SØVNREJSEN har til formål, at give flere forældre mulighed for, at får indsigt, forståelse og viden om Sund Søvn. Du kan læse eller genlæse hele rejsen her:

DAG 1

SØVNUDFORDRINGER HAR MANGE LAG

Det er alle de lag, jeg vil dykke ned i under SØVNREJSEN. Der er lag, som kan påvirkes og så er der lag, som ikke kan, eller kun kan påvirkes i mindre grad. Jeg vil sætte fokus på dem, vi kan gøre noget ved og det er heldigvis de fleste.

DAG 2

DET BIOLOGISKE UR

Lys & Mørke påvirker hjernen og er med til, at indstille det biologiske ur. Mørklæg derfor ikke om dagen. Baby er ikke født med et biologisk ur. Det biologiske ur er hjernens ur, som består af 20.000 nerveceller i en bestemt del af vores hjerne, som kaldes hypothalamus. Det begynder at modnes fra 6 – 9 ugers alderen og kan fungere optimalt, fra 4-5 måneders alderen. Du hjælper det bl.a. naturligt ved hjælp af lys og mørke, faste rytmer og lytte til træthedstegn.

Lys og frisk luft til dagslure, er med til, at give baby en god døgnrytme.

Hvis et barn tidligt i livet, støttes til en Sund Søvnrytme, har det væsentlig større sandsynlighed for, at udvikle sunde søvnvaner resten af livet✨

DAG 3

EN TRYG START PÅ LIVET

Vores sofa er ikke det smukkeste møbel, men det er helt sikkert det møbel, vi elsker højst. Det første år i vores børns liv, har vores sofa stort set altid været slået ud til sovesofa, med en tyk topmadras på. Det gav en helt ubeskrivelig nærhed og hygge sammen med baby, men også hustru og mand imellem. I de første par måneder af vores børns liv, sov jeg også på sovesofaen, sammen med dem om natten. På den måde blev de aldrig flyttet på til aften eller om natten, når de skulle ammes. Jeg ammede liggende og flyttede mig blot til og fra dem. Selvom baby ikke har fast rytme, “gik vi i seng” ved 19 tiden og så lagde vi os med vores baby på sofaen. Så stod den på lur, stille leg, amning, hygge, læsning og dejlig samvær. Den faste rytme og de uforstyrrede nætter, har været med til, at give vores børn sunde søvnvaner fra start❤️

SÅ en sovesofa har været guld værd for os og vores børn. Kan jeg virkelig anbefale.

💫S Ø V N R E J S E N💫 E K S T R A

JUBELOPTIMIST ALARM

Velkommen til søvnrejsen. Den er først lige startet og jeg glæder mig til, at bringe dig videre og nærmere en Sund Søvn, for dit barn. Jeg glæder mig over, at I vil følge @helebarnet.dk og min SØVNREJSE. 

Jeg vil gerne præsentere mig selv, men først må jeg advare jer⚠️ Jeg ELSKER børn og holder ikke på nogen måde min begejstring tilbage, for forældreskabet.

Jeg er en meget heldig hustru, til Benjamin og mor til Asta på 3 år og Aston Erik på næsten 2 år.

Jeg synes det er så nemt og sjov, at være forældre. Måske vil i opleve mig kvalmende positiv. Sådan er jeg, for sådan har jeg det. Jeg kan helt ærligt sige, at jeg synes det er nemt og sjovt, at have børn. Jeg ved også hvorfor det er så nemt og sjovt. Jeg ønsker derfor, at åbne en verden op for jer, hvor frustrationerne er minimal, læring høj og glæden enorm? Nøglesætningen er #erfaringerskaberkompetencer 

Jeg er sygeplejerske og har arbejdet med børn og unge i psykiatrien. Det som jeg særligt har taget med mig, er hvor afgørende den første tid og de erfaringer vi giver vores børn, er for deres liv. Jeg har dykket ned i hjerneforskningen og jeg ønsker, at give ud af min viden og erfaring med børn, så flere kan nyde forældreskabet på et fuldstændig ekstatisk niveau som jeg selv.

Jeg har udviklet modellen KÆRT, som står for KÆRLIG – ÆRLIG – ROLIG – TYDELIG: Jeg er af den overbevisning, at vi som forældre har det fulde ansvar, for hvordan vores børn udvikles og trives. Jeg ved at vores tilgang til vores børn og de erfaringer vi giver vores børn, er fuldstændig afgørende for deres kompetencer og fremtid. 

Bliv endnu klogere på mig, i IG opslaget d. 22. maj 2020.

Følg med på min rejse. Den er fyldt med GLÆDE, SJOV, LÆRING og MAGI. #erfaringerskaberkompetencer. Mange forældre kæmper med skyld, skam og utilstrækkelighed. Ved at tilegne sig viden om sit barns hjerne, vil det pludselig blive tydeligt, hvordan barnet reagerer og hvordan din tilgang bedst fremmer selvværdet og selvforståelsen i dit barn. Du vil også bedre kunne hvile i dig selv og stole på din intuition, for du ved hvad der venter og hvordan du vil håndtere det.

DAG 4

DØGNRYTME & BIOLOGISK UR – OVERTRÆTHED

Overtræthed er faktisk en reel tilstand, for små børn. Der menes, at kunne forklare denne tilstand med, at små børns hjerner endnu ikke er i stand til, at filtrere indtryk eller regulere følelser, på en fornuftig måde. Derfor reagerer børn stik modsat, det som de egentlig har brug for. Stor ophobning af søvnbehov, skaber forstyrrelser i døgnrytmen og det biologiske indre ur⏰ 

Hvis dit barn bliver for overgearet pga overtræthed, til at kunne falde i søvn, vil deres hjerne være på overarbejde og barnet vil have svært ved, at finde ro til natten. Når det endelig falder i søvn, arbejder hjernen på højtryk, for at bearbejde uroen og hele dagen. Det lille barn vil vågne op næste dag (formentlig efter opvågninger), efter en nattesøvn, der ikke kan komme under kategorien Sund Søvn.

Hvis dit lille barn er træt kl 18, så er det bare med at få puttet. 

Hvis din baby udviser træthedstegn og baby ellers har været aktiv op til disse træthedstegn, så er det reelle træthedstegn og ikke fordi baby “keder”sig. 

TRÆTHEDSTEGN

• Gaber
• Gnider sig i øjne, på næsen eller ørerne
• Kigger væk
• Kan blive rød omkring øjnene
• Bevægelser og aktivitet aftager
• Bliver stille 
• Får små blanke øjne
• Bliver pirrelig
• Lægger sig og ruller frem og tilbage
• Græder

Hjælp dit barns naturlige indre og reager på træthedstegn, så er du med til, at skabe en naturlig døgnrytme og indstille det biologiske ur.

DAG 5

DØGNRYTME & BIOLOGISK UR – SOVE MED BABY

Du kan sagtens sove sammen med din baby, uden at skabe en uhensigtsmæssig søvnvane (obs forebyggelse af vuggedød). Med uhensigtsmæssig søvnvane, mener jeg at baby tager 45 minutters lur og våger til amning 4-10 gange om natten. Der er ingen tvivl om, at baby skal have mad når den er sulten og den skal overøses med kærlighed, nærhed, hud mod hud kontakt, kys og kram af begge forældre. Det er heldigvis ikke det samme som, at skabe en vane der går ud over søvnen. Det er faktisk med til, at skabe tryghed og positive søvn associationer omkring søvnen og med til, at skabe en sund døgnrytme og indstille det biologiske ur.

At skabe en uhensigtsmæssig søvnvane for sin baby, er faktisk alvorligt, da det går ud over babys søvn, som er afgørende for den sunde udvikling og trivsel. 

Jeg vil tale meget mere om søvnvaner og hvad den “aktive handling” betyder, senere på SØVNREJSEN.

NYD dagen og lur med din baby☀️

DAG 6

DØGNRYTME & BIOLOGISK UR – “FAKE IT TILL YOU MAKE IT”

Skab jer en sund døgnrytme fra babys første dag. Selvom baby ikke har en fast rytme i de første måneder, kan du stadig “fake” det, ved at skabe faste rammer og rutiner. 

EKSEMPLER PÅ FASTE RUTINER

• Stå ud af sengen på samme tid hver morgen.
• Dagslure foregår på samme måde hver dag.
• Kl 18-19 dæmpes lys og I “faker”, at I går i seng. 
• Lav putteritual, også selvom baby ikke skal sove kl 19. Derefter er der amning/flaske, lur, stille leg i sengen eller sofaen, amning/flaske igen, godnatsang eller historie.

Lille Tip: Lad baby se dig børste tænder, hver dag og fortæl hvor dejligt det er. Når baby selv kan holde en tandbørste bidering, så lad baby lege med den og tage den i munden. Børst også forsigtigt gummerne og tal om hvor dejligt og sjovt det føles. Så kan jeg love dig for, at tandbørstning bliver en leg. #erfaringerskaberkompetencer

Lille Tip: Forsøg at undgå, at flytte på baby om natten. Det kan du gøre ved, at amme/give flaske liggende og så flytte dig forsigtigt væk igen (obs sikkerhed – www.sst.dk). Det kan være svært, hvis det ikke kan fungere, at amme liggende. Gør flytningen så mild som mulig. 

Lille Tip: Der er forskel på, sove lyde og lyde der indikerer, at baby er ved at vågne op. Vær opmærksom på, om du selv kommer til at vække baby om natten, fordi du tror den er ved at vågne. Samtidig er det også vigtigt, at baby ikke vågner for meget op om natten. Lær din babys lyde at kende. Hvis baby får flaske, kan du med fordel, have afmålt erstatning i sutteflasken og tempereret vand i en termoflaske. Så blander du flasken hurtigt, inden baby vågner helt og du skal ikke ud af sengen. På den måde forbliver det nat tilstand, for jer begge.

DAG 7

DØGNRYTME & BIOLOGISK UR – TIDLIG VÅGEN?

Vågner dit barn for tidligt? Det kan der være mange grunde til. Hvis dit barn er overtræt til aften, vil det ofte ende ud i, at nattesøvnen ikke bliver fyldt med sund søvn. Dit barn vil vågne tidligt, selvom det ikke har fået nok søvn. Hvis det heller ikke får middagslur, så har dit barn ophobet enorm søvnunderskud og det vil være svært for barnet, at falde i søvn til natten. I er landet midt i en ond cirkel. Små børns hjerner er ikke i stand til, at filtrere indtryk eller regulere følelser, på en fornuftig måde. Derfor reagerer børn stik modsat, det som de egentlig har brug for. Søvnen er afgørende for denne regulering og filtrering. Stor ophobning af søvnbehov, skaber forstyrrelser i døgnrytmen og det biologiske indre ur⏰ 

Her er noget du kan prøve af, for at få dit barn til, at sove længere om morgenen. Det hænger godt sammen, så forsøg gerne, at indføre alle fire punkter:

• Hvis dit barn under 4-5 år ikke sover middagslur, så prøv at indføre den igen. Dog er det vigtigt, at luren ikke ligger for sent på dagen. Hvis dit barn går i institution, vil det ofte blive puttet for sent og i børnehaven, vil lur ofte ikke blive praktiseret efter barnets behov. Prøv det evt af i weekender og hjemmedage. Forbered barnet på lur, på en sjov og dejlig måde. Læg dig evt i soveværelset, sammen med dit barn omkring kl 10-10:30. Sørg for frisk luft og lys fra vinduet. En aktiv morgen med frisk luft og motion, fremmer søvnen til middag. 
• Spis morgenmad på samme tidspunkt hver dag. Hvis dit barn f.eks. vågner kl 5, så forsøg at vent med morgenmaden til kl 6. Dog ikke hvis dit barn skriger på mad. Start evt med lidt vand. At spise på et fast tidspunkt, som ikke er for tidligt, kan også være med til, at regulere den indre døgnrytme og barnet vil ikke vågne tidligt pga sult.
• Tidlig i seng betyder ikke, at dit barn vil vågne tilsvarende tidligere. Det har faktisk den modsatte effekt. Forsøg at putte til natten, allerede kl 18:30. Hvis dit barn udviser træthedstegn tidligere, så lad bare barnet komme i seng. Gør det gerne i længere tids sammenhængende dage, da der kan gå lidt tid, før det har god effekt. 
• Væk aldrig dit sovende barn fra lur. Her vil du i høj grad påvirke det biologiske ur, i en negativ retning.

Kærlighed og faste rammer, er ren balsam for dit lille barns sjæl❤️

DAG 8

MAGISK UNIVERS – SØVNASSOCIATIONER

Babys erfaring med søvn, starter fra første dag og baby skal godt fra start, med Sund Søvn. Fokuser derfor på, at forbind søvnen med noget trygt og dejligt, ja faktisk MAGISK ? Lad os skabe dejlige positive søvnassociationer. 

Mange børn vil ikke i seng og ofte hænger det sammen med, negative associationer. Meget kan påvirke dit barn, til at udvikle negative associationer, som jeg vil komme meget mere ind på, i de kommende dage.

Lad os starte fra babys begyndelse. Det er her du har de bedste forudsætninger, for at skabe dejlige, positive søvnassociationer i dit barn.

Baby skal mærke mor eller far og helst begge tæt på. Tal altid positivt, positivt, positivt om søvnen. Baby forstår allerede 5-6 af de ord du siger, når baby er 10 dage gammel. Når baby er mellem 5-6 måneder, forstår baby de fleste sætninger, som du anvender i hverdagen. 

Med vores børn, har vi fra første dag omtalt søvn, som noget af det dejligste. Ligesom med tandbørstning, solcreme, mad osv. har vi omtalt det med uhmm og ahhh lyde og sætninger som “åhh hvor dejligt”, “nu skal vi sove dejligt”, “ej hvor jeg glæder mig til at sove”, “hvor bliver det bare hyggeligt” og jeg kunne blive ved. Det kan virke helt overdrevet, men det er jo skønt at sove og du planter de her skønne følelser i dit barn✨

Glæd jer til de kommende dage✨ De bliver Magiske✨

GODNAT💫

DAG 9

MAGISK UNIVERS – MAGIC SLEEP BOX

I dag skaber vi hygge, sjov og magi på børneværelset. Vi har hente en Magic Sleep Box fra Party in a Box, med pynt og puder til værelset. Nu skal vi pynte og hygge på værelset. At pynte det værelse, hvor dit barn sover, er ikke et quickfix til, at dit barn pludselig vil elske at komme i seng, hvis det ikke gør det i forvejen. Det er en måde, at inddrage barnet i SØVNREJSEN og er med til, at skabe hygge, tryghed og dejlige associationer, hvor barnet skal sove. Det kan være soveværelset eller eget værelse. Det kan være i skal male værelset sammen, købe nyt sengetøj, anden lampe, finde pynt og pynte op sammen. Hele processen kan med stor fordel, omtales som noget virkelig spændende, hyggeligt og magisk. “Hvor bliver dit værelse bare magisk”, “det bliver jo fantastisk, at skulle sove her”, “det er bare det smukkeste og mest hyggelige værelse i hele huset”. 

I det hele taget, vil jeg anbefale, at inddrage barnet i, at opnå sund søvn. Særligt når det handler om, det som de associerer søvnen med. Hvad handler det egentlig om? Der kan være mange grunde til, at barnet har svært ved, at falde i søvn eller endda frygter sovetid. Jeg vil i de kommende dage, komme ind på det, som ofte ligger til grund for, de negative søvnassociationer og komme med gode råd og tips✨ 

Nyd rejsen og skab MAGI i jeres hjem💫

DAG 10

MAGISK UNIVERS – SØVNASSOCIATIONER & MØRKEFRYGT

Der er foretaget spændende forskning omkring hvorfor, mennesker generelt er mere bange i mørke. Ja det er langt fra kun børn, der er bange for mørke. Der er flere grunde til, at mørket kan frembringe ubehagelige følelser, som også kan hænge sammen med urmennesket i os. Noget af det som også er i spil er, at vores fantasi får lidt mere “frit spil”, når det er mørkt. Når vi ikke kan se så godt, kan vi være mere tilbøjelige til, at bruge forestillingsevnen og fantasien. Den er jo heldigvis veludviklet hos børn, men kan så være imod dem i mørket. Samtidig er de rationelle tænkende evner ikke veludviklet hos børn, så de har virkelig potientiale til, at udvikle frygt for mørket. Du kan hjælpe dit barn med frygten, uden at slå fantasien ihjel. 

Særligt børn ved tre-årsalderen, bliver meget utrygge i mørket. 

Er der noget dit barn er bange for ved sengetid? Tænk først over din egen adfærd og hvordan du udtrykker frygt i dit barns nærvær. Er den hensigtsmæssig, eller er du med til, at skabe den frygt i dit barn? 

Lille Tip: Når dit barn nu har fået den her frygt for noget, så afmystificer den ved, at udforske den sammen med dit barn. Vær nysgerrig på den. Lad både dit barn være nysgerrig på frygten, men også dig, ved at spørge ind til den. “Hvad er der ved mørket, der gør dig bange?”. Hvis det er mørket som barnet frygter, så leg i mørket, byg huler og fortæl historier i hulen. Gå tur i mørket og se på stjernerne. Lav bål og rist skumfiduser i mørket. Spis middag i mørke med levende lys. De mærker at mørket faktisk ikke er farligt og, at udforske sin frygt, er med til at nedbryde den. Et værktøj, barnet kan bruge i mange sammenhænge.

DAG 11

MAGISK UNIVERS – GRÅD & SØVNASSOCIATIONER

De negative søvnassociationer, kan ligge dybt og starte tidligt. Jeg tager stærkt afstand fra søvntræning, ved at lade barnet græde sig i søvne. Når du ignorerer dit grædende barn, i den bedste hensigt, risikerer du, at barnet vil føle sig svigtet.

At det lille barn ikke kan stole på, at forældrene reagerer på dets gråd, er afgørende for barnets udvikling af selvværdet og selvforståelsen.

Mange forældre, tror ikke at der er andre effektive metoder til, at få sit barn til at sove og mener det er naturligt, at barnet græder nogle timer om dagen. Det er aldrig uden god grund, at barnet græder og det skal lyttes til. Der er mere enkle, effektive og nænsomme metoder til, at få sit barn til at sove? Følg med her på rejsen og få mange gode, nænsomme og kærlige tips og råd.

Når du ignorerer dit barns gråd, er det rigtigt, at barnet til sidst vil falde i søvn, men problemet med manglende sund søvn hele natten, er ikke løst.

“Børn der bliver udsat for søvntræning, ved at græde sig i søvn, ser ofte ud til at sove dybt, når de endelig falder i søvn. Det er fordi spædbørn og småbørn, ofte sover meget dybt efter traumatiske oplevelser” – Kate Allison Granju: Attachment Parenting.

DAG 12

MAGISK UNIVERS – SØVNASSOCIATIONER

Det Magiske Univers handler om, at skabe positive associationer omkring søvnen og inddrage barnet. Barnet kan af forskellige årsager, frygte sovetid og nogle gange hænger det sammen med, uhyggelige forestillinger. 

Det hjælper ofte ikke, at fortælle barnet “det er ikke farligt”. Hjælp dem til, at nå frem til den virkelighed, ved at udforske og tale om det. Tal også om, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed. Bed dit barn forestille sig noget og tal om, at selvom dit barn kan forestille sig det, betyder det ikke, at det er virkeligt. 

Lille Tip: Slå ikke fantasien ihjel, men hjælp dit barn med, at gøre fantasien sjov og hyggelig. “Har spøgelset som du kan se i din fantasi, en lyserød kjole på?”. “Har det søde fantasimonster, også brug for at sove”. 

Lille Tip: Forklar også hvor nattens lyde kommer fra. Fortæl om de dyr, der ikke sover om natten og kan give lyde fra sig. Hvordan blæsten kan skabe natlige lyde i f.eks. træerne eller hvordan mor og far måske kan skabe lyde, ved at trække op i toilettet om natten. 

Lille Tip: Lad barnet mærke tryghed, omsorg og nærhed. Måske skal du i perioder, være endnu tættere på dit barn ved puttetid og måske begge forældre. Sidde og holde i hånd eller ligge ved barnet. Hvis barnet har haft negative oplevelser med søvnen, vil I ofte opleve, at den mindste form for afvigelse af dagligdagen, vil bringe dem tilbage til de oprindelige problemer med søvnen. 

Lille Tip: Præsenter også kun dit lille barn for tegnefilm, med søde og sjove monstre som Sesame Street, Shrek, Spøgelset Laban eller Monsters inc. Hold øje med skræmmende påvirkninger fra skærmen. Hvad ser dit barn på skærmen? Små børn og skærme, kan have store konsekvenser for søvnen. Et meget spændende og måske afgørende område, for lige netop dit barns søvn. Det vil jeg skrive mere om i morgen✨

DAG 13

MAGISK UNIVERS – ISOLERENDE iPAD

Når børn underholdes, eller afledes med elektroniske midler, så går det ud over kreativiteten, opdagelse af egne evner, relationen til forældre, Sund Søvn og jeg kunne blive ved. Det er enormt udviklende, for et barn, at opdage egne evner og succes med sin egen kreativitet og fantasi. Hjælp dit barn til, at finde glæde i leg og læring uden skæm. Selvtilfredshed, udvikling, læring, leg, succes med egne evner, giver en enorm glæde, styrkelse af selvværdet og selvforståelsen og mental ro for dit barn.

Du vil blive overraske over, hvor meget nemmere jeres hverdag vil blive, når I er sat fri for skærm afhængigheden. Selvfølgelig skal der være plads til, at hygge med en film eller serie sammen en gang i mellem. Det bliver skadeligt, når du ikke kan gå en tur med dit barn i klapvogn, uden at aflede med skærm, køre i bil uden skærm, komme igennem morgenen eller eftermiddagen uden skærm. Det handler formentlig om noget andet og jeg vil virkelig anbefale, at være nysgerrig på dit barn her og ikke aflede det med skærm.

Europa Parlamentet skriver i en EPRS rapport, at den fysiske passivitet i forbindelse med overforbrug af tablets, kan medføre søvnproblemer, depression, aggressiv opførsel og andre sundhedsskadelige tegn, blandt helt små børn. Nye WHO-retningslinjer for fysisk aktivitet, stillesiddende opførsel og søvn til børn under 5 år, beskriver vigtigheden i fysisk aktivitet og Sund Søvn.

Hvis skærmtid, skal være til nogen som helst gavn for små børn, så er fjernsynet et rigtig fint middel, til at sidde sammen med sit barn og se en film, serie eller dokumentar. Når I sidder sammen, kan I tale om det I ser og du kan forklare, svare på spørgsmål og stille dig kritisk. Samtidig kan der være rigtig meget af det I ser, som dit barn gengiver i andre sammenhænge. Fordi I har set det sammen, ved du præcis, hvad dit barn taler om og barnet, vil føle sig forstået og mødt. Vær opmærksom på, hvad du viser dit barn og, at skærm til børn under 2 år frarådes.

Børns Vilkår skriver bl.a. i Digital dannelse i børnehøjde om vigtigheden i, at være sammen med børnene om de digitale medier.

DAG 14

MAGISK UNIVERS

Bevar også Magien gennem planlægning, sovemiljø, putteritualer og ingen spørgsmål. 

Sovetid skal ikke komme ind, som en lyseslukker der afliver legen, eller anden hygge. Derfor kan det være vigtigt, at forældre planlægger, er enige og bevidste om rutinerne til sengetid. Lav evt Aftenrutine og Putteritual. Mere om det, når SØVNREJSEN kommer til sin afslutning. Skab jeres eget Magiske Univers, med nærvær og hygge. Vær bevidst om, at dit barn sikkert har mange indtryk fra dagen. Hvad har dit barn egentlig oplevet i institutionen og hvilke erfaringer har barnet fået med middagslur, når det ikke har været sammen med dig?

For at bevare de dejlige følelser eller “Magien” omkring sovetid, så undgå spørgsmål. Barnet skal generelt ikke tage stilling til meget, da deres hjerne slet ikke er udviklet til beslutningstagen. Tænk over hvordan du formulerer din sætning. Ofte er det sikkert ikke ment, som et spørgsmål, men bliver alligevel formuleret som et spørgsmål. F.eks. skal tandbørstning ikke være op til diskussion. “skal du have børstet tænder?”, NEJ. “Se hvad jeg har med…din dejlige tandbørste…. Nu er det tid til at børste dine fine tænder”. Selvom du med “skal du have børstet tænder”, ikke mener det som et spørgsmål, så vil barnet altid forstå det som et spørgsmål og begynder straks, at tage stilling. Stilling til noget de ikke kan beslutte og ofte vil de sige fra. Smid 3-5 spørgsmål mere i puljen op til sengetid og dit barns hjerne er ved at eksplodere og frustrationer fra dit lille barn, vil vise sig i forskellige former. 

Lad dit barn hygge i sengen om dagen. Det skal være et virkelig rart og hyggeligt sted, som barnet forbinder med dejlige oplevelser. Dit barn skal nok kende forskel på, sovetid og legetid, gennem de faste rutiner og putteritualer.

Lille Tip: Vælg en dejlig dyne og pude, med betræk som har print, der optager dit barn. Vælg en god madras og seng. 

Lille Tip: Brug aldrig søvnen som straf. Eks “Hvis du ikke spiser op, så kommer du i seng”

Lille Tip: Skift mellem få letfordøjelige godnathistorier, eller skriv dine egne korte historier, som passer til dit barn.

DAG 15

SØVNVANER

Rejsen fortsætter ind i søvnvanernes verden. Hvad er en uhensigtsmæssig søvnvane? Det er en vane som påvirker søvnen, i en negativ retning. Altså at det lille barn ikke får søvn nok, pga mange opvågninger eller udfordringer med, at falde i søvn.

Jeg vil i de kommende dage, beskrive hvordan du kan ændre vanen, så den ikke påvirker til opvågning, men samtidig er nænsom og bevarer nærhed og tryghed.

Imellem hver søvncyklus opstår den “kritiske” periode, fordi de igen kommer til den lette søvn. Sover barnet videre eller søger barnet efter det som den “har brug for”, for at sove videre? Hvis barnet har fået skabt en vane, ved hjælp af en “aktiv handling”, så efterspørg barnet det i den lette søvn. De tror det er den eneste måde, at falde i søvn på. Barnet ved simpelthen ikke bedre, end de erfaringer du har givet. Hvis barnet derimod, har lært at falde i søvn, uden hjælpemiddel, så vil de i den lette søvn, bare glide videre til næste søvncyklus.

Det lyder egentlig meget enkelt, gør det ikke? Det er ikke altid så simpelt, for det er utrolig nemt, at give et barn en uhensigtsmæssig søvnvane, når du i den bedste og kærligste mening, giver barnet erfaringer fra første dag. 

Jeg vil forenkle det for dig og guide dig igennem udfasning af vaner. Jeg kommer til at skrive om, suttevaner, vuggevaner, barnevognsturene, lyde og meget mere.

DAG 16

SØVNVANER

Et lille barn skal overøses med kærlighed, tryghed, omsorg og nærhed og det kan aldrig blive for meget. Du kan stadig sove sammen med dit barn, uden at skabe en uhensigtsmæssig vane. Det skal dog siges, at det ikke er nemt, særligt i starten. Det giver så meget mening, at gøre det der virker for, at baby falder nemt i søvn, men du skal også tænke på, at baby skal have en sund søvn hele natten. Når baby vågner hver time, fordi den har brug for, at sutte på mors bryst, for at sove videre, så forstyrres søvnen. En sutteafhængighed, eller at skulle køres i barnevogn, for at kunne falde i søvn, er to meget stærke afhængigheder. Det er også behov der langt fra kan opfyldes, uden aktiv handling i løbet af natten. Hvorimod at ligge tæt, eller vide at de voksne eller søskende er tæt på, er præcis hvad de også er om natten og barnet vil ikke være afhængig af, en fysisk handling for at sove videre.

Jeg vil skrive mere om hvordan du nænsomt og kærligt, skaber gode putteritualer og afvende de måske allerede indkørte søvnvaner, der går ud over søvnen. Det skal på ingen måde gå ud over nærheden, trygheden, relationen og omsorgen.

DAG 17

SØVNVANER – SUT

Dejlige Far & Dejlige Sut. Sutten kan både skabe magi og udfordringer. Der er flere fordele og ulemper, ved brug af sut. Jeg vil her, kun koncentrere mig om, sut og søvn. Det nyfødte barn, har et naturligt suttebehov og nogle større end andre. En sut behøver ikke skabe en dårlig søvnvane, men det kan blive en udfordring, hvis barnet vågner hver gang sutten falder ud. Som udgangspunkt vil det derfor være optimalt, at tage sutten nænsomt ud, inden indsovning. Det samme gælder sutteflasken eller brystet, hvis barnet ammes. På den måde, oplever baby at falde i søvn uden hjælpemiddel og vil ikke søge efter sutten/flasken/brystet, under den lette søvn. Baby har fra start lært, at falde i søvn “selv”. Altså med én eller begge forældre tæt på, til at give nærhed og tryghed. 

Sutten har en beroligende effekt. Den kan derfor være rigtig god til, at forberede på søvn. 

Lille Tip: Ved generelt ikke, at lade baby falde i søvn med brystet i munden, giver du også barnet mulighed for, at falde i søvn sammen med far fra første dag. En kæmpe gave til det lille barn, for far er lige så god som mor. Fars brystkasse, er et skønt sted at sove og nogle gange, bedre end mors bryst. Det lugter nemlig ofte af mælk og kan forvirre baby i, om det er spisetid eller sovetid. Baby har lagt i mors mave i ni måneder, så i begyndelsen vil jeg klart anbefale, at begge forældre, putter tæt med baby. Lad baby folde sig ud i trygge, rolige og kærlige rammer. Det vil have afgørende betydning for, en god start med Sund Søvn.

DAG 18

SØVNVANER – LYDE

Vaner med lyde kan også trænes, på en nænsom måde. Endnu en gave til dit barns søvn. I de første 4 måneder af dit barns liv, er det vigtigt, at skabe mere ro i forbindelse med søvnen. Din babys biologiske ur, skal indstilles og det skal der være ro til. Du kan dog stadig gradvist “træne” med lyde. Da Aston var ca. 3 måneder, vågnede han af stort set alle lyde. Jeg begyndte at gå tur med barnevognen, under hans morgenlur. Men kun den ene lur, af de tre dagslure. Vigtigt for at jeg ikke gav ham en vane med kun, at kunne falde i søvn under bevægelse. Jeg gik en tur med ham rundt i byen, i skoven og ved vandet. Der var lyde fra varelevering, dyr, mennesker, maskiner, biler og meget mere. Lyde jeg forklarede ham, imens jeg stille fortalte ham, at det var sovetid og helt okay og trygt at sove. Hvis han blev ked af det, tog jeg ham straks op. Gav ham ro, tryghed og vished om, at det var helt okay, at sove til alle de lyde, hvorefter jeg lagde ham ned igen. Efter 14 dage sov han, upåvirket af de fleste lyde. 

Det er normalt at middagsøvnen indeholder dagslyde og lys. Nattesøvnen er derimod noget helt andet og indeholder mørke og ro, eller i hvert fald nogle andre og mere rolige lyde. Det er stadig vigtigt, at dit barn kan sove fra natlige lyde. Det kan være lyde som, at I taler, stille musik eller lyd fra tv. Biler der kører forbi, eller en søskende der snorker. 

I morgen vil jeg skrive om de natlige lyde og hvordan du nænsomt vender dit barn til, de stille lyde.

DAG 19

SØVNVANER – NATLIGE LYDE

Vågner dit barn, flere gange af lyde i løbet af aftenen/natten, eller når du går i seng. Når børn er i den lette søvn, kan de nemt vågne af lyde, men det kan faktisk også trænes. I går skrev jeg om dagslydene og nu vil jeg beskrive hvordan, du nænsom kan øve dit barn i, at sove fra de lyde som er i huset til aften og nat. ✨

En måde der kan være med til, at træne små lyde er f.eks., at lægge tøj sammen imens dit barn falder i søvn, eller gå og rydde op på værelset eller værelset ved siden af. Til at starte med, vil jeg dog anbefale dig, at pusle rundt ca 20 minutter efter dit barn er faldet i søvn. Når du har gjort det i en uges tid, kan du forsøge at gøre det lige efter barnet er faldet i søvn og så efter en periode, imens barnet falder i søvn.

For at give dig et eksempel, så vågnede vores Aston i en periode, når vi gik i seng. Vi begyndte derfor, at lave forskellige opgaver, i nærheden af børneværelset, både under og efter de var faldet i søvn. Ikke noget vildt støjende, men heller ikke, så vi gik og viskede. Vi trak op i toilettet, vaskede hænder, lagde tøj sammen og på plads, spillede stille musik, talte sammen osv. Efter et par uger, hørte Aston ikke længere, at vi gik i seng.

Når du gør det, kan det også blive en måde, dit barn kan finde ro om natten, hvis de vågner. I stedet for, at skulle udføre en aktiv handling med f.eks. nusse, vugge, amme eller tage barnet op, så vil det ofte være trygt bare, at høre dig pusle rundt og dit barn kan falde i søvn igen, af sig selv. Hvis dit barn er meget afhængig af en vane, vil der dog være flere led du skal igennem, inden du kan nøjes med, at pusle rundt.

Lille Tip: For dem der nemt vågner ved at blive flyttet. Lad dit barn nå at sove ca. 20 minutter, inden du flytter det. Så rammer du den dybe søvn, hvor barnet har svært ved at vågne.

DAG 20

SØVNVANER – SUTTEFLASKE

I de kommende dage, vil jeg beskrive hvordan du kærligt og nænsomt, kan udfase forskelllige vaner som er uhensigtsmæssige, for dit barns søvn. Hvis dit barn har en bestemt vane, for at falde i søvn, som ikke går ud over søvnen og alle trives i det, så er der ingen grund til, at ændre på den. Lav ikke om på noget, som virker. 

Jeg vil komme ind på udfasning af de aktive handlinger: 

• Sutteflaske
• Amme
• Bevægelse som: Køre i barnevogn/Vugge/gå rundt

I DAG HANDLER DET OM SUTTEFLASKEN

 Jeg vil beskrive et udfasnings forløb, som du selv skal forme, ud fra dit barns behov og jeres ønsker. 

Eksemplet er ud fra et barn, der får sutteflaske med suttehoved nr 4 med mælk:

• Skab et Magisk Univers omkring sovetid (Tidligere beskrevet)
• Skab nærhed og tryghed. Du kan holde en let hånd på ryg eller bryst. Fortæl dit barn med stille stemme, at det er dejligt, at sove og du er tæt på. 
• Tilføj evt en bamse eller puttepude, som dit barn begynder, at forbinde med sovetid. 
• Skift sutteflaskens suttehoved til nr 3 og efter ca 3 dage, til nr 2 og igen efter ca 3 dage, til suttehoved nr 1. På den måde, kommer der mindre og mindre ud af flasken. Nogle børn vil allerede nu, blive mindre interesseret i flasken.
• Begynd at skift mælken ud med vand. Hvis det ikke går, at skifte til vand, så fortynd evt mælken (obs. at barnet får mælk passende til alder), fortsat med suttehoved nr 1, så der ikke kommer meget ud af flasken
• Begynd at tage sutteflasken gradvist ud af munden, inden indsovning. Hvis barnet bliver ked af det, får barnet flasken igen og du prøver igen og igen. Hver dag kan du se små fremskridt, hvor du kan tage flasken tidligere og tidligere. 
• I nogle tilfælde, vil det give mening, at erstatte en allerede eksisterende vane med en ny vane. Med flasken, kan du forsøge, at erstatte med sutten.
• Sørg for, at sutteflasken, er ude af syne om dagen. 

DAG 21

SØVNVANER – AMME

Brystet giver både barnet mad og tryghed, men når det for barnet forbindes med, at falde i søvn, så skaber det ofte udfordringer med opvågninger. Barnet tror, at det skal ammes for at falde i søvn, da det ikke ved andet. Når barnet er i den lette søvn, vil det ofte efterspørge “den aktive handling”, for at sove videre. Der er ingen tvivl om, at barnet skal ammes og have lov, at finde tryghed ved brystet, så ofte det har brug for.

Du kan udfase ammevanen, kærligt og nænsomt:

• Skab et Magisk Univers omkring sovetid – Opslag omkring Søvnassociationer og Det Magiske Univers eller i indlægget MAGISK UNIVERS.
• Skab nærhed og tryghed. Lad barnet ligge tæt på dig, eller den anden forældre. Hvilken forældre skal putte? Måske finder barnet faktisk mere ro ved far. Han lugter ikke af mælk og det kan i sig selv give ro. Det kan også være, at I begge skal putte sammen i en periode.
• Tilføj evt en bamse, som dit barn i en periode sover med og forbinder med sovetid (Obs. sikkerhed ift alder). 
• Til hvert måltid, skal du nu sørge for, at dit barn ikke falder i søvn med brystet i munden. 
• Træk brystet nænsomt ud, når du kan mærke, at dit barn er klar til at sove. 
• Syng en stille sang og læg barnet i sengen med din hånd på brystet eller ae håret/kinden.
• Hvis det bliver urolig eller ked af det, så tag barnet op og vug det stille i favnen til sangen
• Når barnet er faldet til ro, så sæt dig ned med barnet i favnen i et par minutter. Derefter lægger du igen barnet forsigtigt ned imens du synger og holder en let hånd på barnet.
• Hvis det bliver mere urolig eller ked af det, så gå flere steps tilbage og start med at give brystet igen og så prøver du forfra.
• For hver dag forsøger du, at trække brystet til dig tidligere og tidligere, i det tempo dit barn kan være med til.
• Barnet skal ikke græde eller have dårlige oplevelser med indsovningen.
• Fortæl dit barn med stille stemme, at det er dejligt, at sove og at det er helt okay, at falde i søvn uden brystet.

I nogle tilfælde, vil det give mening, at erstatte en allerede eksisterende vane, med en ny vane. Med amning kan du forsøge, at erstatte med sutten. Det kan også være, at du er nød til, at erstatte med sutteflasken først, trappe ud af sutteflasken og så sutten (Læs dag 20 i søvnrejsen).

Hvis du langsomt begynder, at erstatte amning til indsovning med sutteflasken, så kan far også tage over og det kan i sig selv, være fantastisk for alle. 

💫S Ø V N R E J S E N💫 E K S T R A

SØVNVANER

Sund Søvn kan se ud på forskellige måder💫

De søvnvaner I har skabt, for at barnet falder nemt i søvn, er måske ikke hensigtsmæssige ift. at kunne sove hele natten. Det er lidt som at “tisse i bukserne”. Det er super effektivt ift. at få varmen lige nu og her, men super uhensigtsmæssigt, for at holde på varmen. Måske er det super effektivt at amme og vugge barnet i søvne, men super uhensigtsmæssigt ift. at holde på søvnen hele natten.

Det er vigtigt, at mærke efter hvad der føles rigtigt, for hele familien. Hvad er dit behov og hvad er barnets behov? Hvor og hvordan, har barnet den bedste søvn og hvad er bedst for parforholdet? Alle skal have det bedst muligt og have den bedst mulige sunde søvn. Hvis samsovning fungerer for alle og alle får en god og sund søvn, så er det helt sikkert det rigtige for jer. Hvis barnet sover på eget værelse, falder nemt og glad i søvn og sover hele natten, så er det helt sikkert det rigtige. Spørg dig selv og tal med din partner om, den måde I sover på nu. Fungerer den for hele familien og får alle en Sund Søvn eller skal I prøve noget andet? Mærk efter om soveforholdene er bestemt ud fra dit behov, din partners behov, barnets behov, eller ud fra det som giver den bedste søvn for alle.

DAG 22

SØVNVANER – BEVÆGELSE

Det kan være vildt effektivt, at bevæge sit barn i søvne, men det er ofte ikke hensigtsmæssigt i forhold til, at holde på søvnen hele natten. Barnet vil vågne og efterspørge bevægelsen. Du har simpelthen givet baby en forståelse af, at det er måden at falde i søvn på. Når barnet når til den lette søvn, vil barnet ofte vågne, imodsætning til de børn der har fået erfaringen med, at falde i søvn uden “en aktiv handling”. De vil nemlig vende sig rundt og sove videre.

Bevægelsen kan være, at køre i barnevogn, gå rundt med barnet, vugge barnet eller anden bevægelse, for at få barnet til at sove.

Du kan gradvist, vænne dit barn af med vanen:

• Skab et Magisk Univers omkring sovetid – Opslag omkring Søvnassociationer og Det Magiske Univers eller i indlægget MAGISK UNIVERS.
• Tilføj evt en bamse, som dit barn i en periode sover med og forbinder med sovetid (Obs. sikkerhed ift alder). 
• Accepter at det måske i en periode, vil tage længere tid at putte. Slap af i det og nyd tiden med dit barn. 
• Aftag gradvist vanen med bevægelse ved, at gå lidt med barnet i favnen og så putte barnet det sted, som barnet finder mest trygt, inden det er faldet i søvn. 
• Syng en stille og søvndyssende sang.
• Læg din hånd let på brystet eller ae på kind eller over håret. 
• Hvis barnet bliver urolig eller ked af det, så tag forsigtig barnet op. Forsikre at alt er okay og, at det er dejlig sovetid. Gå lidt rundt med barnet og giv kys og nærhed. Læg dig igen sammen med barnet og prøv igen og igen, til barnet er tryg og glad ved situationen. 
• Det kan være en god idé, at begge forældre putter og måske ligger med barnet i mellem jer. Skab så meget hygge, nærhed og tryghed som muligt og gerne gøre det hele, på en ny måde. Se det som en frisk start, som barnet kan blive optaget af.
• Gradvist prøver I jer frem. Det kan være, at I efter 14 dage nu sidder op i sengen og putter, med en hånd på barnets bryst. Over de næste 14 dage, bevæger I jer måske over på en stol og sidder ved siden af sengen. På den måde slipper I lidt efter lidt, men er stadig tæt på, hvor barnet kan mærke nærhed og tryghed. 

💫S Ø V N R E J S E N💫 E K S T R A

SØVNVANER – BEVÆGELSE

I forlængelse af opslaget fra i dag, om søvnvanen bevægelse:

Lille Tip: Hvis du bruger barnevognen til at få dit barn til, at falde i søvn med, så kan du med fordel begynde, at bruge barnevognsturene på en ny måde. Gå ud lige efter lur og tænk på barnevognsturen, som en tur hvor I skal opleve og udforske sammen. En tur hvor du kan give dit barn en kæmpe udviklende gave. Gå og tal med dit barn lige fra spæd og fortæl barnet, hvad der sker omkring jer. Tag også barnet op og lad den være nysgerrig. Se, duft, lyt, smag og rør noget sammen. Husk hvor vigtigt dit ansigtudtryk og kropssprog er og hvordan det påvirker dit barn. Vis dit barn at der ingen fare er. Der er mange sanseoplevelser og det er så godt for barnets udvikling, så længe barnet føler sig tryg. Det skal du hjælpe dit barn med at føle. Syng sange på jeres tur og vær opmærksom på, hvad dit barn egentlig fortæller dig.

Når barnet ikke længere er afhængig af, at falde i søvn under bevægelse, sker der ikke noget ved, at lade barnet falde i søvn på barnevognsturen eller anden bevægelse, en gang i mellem. 

Alle gode oplevelser med at sove, starter med et dejligt og hyggeligt putteritual. Mere om det senere på ugen. I morgen handler det om, at flytte barnet på eget værelse, hvis det ønskes. 

DAG 23

SOVE PÅ EGET VÆRELSE

Hvis barnet skal sove på eget værelse, vil jeg anbefale dig, at forberede dig godt, sammen med barnet, skabe magi og gå nænsomt og kærligt frem.

FORBEREDELSE

• For det første er det vigtigt, at have et hyggeligt putteritual, der frembringer dejlige følelser i barnet. Jeg kommer til at skrive mere om aftenrutine og putteritual, i de kommende dage. 
• Sørg for at have mørklægningsgardiner på værelset. Lys om dagen og mørke til sovetid om natten, er vigtigt, for at indstille det indre biologiske ur hos barnet. 
• Skab Magi på værelset, ved at pynte, male eller andet, som gør det til det hyggeligste værelse i hjemmet. Tag barnet med på denne Magiske Rejse og gør hele processen hyggelig og sjov.
• Skab tid, kærlighed, nærhed og tryghed under hele processen. 
• Sørg for, at barnet har en god seng, dyne, pude, sengetøj osv.
• Tag evt barnet med på indkøb efter den helt rigtige sovebamse.
• Fortæl barnet, at I er ved at gøre værelset klar til, at det skal sove på sit helt eget Magiske værelse og, at du nok skal sørge for, at det bliver så dejligt og hyggeligt.

Form det følgende eksempel ud fra det, der allerede fungerer for jer, det som I oplever undervejs og ud fra barnets alder:

• Hvis barnet stadig bliver ammet, kan du evt sidde på en stol på værelset, hvor du kan amme barnet til natten.
• Overfør det som allerede virker, til at putte dit barn.
• Læg dit barn ned i tremmesengen eller juniorsengen, alt efter alder. Fortæl stille at det er dejlig sovetid eller syng en stille søvndyssende sang.
• Hvis dit barn fra 2 års alderen, har modstand på at blive liggende, så forsøg inddragelse. Lad barnet selv gå op i sengen. Hvis det lige ser på noget på værelset, eller er igang med noget, så fortæl barnet på en stille og kærlig måde, at gøre det færdigt og så kom op i seng. Giv evt barnet et par minutter. “Jeg kan godt se, at du slet ikke føler at du er færdig med at lege. Find et sted til bilen og så kom tilbage i sengen og put dejligt med bamsen. Jeg synger en stille sang.
• Måske har i en lille svag natlampe tændt til puttetid, som så slukkes efter barnet er faldet i søvn. Som en del at putteritualet, kan det være, at barnet skal tænde lampen, eller stille den et bestemt sted. Måske har I selvlysende stjerner eller andet i loftet, som I kan kigge på sammen. Det kan være, I tæller stjernerne, inden godnatsangen. Dette er en del af putteritualet, som I selv laver. Obs at lyset er svagt og undgå blå lys. Det vil reducere produktionen af søvnhormonet melatonin.
• Læg en hånd på barnets bryst eller andet som har beroligende effekt.
• Læg dig evt hos barnet i starten. 
• Efter 1-2 uger begynder du, at sidde op i sengen eller ved siden af. Stadig holde en hånd på brystet, nusse hår eller hvad der skal til.
• Efter 1-2 uger trækker du hånden til dig tidligere og tidligere.
• Hvis du ønsker at barnet selv skal falde i søvn, kan du efter 1-2 uger fortælle dit barn, at du går og kommer lidt imens barnet falder i søvn. Du kan også fortælle, at du går ind ved siden af og lægger tøj sammen (hvis det er det du gør) og kigger til barnet om lidt igen. Prøv dig frem.
• Hvis døren skal være åben til natten, er det en fordel, at træne aften/nat lyde. Se Søvnrejsens dag 18 og 19.
• Hvis dit barn på et tidspunkt i processen, bliver urolig eller ked af det, så trøst barnet straks, ved at nusse, tage barnet op til dig eller andet. Sørg for rigtig gode oplevelser.

GOD FORNØJELSE

DAG 24

MOTION & KOST

Der er en direkte sammenhæng, mellem fysisk aktivitet og Sund Søvn. Børn der er tilstrækkelig fysisk aktive i løbet af dagen, falder hurtigere i søvn, sover bedre, sover længere og føler sig mere udhvilede, når de vågner. Måske oplever du, at dit barn er meget aktiv, men hvordan og hvor meget egentlig? Tænk flere former for fysisk aktivitet, ind i jeres hverdag. Udendøres aktiviteter som, at gå ture i vanskeligt terræn, spille bold, klatre, cykle, fangeleg, løb, lave havearbejde osv. Har du oplevet, at dit barn har sovet bedre på ferier? Her har aktivitetsniveauet helt sikker, også været i top. Måske har I hoppet, udforsket og plasket i vandet i flere timer. Måske har I gået ture i klitter, sten og sand eller andre aktiviteter. Hvordan kan I overføre det, til jeres hverdag? 

Det skal så siges, at nogen kan opleve, at deres børn sover dårligere på ferier. Det skyldes ofte, at de faste rutiner smutter, middagsluren springes over, sukkerindtaget er højt, barnet kommer for sent i seng osv. 

Lille Tip: Hvis dit barn i en tidlig alder, ikke kan sove middagslur, kan I forsøge, at være mere aktive fra morgenstunden og så putte tidligt ved kl 10-11 tiden. 

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger, for fysisk aktivitet og skærmtid. Det er nemlig en kæmpe synder for inaktivitet. 

Sørg for, at dit barn spiser optimalt gennem hele dagen. En god mæthedsfølelse, skabes ved stabil, varieret og sund mad og drikke, gennem hele dagen. Det handler både om hovedmåltider og mellemmåltider. Vand, mælk og havredrik, er gode væsker til den primære væskeindtag. Saft eller sodavand, er noget barnet i en passende alder, kan drikke en gang imellem, men langt fra hver dag. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger, for væskeindtag, også ved særlig varmt vejr.

Lille Tip: Madmod kan som alt andet trænes. Inddrag barnet fra start i madlavningen og med at handle ind. Lad barnet være nysgerrig på maden. Tal om det du laver, lad barnet bruge sanserne ved at se, røre, smage, dufte. Tænk over hvordan du selv, taler om maden. Lav lege som smagstest med bind for øjnene, eller andet sjovt med maden. Tænk på at vi spiser med øjnene. Lad maden se lækkert og sjovt ud. Se evt IG opslag fra d. 2. august.

DAG 25

FYSISK & MENTAL RO

Mange børn kan ikke finde ro til natten. Det kan der være mange grunde til, som jeg vil komme ind på, de kommende dage, hvor det handler om Trivsel og Søvn. Der er flere metoder, for at få dit barn til at slappe af, som giver god mening, at indføre i putteritualet, hvis dit barn har svært ved at falde til ro. 

• Godnathistorie/højtlæsning: Giver ro, samvær og et godt grundlag, for barnets senere læring. 
• Massage: Undersøgelser har vist, at massage kan støtte små børn i, at udvikle en mere regelmæssig, sammenhængende søvncyklus og i nogle tilfælde, også hjælpe dem til, at sove længere og bedre. 

Lille Tip: Hvis massage skal indgå i jeres putteritual, så lad det være den sidste del, så barnet bare kan glide direkte over i søvnen, efter endt massage.

• Guide til muskelafslapning: Skab en mindfullness tilstand, hvor du guider dit barn igennem kroppen og fortæller hvordan det skal fokusere, på én kropsdel ad gangen og få den til at slappe af. Brug en stille, rolig og monoton stemmeføring. Det kan også være med til, at tømme hovedet for tanker. Du kan evt også bruge en flad hånd, til at køre roligt og let rundt på dit barns krop.
• Stille musik eller hvid støj: Musikken skal være enkle, gentagende, forudsigelige melodier, som mange af de traditionelle vuggeviser. Børn er meget individuelle, så prøv dig frem, for at finde ud af, hvilken musik der hjælper dit barn til at slappe af. Det kan også være, at det er lyden af dig der går rundt og lægger tøj sammen, som er med til, at skabe enorm ro i dit barn. Hvid støj, der minder om den støj baby oplevede inde i mors mave, kan også have god effekt. Hvid støj kan være med til, at “ophæve” andet støj fra f.eks. trafik. 

Hvis dit barn har enormt meget brug for dig og dine afslapningsøvelser, for at finde ro, så overvej om andet spiller ind. Er dit barn simpelthen fyldt op, af ubearbejdede indtryk fra dagen, trives det ikke i institutionen, er der udfordringer i relation til søskende, venner eller forældre. Søg dit barns generelle trivsel. Meget mere om det, de næste dage. 

DAG 26

SØVN & TRIVSEL – GENSTART

Meget kan true den Sunde Søvn. Det er derfor væsentligt, at tage hele døgnet i betragtning. Søvnen er let påvirkelig og skal derfor, tages hånd om, nænsomt og kærligt. 

Trivsel er en væsentlig faktor, for Sund Søvn. Også her er der mange faktorer der spiller ind.

Hvis du er fortvivlet og har svært ved, at finde hoved og hale i, hvad der skaber den uro hos dit barn om natten, eller ved sengetid, så GENSTART. At genstarte i den her forbindelse, handler om, at skabe et overblik og starte forfra, på en ny måde. Hvad forårsager søvnproblemerne? Ved at gennemgå de elementer der kan påvirke søvnen, har du de bedste forudsætninger for, at handle. Søvn er et stort område og det vil være umuligt, at afdække alle faktorer og situationer, men ofte vil påvirkning af nogle enkelte faktorer, stadig give en positiv effekt. 

Ved at dykke ned i hverdagen og er nysgerrig på, hvad der egentlig sker og handler på det, så starter du på en frisk – Du stopper op og du GENSTARTER.

At genstarte, vil også give dig motivationen tilbage, hvis jeres søvnproblemer er uoverskuelige. Du træder et skridt tilbage og udvider horisonten. Sæt dig ned og skab et overblik. Nu skal der måske vendes op og ned på den døgnrytme og hverdag I kender. Der vil være stor forskel på, hvor meget hjælp I har brug for. For nogen vil det være væsentligt, kun at sætte fokus på putteritualer og for andre, vil det være relevant, at sætte fokus på hele døgnet.

Gør det lidt hyggeligt, måske med et glas vin og chokolade, sammen med din partner eller dig selv. Gør det til et fælles projekt. List hele ugens aktiviteter, arbejde, rutiner, dårlige vaner og tanker om jeres liv, samt indsigt i barnets oplevelser i løbet af dagen. Få en god snak om, hvordan jeres barn trives og hvad I vil gøre ved det.

I de kommende dage kommer jeg ind på forskellige områder, som kan påvirke trivslen væsentligt, for et barn.

Læs mere i indlægget GENSTART.

DAG 27

SØVN & TRIVSEL – INSTITUTION

Børneforsker om tidlig start i vuggestuen: “Vi putter børn i institution fra 10 måneders alderen i fem-seks år af deres liv, uden at vi ved, hvad der kommer ud af det. Ingen lande har i så mange år, institutionaliseret børn, så tidligt og massivt som de nordiske. Derfor er der næsten ingen forskning”. 

En af de danske forskere, der har undersøgt vuggestuer, ser børn der går rundt for sig selv en hel dag. En norsk professor har målt øget stresshormon i institutionsbørn. Flere danske børneforskere mener, at vi sender vores børn alt for tidligt i vuggestue. På trods af, at de tidligste måneder og år kan være det mest afgørende for menneskers udvikling og livsforløb, så er vores viden om, hvad det betyder, at børn under et år begynder i vuggestue tæt på ikkeeksisterende. – Rasmus Karkov fra berlingske.dk

Hvis barnet går i institution, så vær opmærksom på, hvad barnet udsættes for. Et barn der f.eks. er i institution i 8 timer om dagen, 5 dage i ugen, vil uden tvivl gennemgå mange følelser i løbet af sin dag, hvor du ikke har kunne trøste, støtte, forklare og give nærhed og kærlighed. Dit barn vil også gå meget alene, særligt i vuggestue alderen. Barnet kan gå med et stort savn til forældrene og ikke forstå, hvor forældrene er henne. Barnet kan i perioder være bange. Bange for at de andre børn slår, eller bange for om forældrene kommer tilbage. Barnet kan føle sig overset og overhørt og give en følelse af, ikke at være af stort værd. Dette kan sætte dybe spor i selvværdet og selvforståelsen. Barnet kan få uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, da der ikke altid er en tryg voksen relation, til at støtte, forklare og hjælpe i konflikter med andre børn. 

Der kan være meget, at skulle fordøje, for det lille barn og det vil gå ud over søvnen. Mærk rigtig godt efter. Er dit valg, det bedste for dit barn.

DAG 28

SØVN & TRIVSEL – PLANLÆGNING

Børn trives med helt klare rammer af to grunde:

Den første er deres hjerne. Forrest i vores hjerne sidder de funktioner der gør, at vi kan overskue og planlægge, strukturere, målrette, tidsfornemme og regulere følelser. Da helt små børn, ikke har udviklet de funktioner, skal deres tilværelse helst være fuldstændig struktureret. Det skaber forudsigelighed og ro for dem.

Den anden grund til, at struktur er vigtigt er, at det er forældrene, der skal være piloterne i familien. Fordi de jo netop HAR udviklet de funktioner, som børnene ikke har endnu, og at de ER lederne af flokken. Og hvis de løber fra det ansvar, vil flokken gøre oprør, som er en vigtig note i forældreskabet generelt.

Med planlægning skabes struktur og forudsigelighed for dit barn. Planlægning giver også anledning til, at reflektere over jeres tid, hvad der er vigtigt og hvad I vil bruge tiden på. 

Min mand og jeg holder et decideret planlægningsmøde ca hver 14. dag, eller PlayDate, som jeg gerne kalder det? Det er et hyggeligt møde vi afholder sammen, som faktisk også bliver til en ekstra DateNight. Vi har følgende faste punkter:

• Afstemme kalender
• Vores Børn: Aktiviteter. Oplevelser vi vil dele med dem. Mål. Forventninger. Udvikling. Tanker. Ja det kan være ALT der omhandler vores børn. På den måde opfanger vi også tidligt, hvis der er noget vi skal ændre på, eller tage hånd om.
• Hvem vil vi gerne se: Invitere venner og familie.
• Hvad skal vi lave, med dem vi skal se: Vi kan godt lide at planlægge aktiviteter og oplevelser, sammen med vores venner og familie. På den måde får vi flere oplevelser sammen og vores børn kommer også til, at være sammen på andre måder, end de plejer. 
• Drømme og mål: Fælles drømme og mål. Individuelle drømme og mål.
• Arbejde: Er der noget omkring vores job, vi har brug for at tale om.
• Ferier & Rejser
• DateNights: Planlægge friaftener, middagsdates, weekendture. hvor vi bare skal være sammen. Os to.
• Udover dem, har vi punkter, som er forskellige fra gang til gang. 

Ud over vores Planlægningsmøder, som vi kalder PlanlægningsDates, så afstemmer vi ugen hver søndag aften. Vi skriver vores uge ind i et skema, som hænger i køkkenet. På den måde opstår der ikke misforståelser, uoverenstemmelser, dobbeltbooking eller andet tidsrøvende og uhensigtsmæssigt. 

Faste rutiner gennem hele døgnet, er vigtigt for alle børn. 

DAG 29

SØVN & TRIVSEL – KÆRT MODELLEN

Jeg oplever i dagligdagen ofte familier, hvor konflikter med børnene fylder en unødvendig del af deres hverdag. Flere af konflikterne kan undgås og jeg ønsker, at hjælpe familier til en hverdag hvor glæde, overskud, læring, kreativitet, indsigt, nærvær, og positiv kommunikation, bliver det som fylder. Jeg mener at der er fire væsentlige faktorer, som skal være tilstede for, at skabe en ukompliceret hverdag og give forældre et rum til, at skabe små pragteksemplar af liv, glæde, kærlighed og sprudlende selvværd og selvforståelse. 

I den anledning har jeg udviklet KÆRT MODELLEN, som et redskab der skal bidrage til en stærkere relation imellem forældre og børn.

KÆRT står for: Kærlig – Ærlig – Rolig – Tydelig

Vi ønsker alle det bedste for vores børn og de fleste har sikkert også, store forventninger til deres evne i forældreskabet. Det er bemærkelsesværdigt hvordan mange forældre alligevel ikke har talt om, eller er fuldstændig bevidste om, hvordan man opnår at give børnene det fulde potentiale i alle aspekter af livet. 

Forældre er ofte eksperter i deres børns fysiske signaler og ved at en temperatur over 37,5 grader, betyder feber og hjælper straks barnet til lindring. De ved hvordan et sår skal renses, så det ikke bliver betændt og de ved hvilken type mad, der gør deres børn hyperaktive før sengetid. Men selv de mest omsorgsfulde, veluddannede og velmente forældre, mangler ofte indsigt i deres børns hjerner. Jeg synes det er rammende og uforståeligt, når man tænker på, hvilken essentiel rolle hjernen spiller, i stort set alle de områder af et barns liv, som forældre er optaget af: Opdragelse, beslutningstagning, selvbevidsthed, selvværd, skolen, relationer osv. 

Forældre kan direkte forme den igangværende vækst af deres børns hjerner, afhængig af hvilke oplevelser og erfaringer de tilbyder dem. Alt det vi oplever, påvirker vores hjernes udvikling. En integreret hjerne er i stand til så meget mere, end de enkelte dele kan udrette alene.

For at knytte et eksempel på, kan mange måske genkende, at børn kan have en frygt. Mørke, et dyr eller en hændelse som har vækket store og skræmmende følelser frem i barnet. Mange vil fortælle deres barn, at det er der ikke noget at være bange for, aflede dem eller tvinge dem uden støtte til, at stå ansigt til ansigt med deres frygt. Ved at hjælpe dem til at tale om deres frygt, de store og skræmmende følelser, som har sit afsæt fra højre hjernehalvdel, kan du afdramatisere følelserne så de ikke styrer barnet. Ved at bidrage med faktuelle og logiske detaljer til barnet, inddrager man den venstre hjernehalvdel, som skaber mening for barnet. Hvis du ikke hjælper barnet med, at fortælle og genfortælle de store og skræmmende følelser, samt forståelse for dem eller hændelsen, vil frygten forblive uforløst. Det kan udvikle sig til fobier, angst, voldsomme reaktioner og hyppige raserianfald.

KÆRT modellen sætter først og fremmest fokus på, at være KÆRLIG. Kærlighed og hengivenhed er den mest bestemmende faktor for dit barns følelsesmæssige udvikling, tryghedsfornemmelse og opbygning af selvværd. Men det går endnu dybere end det. Dine kærlige berøringer af dit spædbarn øger ikke alene den følelsesmæssige rigdom, men fremmer også de kognitive evner. Kærligheden imellem forældrene er også afgørende for hvordan dit barn lærer om kærlighed, et stærkt partnerskab, nære og kærlige relationer. Den kærlighed skal du som forældre sætte en ære i at pleje. Kærligheden imellem forældre, kan plejes på mange måder og jeg vil komme ind på denne vigtige og afgørende del i et senere indlæg.

Når du er ÆRLIG overfor dit barn skaber du en tæt og respektfuld relation. Ærlighed skal ikke forveksles med at dele alle tænkelige tanker med sit barn. Tværtimod kan det give anledning til mange bekymringer, for stor ansvarsfølelse og misforståelser, at dele alle voksenting med sine børn. Men ærlighed handler om, at vidergive budskabet kort, ærligt og præcist. Mange forældre digter små historier eller fortæller en dissideret løgn, for at undgå en konflikt. Det er ansvarsfralæggelse og en meget misforstået tilgang, til at undgå konflikter. Du vil i stedet skabe stor afstand imellem dit og barnets relation og barnet vil miste tillid og respekt til dig. Når et barn ikke har den fulde tillid og respekt til dig, vil det ikke give mening at høre efter hvad du siger. Det er en selvforstærkende negativ spiral. Jeg vil i kommende indlæg gøre det tydeligt hvor vigtigt det er at have fokus på ærlighed og hvor destruerende uærlighed kan være for dit barn.

Når du er ROLIG bevarer du kontrollen og viser overskud og autoritet. Din reaktion som forældre, påvirker hvordan barnet reagerer. Din reaktion er afgørende for, hvilken hjernehalvdel vi appelerer til hos barnet. De kan være modtagelige eller reagerende. Når børn er modtagelige kan de høre efter, lytte, reflektere, styre deres reaktioner og følelser og tænke over deres egne handlinger. Her bruger børnene et af de mest avancerede områder af hjernen, som du igennem forældreskabet, kan hjælpe dit barn med at udvikle. Er børn derimod reagerende, vil de i stedet aktivere de mere primitive dele af hjernen og gå i forsvarsposition, føle sig truet, være, som nogen vil kalde det, “umulige” og i det hele taget arbejde imod dig, ved enten at være udadreagerende, eller ved at gå ind i sig selv. Den viden er nøglen til, at opdrage uden skældud og konflikter. I kommende indlæg kan du få meget mere viden omkring hjernen og hvordan du med fordel, kan anvende den viden i dit forældreskab.

Når du er TYDELIG, sætter du scenen for dagen og for familiens værdier. Tydelighed er meget værdifuldt for dit barn. For at skabe tydelighed overfor dit barn, er det vigtigt at du er bevidst om jeres værdier, krav, konsekvenser, mål og hvad I i det hele taget står for, som familie. Hvor mange familier taler om “vores værdier” og er bevidste om, hvordan de formidler dem til deres børn? Grundlæggende kærnehverdier som glæde, medfølelse, omsorg, samhørighed, mening samt formål, etik og moral. Værdier som jeg personligt mener, gerne måtte være mere fremtrædende i vores samfund. Tydelighed bygger også på den viden, vi tilegner os om barnets udvikling og om hvordan hjernen fungerer. Jeg vil komme meget mere ind på dette i kommende indlæg omhandlende tydelighed, værdier, krav, konsekvenser og relationen. 

DAG 30

SØVN & TRIVSEL – AFTENPLAN & PUTTERITUAL

Jeg vil i dag afslutte SØVNREJSEN, med en dejlig aftenplan og et trygt, søvndyssende putteritual.

De sidste dage af rejsen, har handlet om trivsel, for det er en stor del af søvnen. Det har måske også for nogen, været den svære del af rejsen.

Klare rammer og forudsigelighed, er ren balsam for dit lille barns trivsel. Ved at lave aftenplan og putteritual, kan du skabe enorm ro, op til sengetid. Aftenplanen kan være, hvad i skal lave fra aftensmad og frem til putteritualets start. Så vil putteritualet tage over. Fortæl dit barn, hvad der skal ske fra aftensmaden og frem til det hyggelige putteritual. Tænk putteritualet som noget virkelig dejligt og hyggeligt, hvor I er sammen. Noget som barnet ser frem til. Her kan I virkelig skabe Magi.

Lille Tip: Godnatlæsning er en virkelig dejlig del, at indføre i putteritualet. Skift mellem de samme få, letfordøjelige historier. Lav evt jeres egne godnathistorier. Jeg kan også anbefale jer “Kaninen der så gerne ville sove”, eller “Elefanten der så gerne ville sove”. Læs dem dog flere gange for dit barn, inden du anvender dem som godnathistorie. Så lærer du, at læse dem, på en søvndyssende måde og dit barn kender historierne. Det føles så rart for dit barn, at kende historien, særligt til sengetid. Fotoalbum kan også være dejligt, at bruge som godnathistorier.

Forandringer: Der sker ofte forandringer i et barns liv. Store som små. For at nævne nogle få, kan det være at skifte seng, få en ny søskende, sommer- og vintertid, sygdom, skilsmisse, nye tænder, udviklingsspring osv. 

Når der sker forandringer, så sørg for, at holde ekstra godt fast i rutinerne. Lad det kendte og trygge være fremtræden. Hvis det er forandringer du selv kan være med til at påvirke, så undgå flere forandringer på samme tid. Vær tålmodig, kærlig, nærværende og lad dit barn få den tryghed og nærhed, det har brug for.

Se eksempel på en aftenplan og putteritual i indlægget GENSTART. I indlægget MAGISK UNIVERS, kan du se flere eksempler på vores rutiner og putteritual. 

Tak fordi du fulgte SØVNREJSEN.

KILDER & NOTER

Alt det materiale du finder på helebarnet.dk, er baseret på kilder fra Store studier foretaget fra forskellige søvn- og neuro laboratorier rundt om i verden. Den er baseret på anerkendte søvn eksperter, proffesorer i søvn og neurovidenskab. Jeg har arbejdet som sygeplejerske på et højtspecialiseret psykiatrisk sengeafsnit for børn og unge, hvor jeg havde særlig fokus på søvn. Jeg har sammensat alt mit materiale ud fra en tilgang, der skal gøre det mere overskueligt og forståeligt for forældre, at navigere i junglen af proffesorer, bøger, influenser og eksperter. Det behøver ikke være så kompliceret.

• Why we Sleep af Matthew Walker (ph.d. og professor og leder af Sleep and Neuroimaging Lab Berkeley-Universitet)
• Why Love Matters af Dr Sue Gerhardt
• Baby hjerner af Linda Acredolo (ph.d) & Susan Goodwyn (ph.d)
• Hele Hjernen – Hele Barnet af Dr Daniel J. Siegel & Dr Tina Payne Bryson
• The Yes Brain Child af Dr Daniel J. Siegel & Dr Tina Payne Bryson
• Ikke til Forhandling – Livets ligning af Chris MacDonald

https://bornsvilkar.dk/digital-dannelse-i-boernehoejde/

https://jesperbalslev.dk/sleep-disorders-anxiety-depression/

https://www.who.int/news/item/24-04-2019-to-grow-up-healthy-children-need-to-sit-less-and-play-more

Faundation, N. S. (2015).  National Sleep Foundation anbefaler nye sovetider.  Hentet fra https://www.sleepfoundation.org/press-release/national-sleep-founda- tion-recommends-new-sleep-times

Schwarz, J., Gerhardsson, A., van Leeuwen, W. et al.  .  (2018).  Øger søvnløshed sårbarheden over for akut psykosocial stress hos unge og ældre voksne?  Psyko-neuroendokrinologi, 96, 155-165.  doi: 10.1016 / j.psyneuen.

Kripke, D. F., Simons, R. N., Garfinkel, L. & Hammond, E. C. (1979).  Kort og lang søvn og sovepiller.  Er øget dødelighed forbundet?  Arch Gen Psychiatry, 36 (1), 103-116. 

Sheehan, C. M., Frochen, S. E., Walsemann, K. M. & Ailshire, J. A. (2019).  Rapporterer amerikanske voksne mindre søvn ?: Resultater fra søvnvarighedstendenser i National Health Interview Survey, 2004-2017.  Søvn, 42 (2).  doi: 10.1093 / sleep / zsy221 

Lieberman, D. (2013).  Historien om menneskekroppen.  Evolution, health and disease (Kindle Edition ed.): Pantheon Books.  

Yetish, G., Kaplan, H., Gurven, M. et al.  (2015).  Naturlig søvn og dens sæsonbestemte variationer i tre præindustrielle samfund.  Curr Biol, 25 (21), 2862-2868.  doi: 10.1016 / j.  cub.2015.09.046 

Van Dongen, H. P., Maislin, G., Mullington, J. M. & Dinges, D. F. (2003).  De kumulative omkostninger ved yderligere vågenhed: dosisresponseffekter på neurobehavioral funktioner og søvnfysiologi fra kronisk søvnbegrænsning og total søvnmangel.  Søvn, 26 (2), 117-126.  doi: 10.1093 / sleep / 26.2.117 

Belenky, G., Wesensten, N. J., Thorne, D. R. et al.  (2003).  Mønstre om præstationsnedbrydning og gendannelse under søvnbegrænsning og efterfølgende opsving: en søvndosis-responsundersøgelse.  J Sleep Res, 12 (1), 1-12.  

Depner, C. M., Melanson, E. L., Eckel, R. H. et al.  (2019).  Ad libitum Weekend Recovery Sleep undgår ikke metabolisk dysregulering under et gentaget mønster af utilstrækkelig søvn og Weekend Recovery Sleep.  Curr Biol, 29 (6), 957-967 e954.  doi: 10.1016 / j.  cub.2019.01.069;  Huang, T. & Redline, S. (2019).  Tværsnit og fremtidige associeringer af aktigrafi-vurderet søvnregularitet med metaboliske abnormiteter: Den multietniske undersøgelse af åreforkalkning.  Diabetespleje.  doi: 10.2337 / dc19-0596 

Krause, A. J., Simon, E. B., Mander, B. A. et al.  (2017).  Den søvnberøvede menneskelige hjerne.  Nat Rev Neurosci, 18 (7), 404-418.  doi: 10.1038 / nrn.2017.55 

Motomura, Y., Kitamura, S., Oba, K.et al.  (2013).  Søvngæld fremkalder negativ følelsesmæssig reaktion gennem formindsket amygdala-anterior cingulat funktionel forbindelse.  PLOS One, 8 (2), e56578, doi: 10.1371 / journal.pone.0056578 

Saghir, Z., Syeda, J. N., Muhammad, A. S. & Balla Abdalla, T. H. (2018).  Amygdala, søvngæld, søvnløshed og følelse af vrede: en mulig forbindelse?  Cureus, 10 (7), e2912.  doi: 10.7759 / cureus.2912 347