Institutionen Galaxen omtaler børnene som møgunger, i en besked til deres forældre.

Jeg kan simpelthen ikke slippe, denne artikel om institutionen der valgte at sende en meget opsigtsvækkende besked, til forældrene. Endnu mere opsigtsvækkende, finder jeg deres respons til TV2. Jeg er både forarget og trist, over det her eksempel på, at børn ikke er i tryggere hænder, når vi desværre er en kultur, der har valgt at udlicitere omsorgen, for de fleste mindre børn.

Skræmmende at en daginstitution ikke ved, hvordan de skal beskytte og tage vare på børn, der tydeligvis lider af forskellige årsager. Ingen børn er møgunger, eller onde børn. De er utrygge, forvirrede og kede af det. Børn der gør andre ondt, har selv ondt. Børn forsøger at regulere alle de små traumatiske, forvirrende, eller stressende hændelser, som de oplever. Samtidig er de endnu ikke i stand til, at regulere sig selv. 

Jeg gætter på, at børnene er kommet tilbage, efter en juleferie hvor rigtig meget kan være i spil. Som eksempelvis:

• Børnene skal igen væk fra deres tryghedspersoner
• Børnene er overstimulerede af en ferie med overflod af skærme, slik og gaver
• Børnene kan være fyldt op af julestress og familiekonflikter
• Børnene kan være revet væk fra en ferie med hygge, tryghed og omsorg 
• Børnene skal igen navigere i en anden hverdag
• Børnene skal navigere i utrygheden ved at møde nye voksne 
• Børnene skal navigere i en hverdag med restriktioner, sygdom og travle voksne

At arbejde med utrygheden, ved at anvende kæft, trit og retning, er direkte vanvid. At anvende en strategi der fremmer frygt og utryghed, for at afhjælpe børnenes utryghed, er jo som at behandle Diabetes med sukker og alkohol. Det kan sammenlignes med en lægelig bevidst fejlbehandling, med fatale konsekvenser for patienten, hvilket ville medføre fratagelse af autorisation. Der er efterhånden så meget forskning der dokumenterer, at kæft, trit og retning metoden, giver varige mén for børnene. Der er ingen tvivl om, at Galaxen’s strategi, vil have effekt på børnene og de vil rette mere ind. Det har bare store konsekvenser, for barnets udvikling. 

KÆFT, TRIT & RETNING – EN BRANDSLUKNINGSKULTUR, DER BRÆNDER BØRNENE.

Når vi ser på metoden Kæft, trit og retning, gælder det om at få barnet til at makke ret. De skal rette ind og høre efter. Der lukkes ned for gråd og kontroverser. 

Det samme gælder faktisk den anden grøft, hvor de voksne i stor grad lader barnet bestemme selv og den voksne afleder barnet, indgår aftaler, forhandler, lyver, eller anvender andre konfliktsky metoder, for at undgå en koflikt, eller undgå at barnet bliver ked eller sur.

Måske ser de to metoder ud til at være modsætninger, men er faktisk ens i den forstand, at undgå uoverensstemmelserne og idealtilstanden er ro og enighed. Altså får barnet ikke lov til at reagere og føle. 

Det er de voksnes ansvar, at hjælpe børnene tilbage, i en tilstand af tryghed. Bliver barnet ikke hjulpet med, at regulere sig selv tilstrækkelig mange gange, hæmmes udviklingen af det sociale engagementsystem i en sådan grad, at barnet vænner sig til, at leve i en tilstand af kronisk ubehag, eller angst. Det har store konsekvenser for barnets liv. En meget stor del af børns vanskeligheder og destruktive adfærdsformer skyldes, at de ikke ved, hvordan de skal finde tilbage, til en følelse af tryghed. Det er en biologisk umulighed for små børn selv, at finde tilbage til en tilstand af tryghed. Deres hjerne og nervesystem er simpelthen ikke udviklet til, at kunne håndtere de mange komplekse lag, der konstant udfolder sig, i menneskelige interaktioner. Børns største reguleringsbehov, er i de første fem til syv leveår. 

Børns evne til at socialisere, handler ikke om hvor meget tid de er sammen med andre børn, men hvor meget tid de bruger med omsorgsfulde, modne og kompetente voksne. Det er den modne spejling, som barnet får fra de voksne, når hun er presset ud i svære følelser, der udvikler barnet.

OVERLEVELSE I JUNGLEN

Tager vi tiden med de modne voksne væk, er der kun kamp, kaos og overlevelse tilbage. Er der ikke nok voksne, eller kompetente voksne, til at varetage den store opgave, har barnet kun én mulighed tilbage: at sikre sin overlevelse. Altså jungleloven. Nogle børn vil kæmpe sig til tops i hierarkiet og andre gør sig usynlige. De børn hvis overlevelsesinstinkter presser dem ud i, at gå efter toppen for at overleve, bliver dem vi kalder de utilpassede, de agressive, krænkerne, eller dem med tendens til mobning. De børn hvis overlevelsesinstinkter presser dem ud i, at tilpasse sig, vender utrygheden indad, så de nærmest bliver usynlige. Uanset hvilken gruppe, børnene hører til, er der en tendens til, at placere fejlen i det enkelte barn. Det der ofte sker, når et barn udviser vanskelig adfærd, er at der anbefales, at sætte flere grænser for barnet, men det som barnet har behov for, er følelsesmæssig regulering, for at komme tilbage til en tilstand af tryghed. 

Det menneskelige nervesystem er indrette sådan, at når vi oplever utryghed i større, eller mindre grad, så aktiveres indbyggede strategier, for at sikre en tilstand af tryghed. Først forsøger vi med verbal, eller nonverbal kommunikation, for at formidle de utrygge, eller smertelige følelser. Hvis det ikke hjælper aktiveres kamp og flugt. Er kamp og flugt ikke en mulighed, lukker vi ned. En total eller delvis nedlukning, er ikke noget vi ønsker for vores børn. En sådan tilstand vil svække hjernen og den udvikling. Barnet vil være mere sensitiv og have svært ved, at finde tryghed i sig selv, i andre og i livet generelt, hvilket vil give barnet mange udfordringer.

Hver gang den voksne bringer barnet tilbage, til en tilstand af tryghed, efter konflikt, kaos, eller drama, sikres tilknytningen og den sunde udvikling for barnet. Det er derfor at hverdagen er så rig på tilknytningsmuligheder, når konflikter og modstand fra barnet burde ses som muligheder for, at give barnet en større følelse af tryghed og unikke muligheder for, at bliver klogere på sig selv, sine følelser og evnen til selvregulering. Derved vil konfliktniveauet aftage, da barnet lærer at forstå sig selv og håndtere sine følelser og det sociale samspil.

OVERSKUD TIL AT RUMME BØRNS REAKTIONER

Når børnene kommer hjem fra institutionen, vil de have en endnu større reaktion, efter at have været i børnehave hele dagen, hvor de var tvunget til, at pakke deres følelser væk, for at overleve. Hvis forældrene ikke har det nødvendige overskud til, at dulme den ulmende vulkan af undertrykt stress og frustration i barnet, vil der ingen forløsning være og barnet har ikke mulighed for, at genfinde tilstanden af tryghed. Når barnet er i institution, er der for forældrene i forvejen ikke særlig meget tid at rutte med, for at sikre den primære tilknytning til barnet. En ond spiral er for alvor bygget op og kun de voksne kan bryde den. Det er ikke barnets ansvar.

Det er ikke de hårde og krævende oplevelser i livet, der gør et menneske stærkt og livsdueligt. Det er dét, at der er nogen til at hjælpe barnet tilbage til en tilstand af tryghed, når livet overmander dem, der gør det muligt for barnet, at navigere i livets hårde og krævende oplevelser på en konstruktiv og kreativ måde. Det er den tidligt indbyggede struktur af tryghed, der er det springende punkt for, om mennesket overhovedet tør, at kaste sig ud i livet med alt hvad det indebærer. Heri ligger forskellen på dem, der stærk klarer livets udfordringer og dem, der bukker under for dem. 

HVAD HVIS GALAXENS BESKED TIL FORÆLDRENE, SÅ SÅDAN HER UD?

Kære forældre

Tak for tiden med jeres dejlige børn. Det er en forvirrende tid og mange forskellige voksne hjælper os hver dag med, at hjælpe os igennem denne Corona tid. Det er alt sammen noget jeres børn, er nød til at navigere i, samtidig med, at de er tilbage til hverdagen efter en jul, der på godt og ondt sikkert også har bragt dem mange forandringer. Det kan vi godt mærke, på jeres kære børn og vi må sammen sørge for, at hjælpe dem tilbage til en tilstand af tryghed. 

Vi håber derfor, at vi sammen kan have fokus på følgende:

• Minimere eller pausere skærmtid. Læs mere på Helebarnet.dk
• Komme i god tid, så vi kan have mere tid til afleveringerne. Her vil vi sørge for, at det så vidt muligt, er kendt personale og dem de føler sig mest trygge ved, der tager imod dem. 
• Så vidt muligt give børnene korte dage, eller fridage sammen med jer
• Vi vil sørge for dejlige morgener med musik, dans og hygge når børnene kommer. Vi vil indføre en krammeleg, hvor børnene mærker varme og nærhed af os voksne og de andre børn
• Skabe en god start på dagen, med hygge og tid hjemmefra
• Lad os sammen hjælpe børnene med, at sætte ord på deres følelser, både hjemmefra, ved aflevering, i løbet af dagen og når de kommer hjem. Vi vil sammen med børnene skrive på en stor tavle, om hvad vi har lavet i sætninger og tegninger. På den måde, kan de gennemgå dagen og reflektere over den og de følelser, der har hørt med. Den kan I gribe når I henter børnene og på den måde, får I større bevidsthed om, hvad jeres børn har oplevet og gennemgået, i løbet af dagen. Ved at tale med dem om det, kan de bearbejde dagen og give mere ro for dem, når de kommer hjem.
• Vi vil være mere obs på dem som trækker sig lidt for sig selv og spørge ind til, hvad de føler og tænker
• Vi vil forsøge at skabe kontakt til de mere udadreagerende, lade dem vide at vi ved de har det svært og hjælpe dem tilbage, til en tilstand af tryghed. 

Det er en stor opgave og vi skal løfte den sammen. Vi vil derfor gerne invitere jer, til et forældre møde, hvor I kan møde foredragsholder og professor i klinisk psykologi xxxxx xxxxxxx. Hun vil give os alle, en større forståelse af tilknytningens kunst og tage os alle på en rejse, dybt ind i den spændende hjerne, søvn, samt skærmpåvirkning.

Lad os sammen genetablere forbindelsen, til børnene og sikre dem, en tilstand af tryghed.

Knus og Tanker fra os i Galaxen