Fri leg er et væsentligt aspekt af børns udvikling, men desværre er der en udbredt misforståelse om, hvordan denne form for leg bedst understøttes. Mange tror fejlagtigt, at børn primært udvikler deres færdigheder gennem gentagne interaktioner med andre børn på samme alder. Når vores forventninger ikke bliver opfyldt, lægger vi skylden på børnene. Men det er ikke interaktionen med jævnaldrende, der er afgørende for barnets modning og udvikling. Det er snarere, når barnet modtager støtte og vejledning fra modne voksne i at forstå og integrere de komplekse følelser, der opstår i interaktionen med andre børn, at barnet virkelig kan udvikle sig og modnes.

Desværre er vi kommet til at reducere barnets interaktion med modne voksne, da vi fejlagtigt antager, at den udviklende frie leg automatisk opstår, når vi blot samler mange børn sammen i lange perioder uden tilstrækkelig voksenstøtte. Men hvad der ofte udfolder sig i børnegrupperne, har kun lidt at gøre med ægte fri leg, da fri leg er dybt afhængig af en tilstand af tryghed. Et menneske, uanset alder, kan ikke være utrygt og legende på samme tid – det er biologisk umuligt.

Hvis barnet ikke føler sig trygt, kan fri leg ikke trives. Tryghed kræver aktivering af det sociale engagementssystem, hvor barnet konstant får reguleret sin utryghed og stress gennem den voksnes smil, anerkendende nik, beroligende ord, varme omfavnelser, beroligende stemme og konsekvente, men respektfulde indgreb, når tingene bliver udfordrende.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt med voksne til at håndtere denne store opgave, har barnet kun én mulighed tilbage: at fokusere på sin egen overlevelse. Det, vi ofte fejlagtigt kalder fri leg, er derfor ofte overaktiverede overlevelsesmekanismer, hvor nogle børn kæmper sig til toppen af hierarkiet, mens andre forsøger at blive usynlige. Børn, hvis overlevelsesinstinkt presser dem til at dominere og opnå magt for at overleve, kan blive betegnet som utilpassede, aggressive eller mobbende. Børn, hvis overlevelsesinstinkt får dem til at tilpasse sig og internalisere utrygheden til en sådan grad, at de nærmest bliver usynlige, kan blive betegnet som sensitive, angstprægede, “dørmåtter” eller mangel på resilience, og de kan være sårbare over for at blive væltet omkuld. Uanset om et barn tilhører den ene eller den anden gruppe, har vi en tendens til at placere skylden på det enkelte barn og at barnet enten mangler noget eller har for meget af noget andet. Dette er en uheldig tilgang, da det overser den egentlige årsag til de udfordringer, som børnene oplever i deres interaktioner.

For at skabe de bedste betingelser for fri leg og trivsel hos børnene er det afgørende, at vi som samfund og som forældre genopretter balancen mellem interaktion med jævnaldrende og interaktion med modne voksne. Det indebærer at anerkende og prioritere betydningen af den voksne som en vejledende og støttende tilstedeværelse for børnene.

Voksne kan skabe en tryg atmosfære, hvor børn kan udforske og udtrykke sig uden frygt. Ved at lytte aktivt til børnenes følelser og behov, hjælpe dem med at forstå og regulere deres følelser, og være en ressource for konfliktløsning og problemløsning, kan voksne fremme en sund udvikling og trivsel hos børnene.

Det er også vigtigt at erkende, at fri leg ikke blot handler om at fjerne begrænsninger og regler, men om at skabe et miljø, hvor børn kan føle sig trygge og have tillid til, at deres behov bliver mødt. Dette kræver en balance mellem frihed og struktur, hvor voksne kan træde ind, når det er nødvendigt, for at sikre en harmonisk og tryg leg.

Ved at anerkende og implementere disse principper kan vi skabe et miljø, hvor børn kan trives og udvikle sig optimalt gennem fri leg. Vi kan bryde med den fejlagtige opfattelse af, at fri leg blot opstår spontant uden voksenstøtte, og i stedet give børnene den nødvendige støtte og vejledning til at navigere i deres sociale interaktioner og følelsesmæssige udfordringer.

Gennem en sådan tilgang kan vi bidrage til et samfund, hvor børns udvikling og trivsel bliver prioriteret, og hvor vi som voksne tager ansvar for at skabe trygge og stimulerende miljøer, hvor fri leg kan blomstre. Ved at værdsætte og investere i denne vigtige del af børns liv kan vi give dem muligheden for at udfolde deres fulde potentiale og trives både i barndommen og senere i livet.