DU ER IKKE ALENE
Der er noget, mange kvinder ikke taler højt om. Eller måske gør vi det, men ofte med en lille latter, et opgivende suk eller en hurtig kommentar som:
“Jeg ved ikke, hvad der sker med mig – jeg flipper bare ud.”
“Det er sikkert bare hormoner.”
“Jeg hader mig selv lige inden jeg får min menstruation.”
Og måske har du også prøvet, at vågne en dag og pludselig føle dig som en anden. Eller at gå fra lys og let til tung og vred, uden nogen særlig grund. At trække dig fra dine nærmeste, selvom du egentlig længes efter nærhed. At græde over noget småt, eller blive rasende over noget, du normalt ville grine af. Og bagefter? Skyld. Skam. En følelse af at være forkert, ustabil, for meget.
Men hvad nu hvis… det faktisk ikke er dig, der er noget galt med?
Hvad nu hvis det, du mærker, bare er din krops måde at tale til dig på og du bare aldrig har lært sproget?
Denne bog er en invitation til at lære det sprog. Til at opdage, at din cyklus ikke er en forhindring, men et kompas. At du ikke er den samme hver dag, og det er ikke et problem. Det er en gave.
Når du forstår, hvad der sker i din krop og dit sind i løbet af måneden, får du mulighed for at samarbejde med dig selv, i stedet for at kæmpe imod.
Hvad du finder i denne E-bog:
- En enkel og kærlig forklaring på de fire faser i din cyklus
- Hvordan du kan forstå dine behov, humørsvingninger og energi
- Konkrete råd til mad, bevægelse, arbejde og relationer i de forskellige faser
- Et overblik over hvad der ligger til grund til ubalancer
Denne bog er ikke skrevet af en læge med hvid kittel. Den er skrevet af en kvinde, der har stået i de samme indre storme som dig og fundet et roligere sted på den anden side.
Du behøver ikke at ændre hele dit liv for at mærke en forskel. Du skal bare begynde at lægge mærke til dig selv. Lytte. Spørge. Være blid og nære din krop.
Der bor så meget visdom i din cyklus.
Lad os finde den sammen. Find bogen her.