Når det kommer til skærm vaner, så handler det ikke om børnene, det handler om de voksne. Det er de voksne der skaber de uhensigtsmæssige vaner. Småbørns første møde med medier, finder typisk sted i familien. 

At være sat fri for skærm-afhængighed og i stedet være tilstede, sammen med vores børn og lære dem tilfredsstillelsen i, at være tilstede både med andre og sig selv, er en kæmpe gave vi kan give vores børn.

Når børn underholdes, eller afledes med elektroniske midler, så går det ud over kreativiteten, opdagelse af egne evner, relationen til forældre, Sund Søvn og jeg kunne blive ved. Det er enormt udviklende, for et barn, at opdage egne evner og succes med sin egen kreativitet og fantasi. Hjælp barnet til, at finde glæde i leg og læring uden skæm. Selvtilfredshed, udvikling, læring, leg, succes med egne evner, giver en enorm glæde, styrkelse af selvværdet og selvforståelsen og mental ro for et barn.

Når vi ikke har noget at give os til, eller bliver underholdt af noget (nogen vil kalde det at kede sig), så skaber vi mentale mirakler. Vi kender det alle sammen, når vi f.eks. kører bil, eller løber em tur og alt elektronik er slukket, så taler vi sammen med vores partner, eller selv begynder at reflektere.

Europa Parlamentet skriver i en EPRS rapport, at den fysiske passivitet i forbindelse med overforbrug af tablets, kan medføre søvnproblemer, depression, aggressiv opførsel og andre sundhedsskadelige tegn, blandt små børn. WHO-retningslinjer for fysisk aktivitet, stillesiddende opførsel og søvn til børn under 5 år, beskriver vigtigheden i fysisk aktivitet og Sund Søvn. 

HYPERAKTIVITET

Mange vælger en iPad til deres små børn, i den tro, at den interaktive skærm er bedre, end passiv skærm, hvor barnet ser en almindelig tegnefilm. De interaktive former for skærmbrug, er langt mere overstimulerende for hjernen, end de passive former. Det skal ikke forståes sådan, at den passive form er god for børn. Den er blot mindre overstimulerende.

Hovedproblemet med skærme, er lige præcis overstimulationen af hjernen. Børn og unges hjerne er ikke udviklet til, at håndtere den slags stimulation. Vores hjerne er simpelthen ikke opgraderet til den moderne tidsalder endnu.

Rent neurologisk, er vi underudviklet, i forhold til den hjernestimulation som skærmene giver. Dette kan give udviklingsforstyrrelser og mentale udfordringer. Adrenalinniveauet og blodtrykket stiger, børnene kommer i et kronisk “fight or flight mode” og har svært ved at geare ned. Skærmtid, uanset indhold, påvirker det uudviklede nervesystem, på mange forskellige niveauer.

Det kan godt være, at barnet sidder og ser tv eller, ser/spiller på iPad og du tænker, at nu kan mit barn få lidt ro. Det er dog det helt modsatte, der sker i hjernen. Skærmen er magtfuld og påvirker sociale kompetencer, humør, hukommelse, opmærksomhedsspændvidde og det mentale helbred.

Der sker også andre fysiologiske ændringer i hjernen, når man sidder meget foran skærmen. Noget tyder nemlig på, at overstimuleringen af hjernen fører til, at evnen til at producere myelin bliver skadet. Myelin er det fedt, som bl.a. gør hjernecellerne i stand til, at arbejde hurtigt sammen. De myelinproducerende celler, er meget følsomme overfor forstyrrelser. De bliver let skadet af hovedtraumer, stressfaktorer, toxiner, visse medikamenter og overstimulering. Hvis evnen til at producere myelin skades, kan det medføre nedsat opmærksomhed og evne til at holde fokus. Hvis overstimuleringen foregår på nogle nøgletidspunkter for udvikling, kan det medføre nedsat evne, til at føle empati. Man forbinder desuden nedsat myelinproduktion med ADHD, autisme, skizofreni, narkotikaafhængighed og alzheimers demens.

Tilfælde af ADHD hos børn, er steget med 800% de sidste 30 år. Der er ingen tvivl om, at vi er blevet bedre til at diagnostisere og det vil også være en del af forklaringen. Det ses dog at flere og flere børn, ikke reagerer godt på medicinen. Electronics Screen Syndrome, betegner en overstimulering af barnets nervesystem, forårsaget af overdreven skærmtid, der påvirker adfærd, humør og fokus. Dette gælder ikke kun for teenagere, der er besat af digitale enheder, men også for småbørn.

VORES VIDUNDRLIGE HJERNE

Hjernen er plastisk og forandres hele livet. Det vil sige, at den skal bruges, før den udvikles. Udviklingen af hjernens strukturer, har vi således selv indflydelse på og mulighed for, at forme i kraft af den måde, vi lever vores liv på. Det er den første tid, som er afgørende for vores børns fremtid og ren fysiologisk, er det her strukturerne i hjernen forbindes. Fundamentet for et barns fremtidige udvikling og kompetencer, skabes i de første år. Erfaringer giver forbindelser i hjernen, det udvikler og skaber kompetencer. Vores babys hjerne er udviklet til, at frasortere det, som ikke er nødvendigt. Ved 2-3 års alderen, sker der det vi i fagsprog kalder en apoptose, dvs. en hjernecelledød. De nervebaner vi ikke har stimuleret, ser hjernen som unødvendige og kasserer. Dvs. at de kompetencer som ikke er stimuleret, vil ikke udvikles. Hjernen er jo ret vild og nye kompetencerne kan tillæres, på et senere tidspunk, men ikke så stærke, som hvis de var stimuleret og tillært i den første tid, i barnets liv. Det er derfor af afgørende betydning, hvad vi udsætter vores børn for. Hvilke erfaringer vi giver dem, hvordan vi er sammen med vores børn, hvilke værdier vi putter i dem og hvad vi viser med egen adfærd. 

Det forholder sig også sådan, at for meget spilletid foran skærmen, forårsager en overproduktion af hormonet dopamin i barnets hjerne og nervesystem. På skanninger ser det ud, som resultatet af kokainindtag. Når belønningsmekanismen således bliver overaktiveret, oplever barnet et behov for mere og mere spille- og skærmstimulering for, at opnå det velvære, som dopaminproduktionen tilfører. Samtidig bliver koncentration og opmærksomhed hæmmet, af for høj dopaminproduktion.

Når man er afhængig, lukker hjernen ned for, at give ro til de overstimulerede receptor celler. Det betyder at det afhængige barn, er nødt til at fortsætte den afhængighedskabende aktivitet, for at opretholde bare det naturlige dopaminniveau. Barnet skal derfor have hjælp til, at reducere eller stoppe skærm stimuleringen.

Gennem evolutionen har mennesket udviklet og nedarvet to grundlæggende mekanismer for artens og organismens overlevelse. 

• Den første mekanisme er angstsystemet, som sikrer, at vi undgår farlige situationer og flygter eller bekæmper det, som truer vores liv. 
• Den anden mekanisme er adfærdsbelønning: Vi bliver kemisk belønnet i hjernen for adfærd, som sikrer overlevelse. 

Belønningen optræder i form af stoffet dopamin ved tre grundlæggende typer adfærd: Sex, føde og at holde sig orienteret.

De hændelser eller genstande, som tænder hjernens belønnings- og angstsystem, får privilegeret adgang til vores opmærksomhed. 

Smartphonens øjeblikkelige adgang til at orientere sig på websites, nyheder, spil eller sociale netværk er på den måde vores tids mest geniale opfindelse. 

Hver gang, vi tjekker sociale medier, giver hjernen os et lille skud dopamin, som belønning for, at vi holder os orienteret, bliver klogere på omgivelserne og holder os tilknyttet gruppen. 

Hvad hjernen ikke ved er, at smartphonen er et elektronisk surrogat, som har til formål at fange og styre vores opmærksomhed.

Sidst men ikke mindst bliver hjernen dårligere til behovsudsættelse og til at rumme uvished, når vi bruger den digitale verden ved mindste anledning. Den unge hjerne får ikke trænet det neurale system til indre regulering af følelser og impulser. 

Hjernen ender med, at reagere med ængstelighed, ved den mindste uvished og opleve ubehag i den virkelige verden. 

I folkeskolen er mange bøger skriftet ud med iPad. Det er et meget stort problem, i forhold til stimulering af hjernen og at børns hjerner sjældent får en skærm pause. Bøger kan man fordybe sig i, og man styrer alle input. Bogen speeder ikke hjerne, og man kan uforstyrret lære det, som skal læres.

TEENAGERE

Der sker en stor forvandling i årene mellem ca. 11 og 14, hvor hjernen rydder op og ud i de celler, der ikke bruges, og går all in på de celler, der er i brug. Det betyder, at det, din teenager gør meget i denne tid, med ret stor sandsynlighed, er noget han eller hun, vil have en forkærlighed for, eller vil evne resten af livet. Det er derfor vigtigt, at være bevidst om, indholdet i din teenagers liv.

Og husk at når en teenager er i helt vildt dårligt humør, så er det faktisk tit, fordi han eller hun er træt, sulten eller stresset.

75 procent af unge mellem 16 og 24 år fortæller, at de kommer for sent i seng på grund af skærmunderholdning. 

MOAI

Ældre i Okinawa, Japan, lever ekstraordinært bedre og længere end næsten nogen anden i verden. MOAI, er en af ​​deres langvarige traditioner. Det er sociale støttegrupper, der starter i barndommen og strækker sig ind i 100’erne. Konceptet er et socialt støttenetværk, en kulturel tradition for indbygget kammeratskab. I små kvarterer på tværs af Okinawa “mødes venner til et fælles formål”, nogle gange dagligt og nogle gange et par dage om ugen, for at sludre, opleve livet og dele råd og endda økonomisk bistand, når det er nødvendigt. De kalder disse grupper deres MOAI. Traditionelt bliver grupper på omkring fem små børn parret sammen, og så forpligter de sig til hinanden for livet. Som deres anden familie mødtes de regelmæssigt med deres MOAI, til både arbejde og leg og for at samle ressourcer. Nogle MOAI’S har holdt i over 90 år.

Jeg tænker at et sådan koncept, vil være kærkommen i et samfund som vores, hvor børn og unge primært dyrker deres relationer, gennem en skærm. Mange taler om, at have MANGE venner og det kan for mange blive sammenlignet med at være populær. Men er vi ikke komme meget langt væk fra det der virkelig betyder noget og som beriger vores liv med lykke? Vi ved jo, at nære og dybe relationer, er nøglen til et gladere og sundere liv. Man kan ikke have nære og dybe relationer, med et stort antal venner og man kan slet ikke bygge nære og dybe relationer, med mennesker over en skærm. Børn lærer generelt, at skulle lege med alle og hvis to børn, bruger meget tid sammen, så kan det anses som værende usundt og voksne hjælper dem med, at indgå i flere relationer.

Hvis man nu overfører denne tankegang til, at gælde et andet stærkt bånd mellem to mennesker, nemlig ægteskabet, så kan det for alvor blive problematisk. De stærke, loyale venskaber i barndommen er vigtige i sig selv, men de tjener også som en slags træning til at kunne indgå i det ultimative, nære og forpligtende fællesskab, som ægteskabet er. Når man derfor, bevidst eller ubevidst, i dag lærer børn, at det er uklogt at indgå i alt for nære, forpligtende relationer, men at de i stedet skal holde deres muligheder åbne, så opdrager man nærmest børnene til skilsmisse.

Effekten af mennesker, der kender dig lige så godt som du kender dig selv er uvurderlig. Du behøver ikke forklare noget, de forstår dine signaler og kan give dig gode råd, når du har brug for det, men vigtigst af alt, du føler dig aldrig alene.

SELVKONTROL

Forskning viser, at selvkontrol er den egenskab, der definerer børns fremtid på mange områder. Det er med til, at de træffer gode valg for sig selv. Koncentrerer sig i timen. Holde fokus. Deltager i læring og sociale sammenhæng. Faktisk viser det sig, at graden af børns selvkontrol, forudsiger deres liv lige så meget, som den sociale arv. Der er tankevækkende mønstre, mellem graden af selvkontrol i barndommen og med de psykologiske, sundhedsmæssige og økonomiske vilkår i voksenlivet.

Det bedste af det hele er, at selvkontrol er noget alle kan lære. Så enkelt viser forskningen altså, at det er. Her er det afgørende, hvad vi selv viser vores børn. Ikke bare hvad vi siger, men hvad vi gør. Hver dag skaber hjernen nye forbindelser. Den menneskelige hjerne lærer igennem erfaring og rutine, fremfor at tage imod ord.

Selvkontrol handler ikke om, at børn skal være små kontrollerede væsener, der ikke må nyde godt af livets glæder. Det handler om, at kunne stoppe op og reflektere, at kunne vælge det svære, fordi det er det rigtige for dem. Det handler om, at selvom skærmen kan være den nemme løsning, så vælger barnet kreativiteten og finder på en spændende udviklende leg. Selvkontrol er afgørende for træk som, vedholdenhed, ansvar, empati, nysgerrighed og kreativitet. Selvkontrol er friheden og evnen til, at vælge det svære, når man kan se, at den nemme løsning i virkeligheden ikke er det man ønsker. Uden selvkontrol bliver børn fanget i deres umiddelbare behov og deres ustyrlige lyst til alt muligt, der ikke fører dem mod det de drømmer om. De er i en konstant kamp med sig selv om, at modstå fristelser, som vil gøre dem mere skade end gavn.

Selvkontrol skal trænes, før det kan blive en automatisk færdighed. Det er som at lære at regne. Først træner vi regning igen og igen ved hjælp af at tælle fingre og med tiden, sker udregningen pr automatik i hjernen. Det afgørende for, at udvikle en automatisk færdighed er, at børn får lov til at øve sig og gøre det samme rigtig mange gange, over lang tid. På den måde, vil der udvikle sig nye faste forbindelser i hjernen. Vejen til at lære noget går op og ned, samtidig med, at børn gennemgår forskellige faser i læringen. Her er det endnu mere vigtigt, at forældrene er den faste klippe, der ikke viger en tomme. Det betyder ikke, at de voksne ikke må begå fejl, men derimod at være der støttende ved barnets side og vise sin egen udvikling. Vise sit barn hvordan du selv håndterer modstand, negative følelser, eller fristelser i livet. Hvordan håndterer de voksne, den dragende skærm?

Når forældre går ved siden af sit barn i livet, er nysgerrige på deres indre liv, rummer dem som dem de er, støtter og guider dem ved behov og lader dem erfare livet med viden om, at du er her hvis de falder, så dannes der rigtig gode forudsætninger, for et sundt og robust sind.

Tro på dem og lade dem begå fejl, blive skuffet, føle sig presset og gøre noget de ikke lige gider. Lade dem føle, at alle følelser er okay og at det altid er muligt, at vende tilbage til en tilstand af tryghed, når det har været svært. Hvorimod hvis man fejer vejen for dem, afleder med skærme, laver deres lektier, serverer mad, tøj og legetøj som der ønskes, så bliver livet rigtig svært. Det samme gør det når forældre presser barnet i en sådan grad, hvor enorme og præcise krav, styrer og kontrollerer deres hverdag.

Altså handler det om, at vi finde en vej med vores børn, hvor vi er der for dem, uden at gøre det for dem.

SKÆRME & SØVN

For meget skærmtid forstyrrer barnets indsovning, søvn og biologiske ur. Det griber bl.a. ind i hormonbalancen og forhøjer arousalniveauet (hjernens vågenhedsgrad/barnets aktivitetsniveau).

Ifølge britiske forskere, kan de på tværs af lande og forskellige miljøer, se en stærk og konsistent sammenhæng mellem børn, der har adgang til skærme inden sengetid og dårlig søvnkvalitet, for lidt søvn og træthed om dagen.

Megen skærmtid udløser stressreaktioner. Stress påvirker hjernekemien og hormonproduktionen. Det kan medføre irritabilitet og tristhed, og det vil overbelaste sansesystemet og hæmme opmærksomhedsevnen. Det betyder, at selv små krav bliver meget store og uoverkommelige for barnet, som ofte vil reagere aggressivt. Der vil typisk opstå konflikter mellem søskende, og barnets reaktion kan være vanskelig, for forældrene at håndtere.

Stressfyldte situationer som disse, vil fremme produktionen af Adrenalin. Et barn der på den måde, får et adrenalin boost inden sengetid, vil ligge med et for højt adrenalinniveau hele natten og når Melatonin niveauet sænkes sidst på natten, vågner barnet for tidligt, af det høje adrenalinniveau. Det sker også gerne, når et lille barn kommer for sent i seng. For sent i seng, betyder gerne for tidlig vågen. Det er fordi adrenalin niveauet stiger, når barnet bliver overtræt. Når barnet kommer for sent i seng med et højt adrenalinniveau, vil niveauet ligge for højt hele natten og når så melatonin niveauet falder, som det gør sidst på natten, kan det være meget svært for barnet, at holde fast i søvnen.

DET BLÅ LYS FRA SKÆRMEN
Meget skærmtid begrænser fysisk udfoldelse og tid i naturen. Forskning viser, at dét at opholde sig udenfor og specielt i naturen, kan genetablere opmærksomhed, sænke stressniveauet og reducere aggression.

Den voksende mængde af kunstigt lys, der stråler mod os i hverdagen, er sammen med elektronikkens fristelser og sågar klimaforandringerne alle faktorer, som i stigende omfang påvirker vores søvnkvalitet

Når et barn bliver udsat for skærmlys inden, eller under søvnen, påvirker hjernen, også selv om man ikke kigger direkte på skærmen.

Smartphones benytter blåt lys i deres skærmteknologi, og dette blå lys er en af de faktorer i vores moderne hverdag, der forstyrrer søvnen mest. Skærmen stjæler tid fra søvnen. Der sker det, at børnene kommer ind i en ond cirkel, hvor de sover mindre, ophober træthed og får sværere og sværere ved at falde i søvn. Skærmens blå lys holder hjernen vågen, og samtidig kan børn også have svært ved at falde i søvn, fordi de har oplevet noget ubehageligt på sociale medier, som gør dem bekymrede, angste og nedtrykte.

Blåt lys påvirker niveauet af det søvnfremmende hormon melatonin. Lys er faktisk det kraftigste skiftesignal overhovedet for vores indre biologiske ur, altså vores indre, cirkadiske rytme. 

I øjnene har vi en slags receptorer, der opfanger lys, ikke kun rent visuelt, men i forbindelse med vores døgnrytme. Disse receptorer, de lysfølsomme nethindeganglieceller reagerer på alle slags lys, men de er særligt følsomme over for blåt lys.

Jeg vil fortælle dig om et forsøg, der har vist, hvad der sker, når man fjerner det blå lys op mod sengetid. Det er faktisk ret vildt! Melatoninproduktionen blev øget med hele 50%. Melatonin er et søvnhormon, som er yderst vigtig, for vores mulighed for at falde i søvn og holde på søvnen under den lette søvn. Altså vil det blå lys fra skærme, lamper osv. være med til at forringe søvnkvaliteten og evnen til at falde i søvn væsentligt. 

Et imponerende studie fra Harvard viste, at LED-Lys før sengetid ikke bare reducerer melatoninproduktionen, men også mængden af REM-Søvn. Så der er god grund til at slukke alle skærme et par timer før sengetid og dæmpe lyset.

DRØMMESØVN

REM-søvnen er den del af søvnen, som også kaldes for drømmesøvnen.

Når vi drømmer, er der øget følelsesaktivitet i hjernen. Vores drømme er ofte præget af følelser, både positive og negative, men overvejende negative. Faktisk indeholder to tredjedel af vores drømme stemninger af tristhed, bekymringer, ærgrelser, skyld, skam, angst, vrede, eller andre svære følelser. En forklaring på dette er, at vi bruger drømmene til at bearbejde svære følelser, så sindet ikke overbelastes.

Den moderne verden tilbyder mange indtryk, på godt og ondt. Det som børn ser på skærme, vil i høj grad sætte gang i følelser og påvirke søvnen. Det er ofte indtryk, som barnet har svært ved at forstå, bliver skræmt over, eller frembringer andre svære følelser, som REM-søvnen skal bearbejde. Naturen, bevægelse, tid sammen, tale sammen, tilstedeværelse, tryghed og at slukke skærmen, vil være med til, at give mere ro til natten. Hvis barnet er fyldt op af mange og svære følelser, som ikke vil kunne nå at blive bearbejdet i løbet af natten, vil det påvirke sindet. Hvis barnets søvn ikke er optimal, vil det ikke nå, at bearbejde følelserne og oplevelserne under REM-søvnen og sindet kan blive belastet. Det kan komme til udtryk ved, at barnet kæmper med mange udbrud, går ind i sig selv, eller på anden måde have det svært.

FYSISKE KONSEKVENSER

Næsten 40 % af børn og unge, oplever smerter i nakke og ryg på grund af mobil, tablet eller computer. Hvad mange ikke ved er, at spændinger i nakken, også forringer hjernens kommunikation med kroppen. Det kan påvirke balance, hoved bevægelse, øjenbevægelse, evne til at lære og læse, humør og evnen til at håndtere stress. 

SKÆRME & ØJNE

Nærsynethed er i vækst blandt børn – også i Danmark. Ifølge WHO er øjenlidelsen den andenstørste årsag til blindhed i verden. Man mener at en stor del af forklaringen, ligger i vores moderne livsstil, hvor børn og unge i stigende grad, udfører nærarbejde ved fx brug af skærme og digitalt udstyr samt tilbringer mindre tid udendørs. Årene fra fødsel og op til starten af skolealderen, er afgørende for det gode syns udvikling. Øjne har brug for lange afstande, naturligt lys og naturens mange strukturer. Naturen har sin helt egen geometri, som er en enestående øjentræner.

Når man kører bil, er det en unik mulighed for, at lade øjne og sind slappe af. Det samme er tiden efter skole eller institution. Efter en sådan dag, er skærmen ikke det som sind og øjne har brug for.

SOCIAL SKÆRM

Hvis skærmen alligevel skal tændes, så er fjernsynet et rigtig fint middel, til at sidde sammen med sit barn og se en film, serie, dokumentar. Når I sidder sammen, kan I tale om det I ser og du kan forklare, svare på spørgsmål og stille dig kritisk. Samtidig kan der være rigtig meget af det I ser, som dit barn gengiver i andre sammenhænge. Her ved du præcis, hvad dit barn taler om og barnet, vil føle sig forstået og mødt. Vær opmærksom på, hvad du viser dit barn og, at skærm til børn under 2 år frarådes. 

Børns Vilkår skriver bl.a. i Digital dannelse i børnehøjde om vigtigheden i, at være sammen med børnene om de digitale medier. 

HJEMMETEST

Jeg har faktisk lavet en test, med vores to små børn. I en uge placerede jeg dem mere foran tv’et. Bare på én uge, blev de mere irritable og havde besvær med, at finde på noget at lave ud over, at se tv og de efterspurgte tv’et meget. Når vi skulle spise, gad de ikke rigtig og det hele blev mere besværligt. Efterfølgende have vi en periode, hvor tv’et slet ikke blev tændt. Kreativiteten og glæden blomstrede og vi hyggede igen under aftensmaden. Jeg synes det var enormt skræmmende og spot on ift. forskningen. Husk på at med det her forsøg, sad børnene sammen og så passivt tv og meget af tiden sad vi også og så med. Det får mig til at tænke på, hvordan resultatet ville have set ud, hvis det var en socialt isoleret og interaktiv iPad, som de fleste forældre anvender til deres børn.

DU SÆTTER SCENEN

Hvornår bruger du iPad eller andre skærme, til dit barn og hvorfor? 

Er det pga manglende overskud? Stopper og afleder konflikter? Skal have ro til arbejde, eller daglige gøremål? Eller fordi dit barn gerne vil se noget på skærmen? 

Når du bruger en skærm til dit barn for, at få ro til at lave aftensmad, aflede konflikter, eller af anden årsag, så tænk på det som at tisse i bukserne. Det kan godt være du opnår den ønskede effekt lige nu og her, men det skaber flere udfordringer i morgen og på sigt. 

Vær tilstede for dit barn og vis det interesse i dets indre liv. Inddrag dit barn i dagligdagens gøremål og hjælp dit barn i konfliktsituationer, når de har store følelser eller når de gør noget de ikke må. Det er unikke læringssituationer, som kun vil være med til, at reducere mængden af konflikter, hvis de håndteres som en læringssituation. Ikke slå dem oven i hovedet med ord, eller aflede dem med skærme.  

Det kan måske være svært, at nå det hele, med børn på sidelinjen. Mit bedste råd her, er planlægning og prioritering. Skab tid i hverdagen, også selvom det måske vil reducere økonomien. Tid er meget afgørende, for i en travl hverdag, vælger forældre ofte de lette løsninger. Løsninger som ofte er skadelige på sigt. Både for barnet, familielive og parforholdet.

Når dit barn gerne vil se noget på skærmen og udtrykker, at det er så vigtigt og det de helst vil, så husk på, at dit barn ikke ved hvad der er bedst for sig selv, udvikler det i en god retning, skaber Sund Søvn og gør dem kronisk glade. Vis dem hvordan selvkontrol, kan føre dem til en ny verden med flere glæder.

Det ved DU. Du er forældre, du har ansvaret for dit barn. Du sætter scenen.

TRYG TILKNYTNING

Tryg tilknytning er fundamentet for børns trivsel og udvikling. Tryg tilknytning giver barnet et godt selvværd og tillid til andre mennesker. Barnet lærer samtidig, at regulere sine følelser og styre sin opmærksomhed. Den følelsesmæssige nærhed er nøglen til tryg tilknytning. Altså at forældre gør sig umage for, at se deres barns indre liv og forstå dets reaktioner og adfærd. Lad samtidig dit barn se dig som den, du er. Åben op for dit indre liv, selvfølgelig uden at bebyrde barnet med voksenproblemer. Lad dit barn vide hvad der begejstrer dig, får dig til at grine og sig til og fra på en kærlig og omsorgsfuld måde. Følelsesmæssig nærhed er en tilstand mellem to mennesker, som opstår, når begge parter føler, at de kan vise sig selv, præcis som de er uden at føle sig forkerte.

MILJØTERAPI

I mit arbejde med børn og unge i psykiatrien, var skærmene en stor udfordring og vi havde fokus på, at skabe et miljø, der var terapeutisk ift. til den udfordring. Det samme gælder i forældreskabet. Du skaber selv det optimale miljø, for dit barns udvikling og trivsel. Et barn er super god til, at fortælle hvad det gerne vil. Det er ikke ens betydning med, at det er det bedste for barnet. Hvis barnet gerne vil se iPad, så er det ofte fordi, det ikke kan finde på andet, føler en indre trang, eller ikke føler sig set eller lyttet til. Hvis du er nærværende, kreativ, kærlig, tilstede og leger, oplever og udforsker verden, sammen med dit barn, så er iPad det sidste dit barn efterspørg. Samtidig lærer dit barn også, at finde glæde i eget selskab. 

Det kræver måske også, at du tager et tjek af dine egne digitale vaner. Træf en radikal beslutning som familie og når den beslutning er truffet, så vis barnet hvordan selvkontrol er vejen til succes.

Hvis I allerede er fanget i iPad’ens, giftige klør, så kan I udfase den. Når I skal nogle steder, så lad den blive hjemme. Når barnet efterspørg den derhjemme, så sig “vi skal ikke se iPad lige nu, men jeg vil rigtig gerne være sammen med dig og jeg har noget spændende vi skal lave sammen”, eller “Jeg har lige brug for din hjælp til….. og om 30 min kan du se et afsnit…..”. Og husk når du har sagt ét afsnit, så er det ét afsnit. Mind dit barn om det, når du starter afsnittet og når der er et par minutter til det slutter. Du kan også sige “Det bliver ikke iPad lige nu, men kom lad os set et afsnit…. på fjernsynet sammen”. Vigtigt er også, at iPad’en aldrig ligger fremme. Alene at den er ude af syne, er den også mere ude af sind. 

Hvis du er til de mere radikale løsninger, som jeg selv er stor fan af, så sælg ud af elektronikken og få det helt af vejen. Husk også, at hvis en sådan stor ændring skal gennemføres, så skal den have tid. En uge eller to, er ikke tid nok til, at ændre en livsstil. Jo mere radikal ændringerne er, jo mere vil den nye ønskede livsstil dog også have effekt og ikke trække ud i langdrag.

MENNESKELIG INTERAKTION

For børn, er det især vigtigt, at være opmærksom på, at deres opmærksomhed og hukommelse er så lidt udviklet, at skærme ikke kan lære dem det samme, som de vil kunne lære, gennem almindelig menneskelig interaktion. Hver gang et barn kigger på en skærm, tager det tid væk fra interaktion med levende mennesker. Højtlæsning fra en iPad, kan ikke erstatte højtlæsning med far eller mor og skærmen kan ikke erstatte andre aktiviteter som leg, bevægelse og socialt samvær. Dette er helt afgørende for barnets udvikling. Når børn placeres foran en skærm, så bliver de nemlig passive og lærer ikke at udtrykke sig i interaktion med deres forældre, eller andre børn. Det handler dog ikke kun om, at barnet ikke lærer at tale og udtrykke sig med lyde og ord, når det sidder foran en skærm. Også ansigtsudtryk og gestik er vigtig for talelæring og det kommer ikke i spil, mellem forældre og barn, hvis barnet kigger på en skærm. Sproglige forsinkelser, vil samtidig kunne påvirke sociale interaktioner og læring i skolen.

Hvad hvis flere af de udfordringer mange forældre oplever med deres børn, som hyperaktivitet og konflikter, skyldes skærmen? Flere psykiatere oplever, at børn med ADHD ikke responderer optimalt på medicinen. Samtidig opleves en væsentlig effekt på hyperaktiviteten og flere børn kommer ud af medicinen, ved at fjerne skærmen for barnet.

Børn er nød til, at blive introduceret til den digitale verden, da det er et vilkår, for at begå sig i den moderne verden. Spørgsmålet er dog, hvornår og hvordan. Hvordan håndteres det, så vi ikke går på kompromis, med vores børns mentale og fysiske helbred?

Jeg mener at vi forældre er forpligtiget til, at tilegne os viden på området. Især på et så omfattende og indgribende område som skærmbrug. Uden viden er vi ikke i stand til, at træffe ansvarlige beslutninger, på vegne af vores børn.

Der er mange ubekendte, når vi taler om skærm og børn. Selvom vi ved meget om skærmens effekt på børn, er der stadig meget vi ikke ved om langtidseffekterne. Spørgsmålet er, om vi er villige til, at lade vores børn være testpersonerne.

TECHGIGANTERNES MAGT

Tag med mig på den her sammenligning. Måske er den ekstreme. Måske er den spot on.

Tidlige tobaksadvarsler vedrørende sundhedsrisici, blev undermineret af en magtfuld industri, hvis strategi var at skabe tvivl og forvirring. De opnåede dette ved gentagne gange, at sende beskeder til offentligheden om, at der var mangel på konsensus om, hvorvidt rygning forårsagede sundhedsrisici eller ej, og ved at finansiere “forskning” på respekterede institutioner med håndplukkede skrupelløse forskere, hvis resultater blev kommunikeret til medierne. Andre strategier omfattede aggressiv markedsføring til yngre og yngre forbrugere og dermed erhverve afhængige kunder for livet. Samtidig med fremstilling af “sunde” (filtrerede) cigaretter og at cigaretsammensætningen blev ændret for, at gøre dem mere vanedannende. Tobaksmarkedsførere afviste regeringsreguleringsforslag som både en krænkelse af den personlige frihed og en forringelse af ens evne til, at være ansvarlig for sit eget helbred. Siden da har vi set mange af de samme argumenter og markedsføringstaktikker blive brugt i Teknologiindustrien. Meget tyder på, at bekymringer om skærmtid, der påvirker opmærksomhed og hjerneudvikling, holdes på afstand af industrifinansieret forskning, der hævder det modsatte.

Kan du huske da lægerne tog en smøg inde på sygehusene, inden de skulle ind til en patient. Et ret ironisk billede i dag og det kan give os et gys ved tanken om, at der blevet røget cigaretter inde på hospitalerne. Måske vil vi i sidste ende, have den samme følelse af nutidens skærmkultur. Vi vil se, hvor ironisk det er, at undervise børn med metoder, der hæmmer koncentrationen og kreativiteten, at træne dem med medier, der er forbundet med fedme, eller at opdrage dem med enheder, der fremkalder raserianfald. Det giver simpelthen ikke mening. En dag, når vi ser et gammelt billede af børn, der sidder ubevægelige og klistret til deres iPads i stedet for at lege, vil vi gyse og komme med den samme bemærkning, som tidligere generationer gjorde om, hvordan alle plejede at ryge: “Dengang vidste vi ikke, at det var dårligt for os.”

KILDER

• https://www.sciencedaily.com/releases/2019/11/191104112918.htm
• https://www.verywellmind.com/how-sleep-cleans-up-the-brain-2795924
• https://healthmatters.nyp.org/what-does-too-much-screen-time-do-to-childrens-brains/
• https://www.unicef.org/parenting/child-development/babies-screen-time
• https://edition.cnn.com/2019/11/04/health/screen-time-lower-brain-development-preschoolers-wellness/index.html
• https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/fullarticle/2754101
• https://hms.harvard.edu/news/screen-time-brain
• https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/fullarticle/2788488
• https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/article-abstract/2789091
• https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2018/12/Digital-Dannelse-Del-1.pdf
• https://jesperbalslev.dk/sleep-disorders-anxiety-depression/
• https://www.who.int/news/item/24-04-2019-to-grow-up-healthy-children-need-to-sit-less-and-play-more
• https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-digitale-verden-beloenner-vores-hjerne
• https://bornsvilkar.dk/digital-dannelse-i-boernehoejde/
• https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1418490112
• https://www.bluezones.com/2018/08/moai-this-tradition-is-why-okinawan-people-live-longer-better/
• https://mycoosada.com/childbirth/are-some-babies-good-sleepers.html
• https://ojenforeningen.dk/artikler/stadig-flere-danske-boern-bliver-naersynede
• https://blind.dk/nyheder/stor-stigning-naersynethed-blandt-danske-boern-behandling-paa-vej
• https://drdunckley.com/videogames/
• Dunckley, Victoria L.: Reset your child’s Brain, 2015
• Walker, M.: Why We Sleep, 2017
• Steve Biddulph