I en verden, der konstant er i bevægelse, oplever mange forældre en overvældende byrde, der truer med at tage pusten fra dem. De står over for en travl hverdag, hvor de forsøger at jonglere en imponerende indkomst for at få det hele til at hænge sammen. Et hus, måske to biler, begge forældre på arbejde, børnenes utallige fritidsinteresser, kravet om at følge modens skiftende vinde, investeringer i den seneste teknologi og, ikke mindst, præstationskulturens efterspørgsel efter konstant fornyelse og forbrug. Alt dette tager sin pris, og forældreudbrændthed er blevet en bekymrende realitet i vores samfund.
Forældreudbrændthed er ikke bare en fysisk udmattelse; det er en dybtfølt psykologisk tilstand, der opstår, når en voksen mangler de nødvendige ressourcer til at håndtere den konstante stress og pres, som forældreskabet kan medføre. Det manifesterer sig som ekstrem psykologisk udmattelse, tab af livsglæde og en følelsesmæssig afstandtagen fra børnene.
Forældreudbrændthed er en farlig tilstand, der kan indfange en i en ond cirkel. Når man føler sig overvældet, kan man begynde at træffe dårlige beslutninger, både for sig selv og sine børn. Man griber ofte efter kortsigtede overlevelsesstrategier som usund mad, slik, overdreven kaffeindtag, overdreven skærmbrug og endda reduceret søvn, alt sammen i forsøg på at klare presset. Desværre forværrer disse handlinger ofte situationen for hele familien og skaber en negativ spiral af stress og udmattelse.
BRANDSLUKNINGSKULTUREN DER SÆTTER FUT I FLAMMERNE
Men hvorfor står mange forældre i denne følelsesmæssige brand? Det er som om, vores moderne samfund har skabt en “brandslukningskultur,” hvor de handlinger, der foretages for at komme igennem hverdagen, ofte er de samme handlinger, der sætter fut i flammerne og skaber større udfordringer i fremtiden. Når barnet skal sove, foretager forældre sig mange aktive handlinger, der er effektive til at få barnet til at sove, men mindre effektive til at opretholde en sammenhængende nattesøvn. Når familien skal ud ad døren i en travl hverdag, er det nemmere at påtage sig alle opgaver end at uddelegere mellem børn og voksne, som kun giver flere opgaver til forældrene. Når forældre giver børn slik eller overlader dem til skærme for at kunne udføre huslige pligter eller arbejde, kan det give en kortvarig ro, men det medfører udfordringer som højnet konfliktniveau, forstyrrelse af nattesøvnen og på sigt kan påvirke børnenes koncentration og dybde i læring.
KULTUREN DER IKKE ER FOR BØRN ELLER VOKSNE
Ydermere presser vores kultur forældrene til at opretholde en bestemt levestil, der kræver økonomisk velstand, hvilket ofte resulterer forældre i arbejde og børn i institutioner. Dette skaber en situation, hvor børnene ikke vokser op med deres primære omsorgspersoner, hvilket kan føre til særlige udfordringer for børnene og blusse endnu mere op i teenageårene. Forældre må herefter igen forsøge at tackle disse udfordringer, som er resultatet af en kultur, der kræver mere end det, vi kan give.
Det er værd at bemærke, at begrebet forældreudbrændthed ikke er så gammelt som forældreskabet selv. Det kom først på radaren i 1980’erne, da det primært blev observeret hos forældre til kronisk eller alvorligt syge børn. Men i det sidste årti eller deromkring har dette syndrom spredt sig og påvirket en bredere gruppe forældre. Der er en dybt forankret opfattelse af, at forældre skal kunne håndtere det hele. Den moderne fortælling om det såkaldte “positive forældreskab” lægger et utåleligt pres på forældrene. De føler, at de skal optræde som superhelte, der jonglerer utallige bolde i luften, altid klar til at udføre endnu et mirakel.
DEN MISFORSTÅEDE POSITIVE FORÆLDREADFÆRD
Men måske er der en misforståelse i det positive forældreskab. Måske er vejen til at skabe trivsel og robuste, livsglade mennesker hos vores børn ikke så kompliceret, som vi tror. Det handler i virkeligheden om at finde ind til kernen af forældreskab. At give børnene kærlighed, tilstedeværelse og ansvar. I en tid, hvor det synes, at hastværket og byrden er uundgåelige, er det måske det enkle, der skal til. Lad os genopdage glæden ved det nærvær, vi kan dele med vores børn, og lad os skabe et samfund, der forstår, at det er kvaliteten af tiden, vi bruger sammen, der virkelig betyder noget. Forældreudbrændthed kan muligvis aldrig udryddes fuldstændigt, men med en ændret opfattelse af forældreskab kan vi måske gøre det mere sjældent og mindre skadeligt for alle involverede.
TRO PÅ DIT BARN
Når vi som forældre viser vores børn tillid og giver dem muligheder for at tage ansvar, sker der noget magisk. Vi giver dem ikke kun opgaver som at tage sko på selv, smøre deres egen madpakke, eller holde deres værelse i orden. Nej, vi giver dem også værdifulde gaver som selvtillid, selvværd, selvstændighed og troen på deres egne evner.
Når vi siger til vores barn, “Jeg tror på dig, jeg ved, du kan gøre det,” sender vi en stærk besked om, at de er kompetente og i stand til at tackle livets udfordringer. Dette skaber en følelse af stolthed og selvværd hos vores børn. De begynder at tro på sig selv og deres evne til at løse problemer og overvinde forhindringer, store som små.
Desuden styrker denne tillid og ansvarlige tilgang forholdet mellem forældre og børn på en usædvanlig måde. Det bygger på en gensidig tillid, hvor vi forældre har tillid til vores børns evner, og vores børn har tillid til, at vi vil støtte dem, når de har brug for det. Dette forhold er dybt forankret i kærlighed og støtte.
Når vi giver vores børn mulighed for at prøve nye ting, selvom det kan være lidt farligt eller udfordrende, lærer de også vigtige livsfærdigheder som risikovurdering og beslutningstagning. De lærer at overvinde frygt og tvivl, og de opdager, hvor meget de faktisk kan opnå.
Så lad os huske på, at tillid, troen på vores børn og kærlighed er nøglen til at styrke deres robusthed, selvforståelse og forholdet mellem os. Lad os give dem mulighed for at vokse, lære og blomstre ved at tro på dem og ved at være deres stærkeste støtter på deres rejse gennem livet, uden at gøre tingene for dem eller fratage dem ubehag. Livet kan være ubehageligt nogle gange, så lad os være der for dem, lad dem mærke de svære følelser og forstå dem. Så bliver det meget nemmere for dem at håndtere dem med tiden. Samtidig vil en stor arbejdsbyrde blive frataget os forældre og heri ligger kun noget at vinde for alle.
KÆRLIGHED KOMMER FØRST
Forældreskabet kan være meget enkelt. Størst af alt er kærligheden. Kærlighed og hengivenhed er den mest bestemmende faktor, for et barns følelsesmæssige udvikling, tryghedsfornemmelse og opbygning af selvværd. Men det går endnu dybere end det. Forældres kærlige berøringer, tilstedeværelse, hengivenhed, tid, kys, kram, kærtegn, nærhed, øjenkontakt og omsorg, øger ikke alene den følelsesmæssige rigdom, men fremmer også de kognitive evner. Altså er intellektuelle færdigheder som idéskabelse, problemløsning, logisk ræsonnementer, forståelse af abstrakte symboler til for eksempel læsning og matematik, først og fremmest afhængig af, om en baby erfarer kærlighed og dermed den emotionelle udvikling i sine første leveår. Grunden er, at de centre i hjernen, der kontrollerer følelserne, også har indflydelse på udviklingen af barnets kognitive evner.
DEN MODIGE BESLUTNING
For at genoprette balancen i livet og overvinde forældreudbrændthed, kræver det ofte modige beslutninger og en omhyggelig prioritering. Det indebærer sandsynligvis at gøre tingene på en måde, der adskiller sig fra det normale og fra, hvad flertallet af samfundet gør. Det kræver evnen til at sige nej, ikke kun til børnenes ønsker og krav, der kan være påvirket af deres venner og sociale forventninger, men også til den travle hverdag og forbrugsbaserede livsstil.
Det kan betyde at træffe drastiske beslutninger som at flytte til et andet sted, eller endda overveje at bo sammen med familie, venner eller i et kollektiv, især hvis man er aleneforælder. Måske finder man ud af, at ved at reducere udgifterne til tøj, materielle ting, biler, huse og institutioner, kan begge forældre arbejde mindre og dermed være mere til stede for deres børn. Det kræver en ny og kreativ tankegang i forhold til, hvordan man også kan opbygge en hverdag.
ENKELTHED
Det er værd at bemærke, at et gennemsnitligt forbrug af alkohol, tobak, slik, sodavand samt modevarer såsom tøj og sko kan løbe op i betydelige summer. For en familie bestående af to voksne og to børn kan dette udgøre op til 56.152 kroner om året. At tage beslutningen om at skære ned på disse udgifter kan ikke kun føre til økonomisk lettelse, men også skabe mere tid og nærvær i familien, hvilket er uvurderligt for forældre og børns trivsel. Det handler om at vælge kvalitet over kvantitet og om at genopdage glæden ved enkelhed.
“20 Years From Now, the Only People Who Will Remember That You Worked Late Are Your Kids”