Når du er ÆRLIG overfor dit barn, skaber du en tæt og respektfuld relation. Ærlighed er en moralsk eftertragtet egenskab, som de fleste ønsker, for deres barn. Forældre er den vigtigste relation, til at vise vejen til ærlighed. Ærlighed skal ikke forveksles med, at dele alle tænkelige tanker med sit barn. Tværtimod kan dét at dele alle voksenting med sit barn, give anledning til mange bekymringer, for stor ansvarsfølelse og misforståelser. Ærlighed handler om, at dit barn kan stole på dig. Mange forældre kan i bedste mening, digte små historier eller fortælle en decideret løgn, for at undgå en konflikt. Det er ansvarsfralæggelse og en meget misforstået tilgang, til at undgå konflikter. Du vil i stedet skabe stor afstand i relationen til dit barn og barnet kan miste respekt og tillid til dig. Når et barn ikke har den fulde tillid og respekt til dig, vil det ikke give mening, at høre efter hvad du siger. Det er en selvforstærkende negativ spiral. At have fokus på ærlighed, er på mange måder, en gave til dit barn.

Uærlighed kan, som vi selv kender det, frembringe mange ubehagelige følelser som, vrede, tristhed, usikkerhed, frustration og tomhed. Det er faktisk rigtig ubehageligt, at blive udsat for en løgn. Vil du stole på, eller høre efter en anden voksen der lyver? Nej vel. Det gør sig også gældende for dit barn. Dit barn skal kunne stole på dig og det du fortæller. Det er vigtigt og her vil jeg give et lille eksempel fra vores hverdag. En lille episode, som kan overføres, til de fleste episoder, hvor du overvejer, om du skal tale sandt eller ændre på sandheden. Jeg vil altid anbefale dig, at holde dig til sandheden. 

En aften hvor Asta lige var gået i seng, spiser jeg et stykke lakrids og går efterfølgende op til hende, for at kysse hende godnat. Hun spørg straks, hvad jeg har spist. Jeg fortæller uden tøven, at det er lakrids. Hun spørg om hun også må smage et stykke. Jeg fortæller hende, at det må hun gerne i morgen. Videre siger jeg til hende, at jeg vil ligge et stykke lakrids klar på køkkenbordet. Mange ville måske have valgt, at sige, at de ikke havde spist noget, eller fortalt, at det var noget andet som vin, kaffe, eller noget andet, de ved deres barn ikke kan lide. Dit barn er klar over, at du ikke fortæller sandheden og det gør de helt fra babyalderen. De mærker det både på kropssprog, ansigtsudtryk, det du siger og ud fra oplevelser, der ikke hænger sammen. Tilbage til mit eksempel med Asta, så vælger jeg, at være ærlig på flere niveauer. Jeg svarer ærligt på hendes spørgsmål og så holder jeg vores aftale om, at lægge et stykke lakrids frem til hende. Den sidste del, kan også overføres til andre sammenhænge, når man lover sit barn noget. “Det kan vi gøre når vi kommer hjem”, “Det må du i morgen”, “Det skal vi næste gang”. Der skal ikke mange brud på en aftale til, før du står med et skrigende vedholdende barn, der ikke stoler på det du siger. Barnet vil simpelthen ikke tage dine ord for gode varer, da barnet har fået den erfaring med dig. Asta godtager straks mit svar. Hun ved for det første, at jeg er ærlig og så ved hun, at kun kan stole på vores aftale om, at smage et stykke lakrids i morgen. Hun ved også, at når jeg fortæller hende, at hun ikke må få et stykke lakrids lige nu, så kommer det ikke til at ske og det hjælper ikke noget at plage. Det giver en skøn ro og tryghed hos barnet, også selvom det er noget, de rigtig gerne vil. Når du har besluttet dig for noget, så hold fast, ALTID. Med mindre du har truffet beslutningen, ud fra et forkert grundlag. Det er jo okay at tage fejl. Når jeg efterfølgende fortæller Asta, hvornår hun må få et stykke lakrids, så ved hun også, at det kommer til at ske og hun kan roligt godtage mit svar. Hun kan stole på mig. Mange konflikter opstår, på baggrund af barnets erfaring. Det kan være, at det har erfaret, at hvis barnet plager længe nok, så ændre far/mor mening, eller at barnet ikke tror på, at det du siger, kommer til at ske. Det skaber enorm utryghed og usikkerhed hos dit barn, så se det som en gave, at gøre det du siger og siger det du gør. Hvis du glemmer en aftale, så vær ærlig og fortæl, at du glemte det og at du er rigtig ked af det, for det er vigtigt, at holde aftaler. Skriv måske en påmindelse til dig selv. 

Et fantastiks redskab til, at bevare dit barns balance, når der er noget barnet ikke må, er at aktivere dit barns “Rytter” (øvre del af hjernen), ved hjælp af ærlighed, tilstedeværelse, tålmodighed og nysgerrighed. Giv tid og vær nysgerrig på barnets lyst og følelser, anerkend de følelser og vær kort, præcis og ærlig i dit svar. Det er okay at blive sur, frustreret eller ked af det over beslutningen og så er din opgave egentlig bare, at være konsekvent omkring din beslutning, altså vedholdende og rumme dit barns følelser. Husk på at dit barns hjerne, langt fra er veludviklet og det kan for dit barn føles som det mest urimelige i hele verden. “Det er okay skat, jeg kan godt forstå du bliver vred. Føler du det er urimeligt og er sur på mig?”, måske fortæller dit barn så noget der virkelig udtrykker vreden, hvor du så kan respondere “Hold da op! du er godt nok vred”, ” er det fordi du ikke måtte få……?” “jeg er lige her hos dig og det er helt okay, hvis du fortsat vil være vred, men hvis du er med på det, kunne vi være problemløsende og udtænke en anden mulighed”. Sådan en respons, vil virkelig sætte gang i den øvre avancerede del af hjernen og dit barn vil formentlig, blive nysgerrig på denne mulighed. Dit barn ønsker nemlig ikke, at være i den ubehagelige tilstand af vrede, men kender ikke vejen ud. Det skal trænes, uden, skam, skyld og skæld ud. Tænk på at sætte dig i øjenhøjde og vær kærlig, ærlig, rolig og tydelig. Irettesættelsen, eller en snak om hvad der er okay og ikke okay, eller rigtigt og forkert, kan tages, når barnet er tilbage i følelsesmæssig balance. Denne tilgang vil være med til, at lære dit barn at føle følelserne, pasende udtrykke dem og derefter komme sig fleksibelt, uden at lade følelserne overtage og styre. Jeg vil nu fortælle dig en historie fra bogen Hele Hjernen – Hele Barnet. Det er en historie, hvor følelserne er i spil, efter en traumatisk hændelse. Det er samtidig en historie, der kan overføres til mange andre sammenhænge med dit barn. Jeg ønsker at præsentere dig for en helhedstilgang. Hvor, dét at forstå fundamentale koncepter om hjernen, kan hjælpe dig med, at anvende din viden på en måde, der gør forældreskabet nemmere og mere meningsfuldt. Jeg påstår ikke, at HJERNEREJSEN, vil befrie dig fra alle svære følelser omkring forældreskabet, men med en basal viden om, hvordan hjernen fungerer, vil du få lettere ved at forstå dit barn, respondere mere hensigtsmæssigt i svære situationer og opbygge et fundament for social, emotionel og mental velvære. 

Her kommer et uddrag, fra bogen Hele Hjernen – Hele Barnet: 

“En dag modtog Marianna en opringning på sit arbejde om, at hendes to år gamle søn, Marco, havde været ude for en bilulykke sammen med sin babysitter. Marco var uskadt, men babysitteren, som havde kørt bilen, var kommet på hospitalet. Marianna, der var skoleleder, drønede hen til ulykkesstedet, hvor hun fik at vide, at babysitteren havde fået et epileptisk anfald, mens hun kørte bilen. Marianna fandt en redder, der uden held forsøgte at berolige hendes lille søn. Hun tog Marco i sine arme, trøstede ham og han begyndte straks at falde til ro. Så snart han stoppede med at græde, begyndte Marco at fortælle Marianna, hvad der var sket. Med sit børnesprog, som kun hans forældre og babysitteren forstod, blev Marco ved med at gentage “Eea woo woo. “Eea” er hans ord for “Sophia,” navnet på hans elskede babysitter, og “woo woo” er hans version af lyden af en sirene på en brandbil (i dette tilfælde en ambulance). Ved gentagne gange at sige “Eea woo woo” til sin mor, fokuserede Marco på den del af oplevelsen, der var vigtigst for ham; Sophia var blevet taget væk fra ham. I en situation som denne, ville mange af os være fristede til, at forsikre Marco om, at Sophia nok skulle få det godt igen og straks at fokusere på noget andet for at få barnets tanker væk fra oplevelsen: “Lad os tage hen og få en is!” I de efterfølgende dage ville mange forældre undlade at tale om ulykken, for ikke at gøre barnet oprørt. Problemet med denne strategi er, at det efterlader barnet forvirret over, hvad der skete og hvorfor. Han er Stadig overvældet af store og skræmmende følelser, men får ikke mulighed for (eller hjælp til) at forholde sig til dem på en effektiv måde. Marianna lavede ikke den fejl. Hun havde deltaget i et af Tinas hold om forældreskab og hjernen og hun praktiserede omgående det, hun havde lært. Både den aften og gennem de næste uger hjalp Marianna Marco med at genfortælle historien – igen og igen, hver gang hans tanker bragte ham tilbage til bilulykken. Så sagde hun: “Ja, det er rigtigt, du og Sophia var i en ulykke. Så ville Marco strække armene ud og ryste dem, for at imitere Sophias anfald. Marianna ville så fortsætte: “Sophia fik et anfald og begyndte at ryste, og så kørte I galt.” Marcos næste kommentar var selvfølgelig den førnævnte “Eea woo woo,” som Marianna responderede på ved at sige: “Det er rigtigt. Ambulancen kom og tog Sophia med til lægen, og nu har hun det meget bedre. Kan du huske, at vi besøgte hende i går? Hun har det helt fint nu, ik’ os?” Ved at lade Marco genfortælle historien mange gange, hjalp Marianna ham med at forstå, hvad der var sket, så han kunne begynde at bearbejde oplevelsen følelsesmæssigt. Hun kendte vigtigheden af, at hjælpe sin søns hjerne med at bearbejde den skræmmende oplevelse og hjalp ham med, at genfortælle begivenheden, så han kunne bearbejde sin frygt og fortsætte med sine daglige rutiner på en sund og afbalanceret måde. I løbet af de næste dage nævnte Marco ulykken sjældnere og sjældnere, og efterhånden blev det blot endnu en af hans livsoplevelser – om end en vigtig en.” 

Essensen i Mariannas håndtering og af hele Hjernerejsen, er integration. En klar forståelse af integration, vil give dig muligheden for fuldstændigt at transformere dit syn, på det at være forælder for dit barn. Denne forståelse kan hjælpe dig til at nyde dagligdagen med dine børn og til bedre at kunne forberede dem på, at leve et følelsesmæssigt rigt liv. Ærlighed er en meget vigtig brik, i forældreskabet.