af en konflikt. 

Der er ikke noget galt i at adskille dine børn, når de slås. Det er en god overlevelsesstrategi, og i visse situationer kan det være den bedste løsning. Men ofte kan vi gøre det bedre, end blot at få konflikten og larmen til at høre op. Vi kan transformere oplevelsen til en der udvikler, ikke kun barnets hjerne, men også hendes relationsfærdigheder og personlighed. Over tid vil hver søskende fortsætte med at udvikle sig og blive bedre til, at håndtere konflikterne uden forældrevejledning.

Tænk i læring og at der ikke er en vinder eller taber i en konflikt. Lad dem mestre konflikterne mere selv. De kan sikkert mere end du tror. Måske skal du bare tilføre en sætning som “hvordan kan i løse det, så I begge bliver tilfredse?” Aktiver den øvre hjernehalvdel. Afvent lidt med at gribe ind og giv dig selv en pause til, at overveje hvilken læring du vil give dem. De skal ikke “miste” noget i konflikter. Inddrag børnene i løsninger, alternativer, aftaler osv. 

Tænk også over, hvor ofte de kan misforstå hinanden. “Oversæt” det ene barns opførsel, reaktioner, følelser, til det andet, eller lad dem selv fortælle om dem, alt efter alder. Hvis den ene er baby, kan det være når den græder. Du ved ofte hvorfor baby græder, så tal højt for baby. “Nu er brormand sulten, så lad os varme en flaske til ham”. Det kan også være, når det mindre barn tydeligt vælter ind i det større, men den større tager det som, at den lille slår eller skubber. “Hov der væltede hun lige ind i dig, det var ikke med vilje, men derfor er det stadig ikke sjovt hva?”. 

Styrk kærligheden mellem søskende ved, at skabe sjove og glædelige oplevelser sammen. Grin sammen. Sæt scenen for gode oplevelser. Giv plads til alle følelser, så kan kærligheden også vokse. Det er okay at være vred eller irriteret på sin søster eller bror. Italesættelse af at man stadig elsker, selvom man lige nu er sur på vedkommende. Det er okay. 

Tal højt om de gode oplevelser. “Hvor er det dejligt, at se du hjælper din søster”, “hvor ser det ud til, at I har det sjovt sammen”. Se billeder og tal om de dejlige oplevelser I har sammen. 

HJERNEREJSEN EKSTRA

Det mest effektive forældresvar er, at oprette forbindelse og omdirigere. Det er faktisk også en tilgang der giver enorm ro hos forældre. Vel og mærke når du har øvet dig i det. Du vil nemlig opleve, at du ikke behøver blive oprevet over dit barns udbrud, men sidde dig stille ned og skabe forbindelse og læring til dit barn. Alle undgår at situationen bliver endnu mere tilspidset og at alt læring ryddes af vejen. Meget hurtigt vil du også opleve, at dit barn bedre forstår sine egne følelser, finder ud af at håndtere dem og selv finder udveje og løsninger. 

Ved at tænke denne tilgang ind i hverdagen, vil du også opleve at selv isbutikken, en tur i legetøjsbutikken eller andre fristelser, vil blive nemme at håndtere. 

Min egen tilgang, når vi går forbi en isbutik. Jeg sætter mig i vores børns sted og synes da is er mega lækkert, så det giver jeg også udtryk for. Jeg undgår ikke isbutikken, jeg forsøger ikke at komme hurtigt forbi og jeg bebrejder dem ikke, at de gerne vil have en is. Jeg skaber i stedet forbindelse til dem, ved at lytte til dem, give tid og lade dem føle sig mødt og forstået. Ofte vil jeg kommenter isbutikken før dem. “Ej de is ser lækre ud, sådan en skal vi da have en dag”, “jeg elsker bare is, gør I også det”, “lad os sammen glæd os til næste gang vi skal have is”. Allerede der ved de godt, at vi ikke skal have is og bruger i stedet energi på, at tale om at is er virkelig lækre og glæder sig til næste gang vi skal have is. “Rytteren (Upstairs Brain) er aktiveret. Måske taler vi også om, at når mormor kommer på tirsdag, så kan vi få en is sammen med hende. 

Dertil skal også tilføjes, at is, saft, kage og andre søde sager, altid har været noget vi kun får en gang i mellem, så det har altid været noget særligt for vores børn og ikke noget vi får hver dag eller på bestemte dage. Det kan være når vi lige har lyst, når vi er på tur, når vi skal fejre noget, eller når vi har lavet noget ekstraordinært. Det gælder også om sommeren. Vores ord ville være noget utroværdige, hvis vi pludselig spiste is hver dag over en hel sommer.

DAG 29

Der er en klar sammenhæng mellem en afbalanceret hjerne og en afbalanceret tidsplan, hvor børn får lov til at være børn, uden at have hvert sekund planlagt, af lektier, fritidsaktiviteter, opgaver, og andre planlagte aktiviteter. Børn udvikler følelsesmæssige reguleringsevner gennem venskaber, spontan leg og fritid, hvor de får mulighed for at være nysgerrige og fantasifulde. En mindre pakket kalender giver også mere tid med familie og venner til at lære alle de lektioner, der følger med disse forhold.  Kedsomhed skaber vigtige åbninger for vækst og læring. Noget af det mest værdifulde udviklingsmæssige du kan tilbyde dit barn, når du hører “Jeg keder mig” er at svar i retningen af “Se hvad du kan finde på i haven. Jeg ser en skovl, noget tape og et stykke af en haveslange. Ha’ det sjovt!”

Følgende historie, fik mig til at tænke på min egen barndom: 

“Da en pige på fjorten år, fik chancen for at interviewe den nobelprisvindene fysiker Richard Feynman, valgte hun at spørge ham, hvordan han var blevet så klog. 

Han sagde, det var simpelt. Fra han var fire år, låste hans forældre ham ud af huset, bag hvilket der var en skrotplads.  Den unge Feynman fik fat i forladte maskiner og motorer og begyndte til sidst at reparere ure. Enkel kedsomhed og behovet for at finde noget at gøre, førte til alle mulige mentale udfordringer og intellektuel vækst, som til sidst skabte et af de fineste sind i de sidste mange årtier.  Det er måske lige i overkanten, at give en fire årig, frie tøjler på en skrotplads, men at give børn nok plads og fri tid til at opdage verden og hvem de er, er ren balsam for hjernen. 

Dette passer ind i, NASA’s rekrutteringsproces, hvor de prioriterer at finde kandidater med en stærk historie om at lege eller arbejde med deres hænder gennem barndommen og ungdommen.  De fandt frem til, at mennesker der havde bygget ting som børn med en stærk legeshistorie, var de bedste problemløsere.

Håber det giver dig inspiration til, at lægge alle tablets langt væk, næste gang dit barn keder sig. 

Tilbage til min barndom. Min far der var landmand, havde to krav til vores bil. Den skulle kunne køre og så skulle den ikke være for fin til, at transportere kalve fra vores gård, til mine bedsteforældres gård. Ja det var ikke biler der holdte i så mange år😂. Som ca 8 årig, fik jeg en af de skrotklare biler til at lege med. Jeg brugte timevis hver dag, på at skrue, skille ad, samle og splitte ad i atomer. På gården var der fri leg i ypperste forstand. Der var stort set ikke det vi ikke måtte klatre på, skille ad, udforske eller lege med. Jeg kender ikke til at kede mig og har 1000 idéer, tænker enormt problemløsende og er udforsker på højt plan. 

En gave fra mine forældre, som jeg er dem dybt taknemmelig for og som jeg sammen med min mand, bestræber at give videre til vores børn.

DAG 30

• 

I dag er sidste dag på vores rejse, ind i den forunderlige hjerne. Det er faktisk ikke en reel afslutning, for jeg har så meget mere, jeg vil give jer. I vil løbende kunne følge med i HJERNEREJSEN EKSTRA, hvor jeg bl.a. vil tage jer med omkring hvordan bevægelse påvirker hjernen. Hvordan du kan tale med dine børn omkring den øvre hjerne. Om hvad der sker med hjernen i teenageårene og så skal vi simpelthen også tale om, Hvem F….. der har sluppet ulven løs om eftermiddagen. I dag handler det om, at give jer konkredte eksempler på, at stimulere Rytteren (The Upstairs Brain):

Jeg har gennem rejsen givet flere eksempler på, hvordan du kan hjælpe dit barn til, at genfinde en mental balance. Når dit barn er modtagelig for læring, kan du udvide deres mentale balance, give dem indsigt i egne følelser og handling, samt styrke deres empati. Tag budskabet i disse eksempler og form dem, efter alder og situation.

ROBUSTHED: Handler om at udvide og styrke balance zonen, så dit barn bliver mere tolerant overfor de påvirkninger, der sætter dem følelsesmæssigt ud af kurs. 

Hvis dit barn bliver oprevet og slår:

Positiv respons som opbygger kompetencer – “Det er okay at du bliver sur, men hvordan kan du reagere uden af slå?”

Negativ respons som ikke styrker barnet – “Du skal stoppe med at slå din bror”

Hvis dit barn ikke tør at sove hos andre, eller andet der skræmmer:

Positiv respons som opbygger kompetencer – “Jeg forstår godt at det er skræmmende. Lad os os planlægge nogle overnatninger og så øver vi det lidt efter lidt”

Negativ respons som ikke styrker barnet – “Der sker ikke noget ved at sove ude, nu er du også så stor, at du godt kan”

Når dit barn har udfordringer med, at gennemføre noget eller prøve noget nyt:

“Du er der næsten, kom så du er der næsten”

“Jeg ved det er svært, er det ikke? Jeg kan se hvor hårdt du arbejder for det”

“Jeg ved at du er nervøs, men jeg ved du kan klare det. Jeg er lige her hele tiden”

“Det er okay at du blev bange. Jeg er hos dig lidt endnu”

Følg og guide dem til, at kunne mere selv, med dig der giver tryghed og guidens, til de står klar på egen hånd. 

INDSIGT: Handler om at skabe forståelse for egne følelser og handlinger. 

Hvis et barn er så sur, at det har slået sin bror: 

Først skal der skabes balance, før du kan undervise og opbygge færdigheder: “Åhh skat du er så sur hva? Kom her og få et kram” Når barnet er faldet ned og afslappet i kroppen. Med empatisk stemmeføring “Jeg ved, at du ved, at det ikke er okay at slå. Hvad skete der?” 

Lad ham fortælle hans historie. “Hvordan følte du i kroppen, da det skete?” 

“Var der et tidspunkt, hvor du var klar over, at du ikke kunne styre de følelser? “

“Når du mærker det igen på samme måde, hvordan kan du udtrykke det uden at slå?”

“Hvad får dig bedst til at slappe af, når du kan mærke at du er rasende og din nedre hjerne tager over?”

Til sidst “Hvad kan du gøre nu, for at gøre det godt igen overfor din bror?”. 

EMPATI: Allerede i løbet af et barns første 24 måneder, vil det begynde at udvise medfølelse overfor andres ulykke. Det er dog først ved 5-6 års alderen, at de rigtigt forstår, at andre føler og tænker andet end de selv gør. Det er dog ikke ensbetydende med, at empatien er tilpas udviklet. Det kan du hjælpe med, helt fra lille. Vær selv nysgerrig på andre og deres følelser og lad dit barn se og høre det. Du er deres læremester. Du sætter scenen. Du er deres forbillede. Stil også dem spørgsmål som:

“Hvorfor tror du det barn græder?

“Prøv at kig på din søsters ansigt, hvad tror du hun føler?”

“Gad vide hvad der var sket for morfar, siden han var så irriteret i dag?”

Du skal ikke bebyrde dine børn med voksenting og følelser, som kun giver anledning til bekymringer og for stor ansvarsfølelse. Men lad dem vide, hvad det gør ved dig når de udsætter dig for noget svært. Fokuser heller på hvad det får dig til at føle, end hvad de ikke må:

“Jeg bliver gal, når du gør det, uden at spørge først”

BONUS: Syv daglige essentielle mentale aktiviteter, til optimere hjernen og et sundt sind.

Fokustid: Når vi tæt fokuserer på opgaver målrettet, påtager vi os udfordringer, der skaber dybe forbindelser i hjernen.

Fri Leg: Når vi tillader os at være spontane eller kreative og legende nyde nye oplevelser, hjælper vi med at skabe nye forbindelser i hjernen.

Fællestid: Når vi forbinder med andre mennesker, ideelt set personligt, og når vi tager os tid til at værdsætte vores forbindelse til den naturlige verden omkring os, aktiverer og styrker vi hjernens relationelle kredsløb.

Fysisk tid: Når vi bevæger vores kroppe, hvis det er medicinsk muligt, styrker vi hjernen på mange måder.

Reflekterende tid: Når vi stille og roligt reflekterer med fokus på fornemmelser, billeder, følelser og tanker, hjælper vi med at integrere hjernen bedre.

Pausetid: Når vi ikke er fokuserede uden noget specifikt mål og lader vores sind vandre, eller bare slappe af, hjælper vi hjernen med at genoplade.

Sovetid: Når vi giver hjernen den hvile, den har brug for, lagrer vi læring og bearbejder dagens oplevelser.